Service og reparationer
Autoriserede fordele
- Få autoriseret service og reparation på vores værksteder
Bjarne Nielsen er autoriseret serviceværksted for alle vores nyvognsmærker; Mazda, Kia, Dacia, Renault, Ford og Volvo, ligesom vi også er for Polestar, der hører tæt sammen med Volvo.
At vi er autoriseret værksted, giver dig en række fordele frem for et uautoriseret værksted. Det er din garanti for, at vi ved alt om bilmærket og har adgang til alle informationer direkte fra bilproducenten. Vi ved altså som de første, hvis der er særlige forhold, vi skal være opmærksom på ved din bil.
Derudover benytter vi udelukkende originale dele bygget og produceret netop til din bil. Det betyder også, at der ingen spørgsmål kan stilles, hvis du skulle få behov for at benytte dig af fabriksgarantien.
Autoriserede fordele
Vi er eksperter i flere mærker
Som autoriseret værksted er vi eksperter i syv forskellige bilmærker.
Derfor skal du bruge os
5 fordele ved autoriseret værksted
- Altid up to date med nyeste viden, og vi arbejder efter forskrifterne
Vores medarbejdere bliver løbende opdateret og videreuddannet i netop dit bilmærke, og det er det samme mærke som de beskæftiger sig med hver dag. På den måde skal vores mekanikere ikke kende til mange forskellige mærker men kan koncentrere sig om kun et.
Der er med andre ord en masse gode grunde til at få din bil serviceret på et autoriseret værksted, og vi har her samlet 5 af dem:
- INGEN TVIVL VED GARANTI
Hos Bjarne Nielsen servicerer vi altid din bil efter alle gældende forskrifter fra bilmærket så fabriksgarantien opretholdes. Vi er eksperter i netop dit bilmærke og det betyder, at vi står inde for kvaliteten af reparationen og at vores serviceeftersyn overholder alle bilmærkets forskrifter. Hvis uheldet skulle være ude og din bil går i stykker, kan du derfor med ro i maven være helt sikker på, at alle garantibestemmelser og krav er overholdt.
- BEDRE UDDANNELSE AF MEKANIKERNE
Vi er altid fuldt opdateret. Hos Bjarne Nielsen er vores mekanikere certificerede i vores bilmærker. Det betyder, at de kender mærket og din bilmodel indgående og løbende bliver videreuddannet inden for nye modeller, motorsystemer og arbejdsgange. Derudover har vi som autoriseret partner adgang til al nødvendig vidensdeling og knowhow hos bilproducenten, så arbejdet med din bil bliver udført så effektivt og hurtigt som overhovedet muligt.
- VI BRUGER ALTID ORIGINALE DELE
Hos Bjarne Nielsen er vi som autoriseret værksted forpligtet til at bruge lige præcis de reservedele som bilen er tiltænkt og produceret med. En uoriginal reservedel kan forårsage store skader på din bil og samtidig risikerer du, at miste fabriksgarantien på bilen. Originale reservedele er underlagt strenge krav og giver altså både dig og os en stor tryghed i at vide, at delene passer et hundrede procent til bilen og løbende bliver kvalitetskontrolleret.
- VI ARBEJDER ALTID EFTER FORSKRIFTERNE
Vi arbejder altid efter alle gældende forskrifter. Hos Bjarne Nielsen er der med vores mange års erfaring sjældent en fejl eller skade, vi ikke kender til på forhånd. Samtidig har vi som autoriseret værksted adgang til alle bilmærkets opdaterede forskrifter, som vi følger til punkt og prikke. På den måde kan du være helt sikker på, at arbejdet følger alle krav fra producenten og intet bliver glemt som kan risikere at svække fabriksgarantien.
- VI HAR DEN NYESTE SOFTWARE OG SPECIALVÆRKTØJ
Hos Bjarne Nielsen er vi som autoriseret værksted forpligtet til at have det nyeste udstyr og værktøj for at kunne servicere og reparere din bil. I dag er bilerne mere elektroniske end nogensinde før. Vi kan derfor opdatere bilen med den nyeste software og kræver reparationen specialfremstillet værktøj til netop din bil, så ligger vi selvfølgelig inde med det, så din bil bliver repareret så hurtigt og effektivt som muligt.
Serviceeftersyn
Vi håndterer alle biler på værkstedet
- Bjarne Nielsen er alles mærkers værksted, og vi kan ordne det meste på værkstedet
Uanset mærke, model og årgang kan vi håndtere din bil på vores værksteder i Bjarne Nielsen.
Med løbende serviceeftersyn får du vedligeholdt bilen, og dermed kan du forebygge de værste skader på bilen.