Clever Hjemmeladning 4

Opladning af elbil

Hvilken ladeløsning skal du vælge til din elbil?

Den Store Ladeguide 2025 gør dig klogere på ladeløsninger til din elbil. Vi ser nærmere på muligheder, og hvad det koster. Og vi har også en guide til dig, der kører plug-in hybrid.

Vi hjælper og vejleder dig gerne, hvis du har nogle spørgsmål.

Kontakt os

Alt om opladning af elbil

Den store ladeguide 2025

- Bliv klogere på, hvilken ladeløsning du skal vælge til din elbil

Er det tid til at skifte bilen ud med en elbil? Så er du bestemt ikke alene! Salget af elbiler stiger år for år, og når man skifter brændstofbilen ud med en elektrisk, skal du nu lige pludselig til at forholde dig til opladning. 

Overvejer du en elbil, eller har du allerede købt en, så har du nok opdaget, at der er utrolig mange måder at lade og betale for strømmen på. Du kan eje eller leje ladeboksen, betale for et abonnement eller bare selv betale den rene strømpris. 

Mulighederne er mange, og derfor har vi lavet både en video- og skriftlig guide for at give dig et indblik i, hvilke faktorer som afgør, hvilken løsning der er den bedste og billigste for dig.

Har eller overvejer du en plug-in hybrid, så fortvivl ikke. Vi har også lavet en guide til dig:

Ladeguide plug-in hybrid

VIDEO: Bilguiden ser nærmere på, hvornår elbilen kan betale sig

Kend dit behov

Hvordan finder jeg den bedste ladeløsning til elbilen?

Når du skal finde ud af, hvad den bedste ladeløsning til din elbil er, skal du have besvaret fire centrale spørgsmål:  

- Hvor mange kilometer kører du om året?
- Hvad er din pris per kWh?
- Hvor mange kilometer kører din elbil per kWh?
- I hvor høj grad har du behov for at benytte de offentlige ladestandere?

I denne guide gennemgår vi de forskellige muligheder for at oplade elbilen efterfulgt af nogle vejledende regneeksempler. Bemærk, at nedenstående priseksempler er fra februar 2025 og kan have ændret sig.

I juli 2023 lavede Bilguiden en videoguide med konkrete regneeksempler. Selvom videoen har et par år bagen, er mange pointer stadig aktuelle. Den skrevne ladeguide herunder opdateres løbende (senest april 2025).

Muligheder for opladning af elbil

 

Clever Udeladning 2

Offentlig ladestander

Offentlige ladestandere giver mulighed for at oplade på farten og er typisk kraftigere end en almindelig ladeboks. Du finder dem ved ladestation, tankstationer og parkeringspladser.

Her kan du lade med 11 kW og op til 400 kW på de hurtigste lynladere.

 

Clever Hjemmeladning 1

Ladeboks

Opladning af elbil derhjemme sker med en ladeboks. Den kan enten lejes med en abonnementsløsning, eller du kan købe den selv og få installeret.

Her lader man typisk med 11 kW.

Familie Ladestander 2

Offentligt ladenetværk

Offentlige ladestandere til dig på farten...

Det offentlige ladenetværk er ladestandere, som er tilgængelige, når du er på farten.

Fordelen ved det offentlige ladenetværk er, at de ofte er placeret ved steder, du kommer forbi som:

  • Supermarkeder/parkeringsplader
  • Tankstationer
  • Ladestationer

De offentlige ladestandere er typisk såkaldte lynladere eller hurtigladere, som kan lade med en effekt fra 50-400 kW. Nogle udbydere tilbyder et abonnement, så kWh-prisen bliver lavere. Bliver du en sjælden gæst hos de offentlige ladestandere, kan du også bare betale standerprisen.

 

Familie Opladning XC40

Offentligt ladenetværk

.. eller dig der bor i lejlighed

Bor du i lejlighed, eller har du ikke mulighed for at opsætte ladestander derhjemme, så kan du bruge det offentlige ladenetværk. 

Der findes et utal af udbydere, både nationalt og internationalt, hvor Clever, Ionity, Spirii og E.ON er nogle af de største. Nogle tilbyder et abonnement, hvor du kan få rabat eller lade til et fast beløb hver måned.

Skal du lade meget ude, er det en fordel med et fast abonnement, som Clever tilbyder.

 

Clever Hjemmeladning 2

Oplad elbilen hjemme

Opladning med ladeboks

Når elbilen skal oplades derhjemme, sker det med en ladeboks. En mormorlader skal betragtes som en backup, og derfor skal du have en ladeboks installeret, når du køber elbil.

Den skal installeres af en autoriseret elinstallatør, men så må den også trække hele 3x16 ampere fra din gruppetavle – eller hvad der svarer til en effekt på 11 kW. Den kan derfor oplade din bil markant hurtigere end en mormorlader.

Nogle elbiler kan sågar oplade med 22 kW, men det kræver 32 ampere, og det er de færreste husstande, som har dette. Denne effekt vil kræve en opgradering af både stikledning og forsikringen i gruppetavlen, som økonomisk sjældent står mål med udbyttet.

Tip: Udregn ladetiden

Når du skal udregne ladetiden, kan du tage batteriets effekt i kWh og dividere med den ladeffekt, du kan komme i nærheden af. Hvis batteriet for eksempel er på 70 kWh, og du skal oplade hjemme med 11 kW, vil det tage omkring 6,4 timer.

Kan du komme til en lynlader på 150 kW og elbilen kan klare dette, vil det i teorien tage under en halv time. I praksis vil effekttab og batteritemperatur også her forlænge ladetiden en smule.

Clever Hjemmeladning 4

Valg af ladeboks

Skal man eje eller leje ladeboksen?

Når du skal have en ladeboks, har du både mulighed for at leje eller eje den. Det kunne være gennem udbydere som Clever, Norlys, OK, E.ON m.fl., som tilbyder begge løsninger. 

  • Når du lejer boksen, er det som regel billigere at få ladeboksen installeret. I stedet betaler du en lejeudgift hver måned som en del af dit abonnement. Der følger typisk også et service- og refusionsabonnement med, når du lejer boksen.
  • Når du ejer boksen, er startomkostningerne højere, fordi du skal betale for boksen. Til gengæld betaler du en lavere månedlig pris for service- og refusionsabonnement, hvis du ønsker sådan et.

Du kan også købe boksen uden om en udbyder og selv finde en elektriker til installationen. Her skal du overveje, om du vil tegne et refusionsabonnement. 

Du kan herunder læse mere om fordelene ved et refusions- og serviceabonnement.

Clever Hjemmeladning 7

Valg af ladeboks

Abonnement og serviceaftale

Vælger du en ladeboks med abonnement, så er den altoverskyggende fordel muligheden for refusion. Gennem abonnementet får du nemlig mulighed for at få refunderet elafgiften på 89,5 øre/kWh (pris pr. 1. januar 2025). Du skal ikke køre mange km hver måned, før udgiften til abonnementet er tjent hjem. Det kan du se i vores kommende regneeksempler. 

Derudover følger der som regel en serviceaftale med, så du er sikret, hvis der skulle nedbrud på ladeboksen.

Har du solceller eller elopvarmet hus i form af fx varmepumpe, opnår du i forvejen refusion, og så vil et abonnement ikke kunne lade sig gøre.

Familie Opladning XC40 5

Elafgift og refusion

Hvad betyder afgiftsrefusion?

Afgiftsrefusion er en statsstøttet ordning for at fremme udbredelsen af elbiler i Danmark. Refusionsordningen er vedtaget i folketinget med udløb (indtil videre) i 2030.

For at være berettiget til afgiftsrefusion må du ikke have solceller, og din bolig må ikke være registreret som elopvarmet, da du i så fald allerede opnår refusion. Derved sparer du et evt.  refusionsabonnement/serviceaftale. 

Per 1. januar 2025 lyder afgiftssatsen på 89,5 øre/kWh inkl. moms. Den ændres dog løbende. Se her, hvordan elafgiften ser ud de kommende år

Clever Hjemmeladning 5

Refusionsabonnement

Fordele med elaftale

Har du en elaftale gennem samme udbyder som dit refusionsabonnement, opnår du refusion for afgiften inkl. moms. Har du derimod en elaftale gennem en anden udbyder, så kan du ikke længere opnå refusion for momsen, og så lyder refusionssatsen på 71,6 øre/kWh. Altså en forskel på godt 18 øre/kWh.

Refusionsabonnementerne som ikke tilbyder en elaftale kan dog stadig få fradrag svarende til abonnementsprisen. Så betaler du eksempelvis 70 kr./mdr. i abonnement, burde de tilbyde dig refusion inkl. moms svarende til 840 kr./år eller de første ca. 871 kWh/år.

Familie Opladning XC40 Mand

Rækkevidde og kwh

Forbrugstal på elbilen

Måske har du allerede et klart indtryk af, hvor mange kilometer din bil kører per kWh. Den opgivne rækkevidde kan variere meget alt efter årstid og kørselsmønster. Ifølge en stor test af det norske FDM (NAF), så kan det svinge alt mellem 10-40 procent fra de opgivne tal om vinteren. I den seneste test kører en Renault Megane Electric (60 kWh) ca. 5,38 km/kWh om vinteren, mens den populære Kia EV6 RWD long range kørte 5,6 km/kWh om vinteren og 6,7 km/kWh om sommeren. 

