Designet til fremtiden
Volvo EX30 er essensen af en Volvo
Volvo har lanceret deres mindste nyhed nogensinde: Volvo EX30. Der er tænkt ud af boksen for at optimere pladsen så meget som muligt uden at gå på kompromis med det, der kendetegner en Volvo: Sikkerhed, design og komfort. Du får altså alt, hvad du ønsker dig fra en Volvo - bare mindre.
Volvo EX30 er essensen af fremtiden hos Volvo, som i Danmark kun sælger nye biler, der er elektrificeret i en eller anden grad. EX30 er den fjerde fuldelektriske SUV fra Volvo. Det er den model, der afgiver det mindste CO2-aftryk nogensinde for en Volvo. Primært, fordi det er en mindre bil, men også fordi interiøret er lavet af genbrugsmaterialer, og produktionen af bilen har et mindre klimaaftryk.
Med EX30 beder Volvo dig tage stilling til, hvor meget plads du har brug for i din bil, og hvordan din kørsel er, så du kan vælge det batteri, der giver bedst mening for dig. Hvorfor bruge ressourcer på noget, som du ikke kommer til at bruge?, spørger Volvo. Så hvis du undrer dig over, hvorfor den mindste Volvo nogensinde, kan være den største nyhed, så er det fordi, det her er fremtiden for Volvo.
OBS. Volvo EX30 kan bestilles allerede nu, men forventes først til Danmark i starten af 2024.
Du kan skrive dig op, og så kontakter vi dig, så snart bilen lander hos os.