Ny brugt Audi Q4 e-tron? Vi har lige nu 2 til salg

Audi Q4 e-tron er en fuldelektrisk SUV, der kom på markedet i 2021. Den har Audis velkendte designlinjer og giver dig en støjsvag kørsel med den næsten lydløse elmotor. Med god frihøjde, behagelig indstigning og masser af plads i kabinen vil du opleve en behagelig og komfortabel kørsel. Og den leverer en rækkevidde op til 509 km.

Selvom det er en relativ ny bil, så finder du brugte udgaver af Audi Q4 e-tron hos Bjarne Nielsen. Vi er en del af Nielsen Car Group, der også ejer Bilernes Hus i Silkeborg, som er autoriseret Audi værksted, og det betyder, at vi i koncernen har stor erfaring med og viden om Audi.

Har du brug for finansiering, serviceaftale eller forsikring, kan vi også hjælpe dig med det, når du køber en brugt bil hos Bjarne Nielsen. Under klargøring af bilen gennemgår vi den grundigt, så du kan være sikker på, at den kører mange år endnu, ligesom du altid får et halvt års garanti.

2 BILER
Viser nu 2 af 2 biler

Audi Q4 e-tron er en fuldelektrisk SUV

Elbil. SUV. Vanvittig lækker. Med sine flotte designlinjer, som man kender fra Audis modeller, de fire ringe på fronten og det sporty look, så er Audi Q4 e-tron virkelig en fremragende bil. Læg dertil den støjsvage kørsel fra elmotoren, og du får en fantastisk køreoplevelse.

Audi Q4 e-tron blev lanceret i 2021, og det er hurtigt blevet en populær model fra Audi. Den fås både som klassisk SUV og som Sportback med en mere coupé-lignende silhuet, der er med til at understrege det sportslige design. Der er masser af plads i bilen både på forsædet og bagsædet, og det er altså en oplagt familiebil eller en bil til dig, der gerne vil have god plads i bagagerummet og stor rummelighed i kabinen.

Styr på sikkerheden og lang rækkevidde

Som SUV har du et godt overblik over vejen fra førersædet, og når du kører i Audi Q4 e-tron, får du samtidig en masse teknologi, der også giver en mere sikker kørsel. Der er blandt andet fartpilot og vejbaneassistent, og så har bilen fået fem stjerner i Euro NCAP crashtest, og den er derfor virkelig sikker at sætte sig bag rattet i.

Rækkevidden er god i Audi Q4 e-tron, og afhængig af model kører den op til 509 km på én opladning. Opladningen tager med lynlader ca. en halv time, og du kan derfor komme hurtigt videre, når du har brug for mere strøm på bilen.

Udstyrsniveauerne Basis og Attitude og flere designlinjer

Du får en veludstyret udgave med Basis udstyrsniveauet, men der er også meget lækkert ekstra udstyr at hente ved at vælge en Attitude-udgave. Her er der blandt andet elektrisk bagklap, bakkamera og adaptiv fartpilot for at nævne nogle forskelle. Du kan få det fulde overblik over bilens udstyrsniveau på siden om bilen. Her er udstyret beskrevet, så du får det helt rette udstyr til din nye brugte Audi Q4 e-tron.

Der er også flere forskellige pakker, du kan tilvælge for at vælge ekstra udstyr eller skifte designlinje. Her kan du for eksempel vælge en S line-designpakke, der opgraderer bilens eksteriør med flere sporty detaljer. Der er også en Advanced-udgave, der på samme måde ændrer bilens udseende med for eksempel andre fælge og anden lak. Så når du skal finde en brugt Audi Q4 e-tron, kan udvendige forskelle bunde i, at designlinjen er forskellig.

Audi Q4 e-tron fra årgang 2021-2024

Audi Q4 e-tron er en relativ ny bil, så der findes ikke mange brugte årgange af den. Den blev lanceret i 2021, og derfor kan du selvfølgelig købe den brugt fra årgang 2021, og så er der brugte biler fra årgangene 2022, 2023 og 2024.

Som mange andre biler og elbiler fra disse årgange, så er der lange leveringstider på nye udgaver, og det smitter selvfølgelig af på udbuddet af brugte biler. Vent derfor ikke alt for længe, hvis der er en model, du gerne vil have.

Køb din brugte Audi Q4 e-tron hos Bjarne Nielsen

Hos Bjarne Nielsen kan du købe en lettere brugt Audi Q4 e-tron. Du kan her på siden se vores udvalg, og du får nemt et overblik over, hvordan vi har prissat bilerne. Alle priser er nemlig vurderet af en samarbejdspartner, der sammenligner med øvrige priser i markedet. Det gør det nemt at gennemskue.

Er der en model, du vil købe, kan du bestille den direkte på hjemmesiden. Her kan du også vælge finansiering og få et tilbud på din nuværende bil, hvis du har sådan en, der skal indgå i handlen. Du kan læse mere om at købe bil på hjemmesiden her eller besøge din nærmeste Bjarne Nielsen for at høre mere.

Relaterede links