Ford

De yderst succesfulde Transit-modeller kan snart fås i en endnu mere sportslig udgave. Vi taler om 185 hestekræfter under hjelmen på en Ford Transit Custom Sport - så kan det nok være, at varerne kan bringes ud i en fart.

 

Ford løfter sløret for de fornyede Ford Transit Sport-varebiler, der blandt andet tæller en optimeret version af Transit Custom Sport – den stærkeste hidtil.

Den nye Ford Transit Custom Sport yder 185 hestekræfter med et drejningsmoment på 415 Nm, hvilket giver en endnu mere sportslig køreoplevelse.

Ud over en ny Transit Custom Sport introducerer Ford også en optimeret Transit Connect Sport, der sidste år blev præsenteret på IAA-varebilsmessen i Hannover. Den nye Transit Connect Sport lander med en 1,5-liters EcoBlue-dieselmotor med manuelt gear og 120 hestekræfter.

Salget er eksploderet

- Fords Transit Sport-familie er til kunder, der gerne vil skille sig mere ud i vores bedstsælgende varebiler. De optimerede Transit Sport-modeller har både iøjnefaldende designdetaljer, stærkere ydelse og avancerede førerassistanceteknologier, fortæller Hans Schep, der er topchef for varebiler hos Ford Europa, ifølge en pressemeddelelse fra Ford.

Transit Sport Range2 3

Sidste år steg salget af Transit Custom Sport i Europa med hele 58 procent sammenlignet med året før. Modellens øgede salg bidrog til, at Ford i 2018 leverede det bedste europæiske varebilssalg i 25 år. Intet mindre end 380.900 varebiler blev i alt solgt i 2018 på tværs af Fords 20 største europæiske markeder.

Også i Danmark styrkede Ford sin position i 2018. Salget af nye person- og varebiler fra Fords forhandlere steg i 2018 med 6,8 procent i forhold til 2017, og Ford bevarer dermed sin position som et af de bedst sælgende og mest populære bilmærker i Danmark.

En kraftkarl på landevejen

Ford Transit Custom Sports nye motor med 185 hestekræfter fås med sekstrins manuel eller sekstrins automatisk gearkasse. Med andre ord bliver der altså tale om lidt af en kraftkarl på landevejen. Og i byen, for den sags skyld.

Designet på den optimerede model skaber blikfang med to karakteristiske fartstriber, der komplementeres af et stylingsæt, som indebærer unikke sideskørter, sidespejle og dørhåndtag samt kraftigere skærmkanter og karosserifarvet kofanger. 

Transit Custom Sport fås både med kort og lang akselafstand.

Lanceres til efteråret

Motoren i den nye Transit Connect Sport er en 1,5-liters EcoBlue-dieselmotor med sekstrins manuelt gear. To-zoners klimaanlæg, fartpilot med justerbar fartbegrænser og parkeringsassistent følger med som standard med mulighed for indbygget FordPass Connect-modem.

Dertil introducerer den optimerede model et nyt design, der inkluderer matsorte fartstriber, 16 tommer Dark Alloy-farvede alufælge og interiør i dellæder.

Den nye Ford Transit Custom Sport og Ford Transit Connect Sport forventes lanceret i Danmark september 2019. De officielle forbrugstal er endnu ikke på plads og offentliggøres derfor tættere på lancering.

Læs meget mere om Ford Transit-familien her.

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere