Volvo XC60 6 2,0 T6 Recharge Plugin-hybrid Ultimate AWD 350HK 5d 8g Aut.
499.900 kr.
Billån 5.854 kr./md.
BILGUIDEN - Vi elsker biler
En af de største bilnyheder i år må siges at være Volvo EX60. Modellen tager over for den næsten ikoniske XC60 og er netop landet herhjemme hos vores forhandlere.
Hvordan kører den?: Bilguiden har taget en køretur i en EX60 P10 AWD Ultra og gennemgår i videoen herunder alt om bilen for dig.
VIDEO: Se video fra Bilguidens første køretur i Volvo EX60 i Danmark.
VIDEO: Bilguiden har også lavet en video ved lanceringen, hvor EX60 sammenlignes med de største konkurrenter fra BMW og Mercedes

EX60 er med sine 480 cm knap 12 cm længere end XC60, og det kan især mærkes på bagsæderne, hvor voksne på 185-195 cm uden problemer kan sidde bag en fører på samme højde.
Samtidig er det flade gulv tilpas distanceret fra sæderne, så fødderne kan komme godt ind under forsæderne og give rigtig fint med støtte under lårene.

Også bagagerummet i den nye EX60 er rummeligt i forhold til forgængeren. Op til 634 liter rummer det til loftet. Det er inklusiv et rum under gulvet på over 60 liter.
Samtidig finder du et frunk foran på 85 liter i udgaven med baghjulstræk mens det er lidt mindre (58 liter) i udgaven med firehjulstræk.
EX60 må med baghjulstræk trække hele 2.000 kg, mens det med firehjulstræk øges til hele 2.400 kg.

Det første som springer i øjnene indenfor i EX60 er rattet, der er mindre og knap så rundt. Samtidig er det store førerdisplay rykket længere væk fra føreren og ud mod forruden, så blikket ikke fjernes fra vejbanen.
I midten findes et stort praktisk opbevaringsrum som kan åbnes og aflægningsplads til to store mobiltelefoner. Kopholderne er samtidig elegant gemt under midterarmlænet og kan køres ud efter behov.
Interiøret bærer præg af færre knapper, hvor langt flere af bilens funktioner aktiveres via skærmen eller den velfungerende stemmestyring med Google Gemini AI-assistent. Bag den store centerskærm gemmer sig et utroligt hurtigt og responsivt Google-infotainmentsystem med masser af processorkraft.
Volvo EX60 får generelt stor ros fra de danske bilmedier. Du kan se et udpluk af anmeldelserne herunder.


