Bilguiden Volvo ES90

Volvo ES90 er gennemført luksus

BILGUIDEN - Vi elsker biler

Test og anmeldelse af Volvo ES90

Volvo ES90 er den fuldelektriske arvtager fra S90. Traditionelt en luksuriøs sedan med masser udstyr og komfort. ES90 bygger videre på disse dyder i en mere praktisk udgave med hatchback-åbning ved bagklappen samt en frihøjde på 18 cm, som giver føreren et godt udsyn og nem indgang til kabinen.

I videoen herunder fortæller Bilguidens Hans Sandal mere om modellen og viser den frem for første gang i Danmark. Køreturen må vente til det nye år, men i videoen bliver du klædt på til at vurdere, om du bør skrive dig op til at få besked som en af de første, når bilen lander hos forhandlerne i begyndelsen af 2026.

VIDEO: Bilguiden har kigget nærmere på den nye Volvo ES90, der kan bestilles nu og lander i Danmark i begyndelsen af 2026.

Volvo ES90 er rummelig og fyldt med udstyr

Volvos ES90 fås kun i én Single Motor-udgave med baghjulstræk og en opgivet rækkevidde op til 645 km. Prisen lyder på 597.900 kroner, og det er med stort set alt i udstyr. Modellen har den nyeste 800V-opladningsteknologi og kan oplades fra 10-80% på 22 minutter under optimale forhold.

ES90 leveres kun i allerhøjeste udstyrsniveau kaldet Ultra. Så får du en lang udstyrsliste som tæller alt i sikkerhedsudstyr med adaptiv fartpilot og LiDAR-radar, der kan se 250 meter frem - også i mørke - og reagerer på uforudsete hændelser. Du får også High Definition Pixel LED-forlygter, der giver et fantastisk lys i mørke og tilpasser sig både modkørende og vejens forløb.

I kabinen får du eljusterbare forsæder og rat og bagsæderyglæn er også elektriske. Ydermere får du massage i førersædet og både varme og ventilation i alle sæder. Varmepumpe, 4 zoners klimaanlæg og et panoramaglastag som kan dæmpes er også standardudstyr. Og listen fortsætter. Læs meget mere om den lange udstyrsliste på knappen herunder.

Læse mere om udstyret i Volvo ES90

Bilguiden Volvo ES90 (3)

BAGAGERUM: Der god adgang til bagagerummet i ES90, da bagklappen og bagrude åbnes sammen. På papiret kan det rumme 446 liter, men føles større. Der er også et frunk foran.

ANMELDELSER

Det skriver anmelderne

Volvo ES90 er lige på trapperne i Danmark. De danske motorjournalister har dog allerede prøvet bilen på de franske landeveje og er generelt meget positive over oplevelsen. Du kan se et udpluk af anmeldelserne herunder.