SUV Coupé
Polestar 4 - performance i smuk indpakning
Polestar 4 har coupeens aerodynamik og SUV'ens rummelighed, men er helt sin egen. Kendt som bilen uden bagrude og fyldt med innovativ teknologi og en rækkevidde op til 620 km (WLTP).
Elektrisk performance
Polestar 4 er mærkets mest banebrydende model til dato – og samtidig den hurtigste serieproducerede Polestar. Her får du elektrisk performance, overlegne køreegenskaber og et markant design, hvor bagruden helt er fjernet. I stedet ser du bagud via et digitalt bakspejl, som giver dig et klart og bredt udsyn.
Baggrunden for det opsigtsvækkende valg er simpel: Polestar 4 er designet som en coupé-SUV med lavt faldende taglinje. For at bevare både aerodynamik og komfortable bagsæder har man valgt at droppe den minimale bagrude – uden at gå på kompromis med udsynet.
Polestar 4 er fyldt med udstyr, designet med omtanke og har en rækkevidde op til 620 km (WLTP). Det er en elbil, der skiller sig ud – på den intelligente måde.
GALLERI
Polestar 4 kombinerer det rene, skandinaviske design med et lavt, strømlinet coupé-look, der understreger bilens dynamiske og performance-orienterede karakter.
Modelprogram
Der er to forskellige udgaver at vælge mellem, når du skal have en Polestar 4. Du kan herunder se, hvad der er med, og hvad prisen er for de forskellige varianter.
Indstigningsmodellen er en Long range-udgave med baghjulstræk og et batteri på 100 kWh. Den har en rækkevidde op til 620 km (WLTP). Enkelt elmotor med 272 hk (200 kW) og kan accelerere fra 0-100 km/t på 7,1 sekunder. Lader med op til 200 kW ved DC-ladning, som tager 30 min (10-80%).
Også en Long range-udgave med et batteri på 100 kWh, og så har den to elmotorer, der giver et firehjulstræk. Den har en rækkevidde op til 590 km (WLTP). De to elmotorer yder 544 hk (400 kW), og den kan accelerere fra 0-100 km/t på 3,8 sekunder. Lader med op til 200 kW ved DC-ladning, som tager 30 min (10-80%).
Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Se prisliste for oplysninger om brændstofforbrug, CO2 udledning og energimærkning.
Udsyn
Polestar 4s coupé-design er lavet for at skabe en aerodynamisk bil og for samtidig at bevare en god loftshøjde på bagsæderne, er bilen uden bagrude.
I stedet har man monteret et HD-kamera på taget, der giver dig som fører det fulde udsyn uden blinde vinkler. Huset til kameraet er designet til at holde sig rent, og det sikrer et uhindret udsyn til enhver tid.
Bakspejlet i bilen kan skiftes mellem et live-feed bagfra eller en visning af de bagerste passagerer.
Kom nemt videre
Polestar 4 har et stort batteri på 100 kWh, og det tager kun 30 minutter at oplade den fra 10-80% ved en lynlader. Den DC-lader nemlig med op til 200 kW, og det gælder begge varianter.
Bilen kan lade med 11 kW ved AC-hjemmeladning, og det tager 11 timer at lade Polestar 4 fra 0-100%. Hvis man tilvælger Plus-pakken, får man 22 kW AC-ladning.
Rummelig
Polestar 4 er bygget til at kombinere SUV-komforten med coupeens køreegenskaber, og noget, der kendetegner en SUV, er rummelighed. Det ses tydeligt i bagagerummet, der kan rumme op til 526 liter, og du kan bare stable højt, for der er ikke en bagrude, som taskerne kan spærre udsynet for. Lægges bagsæderne ned, kan der være op til 1.536 liter inkl. pladsen under gulvet, som kan foldes ned.
Der er også et bagagerum forrest - et såkaldt frunk - med plads til 15 liter.
Det er muligt at få anhængertræk på bilen. Single motor-udgaven må trække op til 1.500 kg, mens Dual motor-udgaven må trække op til 2.000 kg.
Privatleasing
Slip for bekymringer om uventede værkstedsregninger og værditab ved at vælge privatleasing af Polestar 4.
Her kender du dine faste udgifter til bilen, fordi du betaler en månedlig leasingydelse samt ejerafgift og forsikring.
Serviceomkostninger er inkluderet i leasingydelsen, og det giver ro i biløkonomien.
Størrelse
Polestar 4 er bygget på SEA-platformen, som er udviklet af Geely, og den bruges blandt andet til Zeekrs modeller og Volvo EX30. Polestar bygger bilen helt fra bunden, så selvom de deler platform, er det vidt forskellige biler på alle måder. Polestar vælger en performance tilgang, og du får masser af kraft i Polestar 4.
Bilen har følgende mål:
Indvendigt er den skandinaviske minimalisme tydelig, og den har en rummelig kabine - præcis som man forventer af en SUV.
Polestar 4 Designsproget er tydeligt Polestars med den rene, minimalistiske linjer. Den hurtigste serieproducerede bil fra Polestar rummer det hele og kører fantastisk.
Sikkerhed
Polestar er vokset ud af Volvo, som er garant for høj sikkerhed, og det gælder også for Polestar. Passagerne beskyttes af banebrydende teknologi indenfor førerassistancesystemer og systemer til beskyttelse ved og forebyggelse af sammenstød.
Det betyder, at bilens sensorer, radarer og kameraer sørger for, at du kan køre sikkert, og skulle det gå galt, så er der syv airbags i tilfælde af kollision. Ligesom kabinen er konstrueret med stål i ultrahøj styrke.
Bilen scorer fem stjerner i Euro NCAP crashtest.
Det er muligt at få glastag i Polestar 4, som er med til at skabe en større følelse af rummelighed og åbenhed i kabinen.
Glastaget er elektrokromisk, og det betyder, at der er et lag flydende krystaller i glasset, som kan aktiveres via midterdisplayet. Glasset kan gå fra at være sløret til gennemsigtigt, til at kaste lyset væk eller lade det komme igennem.
Det er ret synligt, om man har tilvalgt Performance-pakken med Polestar 4, for her får du blandt andet gule sikkerhedsseler. De er faktisk i farven svensk guld, og det er med til at understrege performance-fornemmelsen i bilen.
Derudover får du med pakken specielt tunede, konstant regulerede aktive ZF-dæmpere med skruefjederophæng og Polestar Engineered performance-chassis.
Med Plus-pakken kan man tilføje endnu komfort til Polestar 4s bagsæder. Her får man både opvarmede bagsæder og eljusterbare bagsæderyglæn, så man kan tilpasse sæderne. Med den smarte midterkonsol er virkelig dømt afslapning på de bagerste sæder.
Fravalget af bagruden betyder også, at man har kunne gøre nakkestøtterne bagi større, og det bidrager også til komforten.
Find svaret her eller fang os på chat, telefon eller e-mail
Topsikker og topresultat til Polestar 4 i crashtesten.
Det med småt
Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Bilen kan være vist med ekstraudstyr.
Se prisliste og/eller modelfanen for oplysninger om brændstofforbrug, CO2 udledning og energimærkning.