Lige nu har vi 1 brugte Renault Zoe til salg

Renault Zoe blev i første omgang lanceret tilbage i 2012 og har dermed været en af de banebrydende modeller på markedet inden for elbiler. Den har da også gennem flere år været den bedst sælgende elbil på det europæiske marked. Alene i Frankrig er der blevet indregistreret over 100.000 eksemplarer af en fuld-elektriske bil i perioden fra 2012 til 2020.

Renault Zoe kom i en faceliftet udgave i 2020, og det er stadig en populær elbil. Hos Bjarne Nielsen er vi autoriseret Renault-forhandler, og du kan derfor få den i en helt ny udgave, ligesom vi også har den på lager som brugt bil. Vi kender mærket indgående, og vi har solgt mange Renault Zoe og kan derfor hjælpe dig med at vælge den helt rette bil.

Vi hjælper også gerne med finansiering, serviceaftale og forsikring, når du køber bil hos os. Og du kan være helt sikker på, at der er mange kilometer tilbage i din nye, brugte bil. Vi gennemgår den nemlig grundigt og udbedrer eventuelle fejl og mangler.

1 BILER
Viser nu 1 af 1 biler

Elbilen Renault Zoe er den ideelle bybil

Renault Zoe er en nærmest ikonisk elbil. Den kom på markedet i 2012 og har altså en del år på bagen som model i en tid, hvor der virkelig bliver satset på elbiler fra bilproducenternes side. Den fik et facelift i 2020, og selvom det er noget tid siden, den blev lanceret, er den stadig et populært valg, når man skal have en mindre elbil.

Det er nemlig på mange måder en ideel bybil. Størrelsesmæssigt er den nemlig en kompakt minibil. Det er en femdørs hatchback, så du får stadig en rimelig god plads i bilen, hvor bagsæderne kan lægges ned, så du får ekstra plads i bagagerummet. Fordi den er elektrisk, kan den komme rundt i selv de strengeste miljøzoner, og det er en stor fordel, når man kører i byen, ligesom det flere steder kan være nemmere at finde en parkeringsplads, fordi der er særlige p-pladser til elbiler.

God rækkevidde og hurtig opladning på populære Zoe

Da Renault Zoe kom på markedet, var det med et 22 kWh batteri, og der kom senere et 41 kWh. Fra 2020 er der også en udgave med 52 kWh, som også er den batteristørrelse, man får, når man køber en helt ny bil. I takt med at batteriet er blevet større, er rækkevidden også blevet længere. I dag har elbilen en opgivet rækkevidde på 395 km (WLTP), og det betyder, at de flestes behov i hverdagen er dækket virkelig godt ind.

Helt unikt for Renault Zoe, da den kom på markedet, var dens evne til at oplade med 22 kW AC-ladning. For langt de fleste elbiler er standarden 11 kW, og det viser altså lidt om, hvordan den har været en forgangsmodel på mange måder. Den kan også lade med 50 kW DC-ladning, og du får dermed hurtigt ekstra kilometer på batteriet, når du er på farten.

Udstyrsniveauer som Zen, Intens og Evolution

Der har gennem årene været flere forskellige udstyrsniveauer på Renault Zoe. Afhængig af årgang finder du varianter som Zen, Intens og Evolution. Der har derfor også været forskelligt udstyr som standard og ekstra tilvalg, og for at være sikker på at få det udstyr, du ønsker, kan du på hver bilmodels side se hele listen over udstyr.

Én ting er dog sikkert, at uanset hvilken du vælger får du et trinløst automatgear, som er standard i alle elbiler. Her vil du opleve en glidende og behagelig kørsel, ligesom den støjsvage elmotor også gør det mere komfortabelt for ørene at sidde bag rattet.

Brugt Renault Zoe årgang 2017-2023

Er du på jagt efter en brugt Renault Zoe, så finder du den her hos Bjarne Nielsen. Som autoriserede Renault-forhandler har vi et stort kendskab til mærket, og vi har derfor også altid et udvalg af brugte modeller på lager. Også af brugte Renault Zoe.

Som udgangspunkt sælger vi brugte biler, der er op til seks år gamle, og du kan derfor finde Renault Zoe brugt fra årgang 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023, som er sidste årgang af bilen, der er udgået fra modelprogrammet. Nogle af de største fordele ved at købe brugt bil er, at du tager toppen af nyprisen, ligesom bilen er på lager til levering stort set med det samme. Der er altså ingen ventetid, så mangler du en ny bil nu og her, er en brugt bil et oplagt valg.

Køb brugt Renault Zoe hos Bjarne Nielsen

Skal du også drøne rundt i den smarte Renault Zoe? Så finder du den brugt her hos Bjarne Nielsen. Vi sætter altid en skarp pris på vores brugte biler, og vi har en uafhængig samarbejdspartner til at vurdere priserne i forhold til resten af markedet. Den vurdering finder du her i oversigten og på hver bilmodels side, og det gør det nemt for dig at gennemskue priserne.

Har du allerede fundet den model, du gerne vil købe, kan du bestille den direkte igennem vores hjemmeside, hvor du også kan vælge finansiering samt få en pris på din nuværende bil, hvis du har én, der skal indgå i handlen. Du kan læse mere om køb af brugte biler online her. Du er også altid velkommen til at besøge din nærmeste Bjarne Nielsen.

Relaterede links