En god konservativ tommelfingeregel set over hele året lyder derfor i denne guide på et gennemsnitligt forbrug på 5 km/kWh. Det vigtigste er, at sammenligningsgrundlaget mellem de forskellige ladeløsninger er det samme.

Clever Hurtiglader

Danmarks største udbyder

Hvad tilbyder Clever?

Clever har det største netværk af ladepunkter i Danmark. De tilbyder i dag et produkt, hvor du udover det månedlige abonnement betaler et energitillæg. Tillægget betales først, når den gennemsnitlige elspotpris på en måned overstiger 0,89 kr./kWh. Det udregnes: (Gns. indkøbspris - 0,89 kr./kWh) x dit kWh-forbrug = dit energitillæg. Siden marts 2023 har der ikke været betalt energitillæg.

Med Clever One får du altså mulighed for at lade hjemme på ladeboksen og ude på Clevers netværk til en fast månedlig pris + eventuelt energitillæg. 

Er du også elkunde hos Clever (Clever Power) slipper du for at skulle refunderes for den brugte strøm til elbilen hos dit nuværende elselskab. Har du en anden elleverandør, får du tilbagebetalt dit strømforbrug på ladeboksen ud fra et månedligt gennemsnit af elprisen mellem kl. 24-06. Prisen stiger altså, hvis du lader på dyrere tidspunkter.

Læs mere om Clever

Spotpris, tariffer, afgifter...
- Hvad er din pris per kWh?

Der bliver snakket meget om energipriser, og hvor meget strøm koster. Har du ikke en fastprisaftale, kan du via forskellige apps holde øje med spotprisen for strøm. Det er ret væsentligt, hvad du betaler, når du skal lade en elbil op, da den på en enkelt opladning lader, hvad der svarer til flere dages (for nogle ugers) strømforbrug i en normal husstand.

Mange lader om natten, hvor det ofte er billigere. Du kan via de fleste ladebokse's tilhørende app sørge for, at bilen kun lader op på de billigste tidspunkter af døgnet.

En kWh-pris består udover den rene elpris også af afgifter til staten, moms og transportomkostninger (nettarif) til dit netselskab. Spotprisen afhænger af, om du bor øst eller vest for Storebælt og tariffen hos det pågældende netselskab i dit forsyningsområde. Bemærk også, at de fleste netselskaber har højere transportomkostningerne i nogle tidsrum af døgnet (såkaldt spidslast).

I de kommende regneeksempler går vi ud fra en ren elspotpris på 0,89 kr./kWh inkl. moms. Bemærk, at nedenstående priseksempler er fra februar 2025 og kan have ændret sig siden.

Hvilken løsning skal du vælge?

I en tid, hvor elpriserne svinger meget hver eneste dag og fra time til time, er det svært at give et konkret bud på, hvad det koster at køre i en elbil over for eksempel fem år.

Derfor skal de nedenstående regneeksempler bruges til at sammenligne de forskellige løsninger ud fra samme forudsætninger, men de viser IKKE de præcise omkostninger, fordi de er afhængige af elspotpriserne og ikke mindst tarifferne, der varierer alt efter landsdel og el distributør.

Netop derfor har vi valgt kun at gå ud fra et gennemsnit af selve spotprisen på 0,89 kr./kWh. Bemærk at prisen er baseret på, at du primært oplader bilen om natten, hvor strømmen er billigst. 

 

Som det fremgår af ovenstående tabel, kan det ikke betale sig andet end som minimum at tilvælge et refusionsabonnement. Du skal typisk ikke lade din elbil mere end få gange hver måned, før abonnementsprisen er tjent hjem i form af sparede afgifter.

Det er billigst at vælge et refusionsabonnement, hvor du ejer ladeboksen, hvis du primært oplader hjemme. At leje er dog billigere i starten, fordi du slipper for at betale en højere etableringspris for boksen. Til gengæld ejer du ikke boksen og skal levere den tilbage, hvis du opsiger abonnementet. Ved et refusionsabonnement beholder du boksen og kan frit tage den med videre til et andet hus eller sælge den igen. Ved begge aftaler medfølger en serviceaftale, som i abonnementsperioden sikrer dig mod nedbrud/defekter.

Hvilken forskel gør offentlig opladning?

Spørgsmålet, som mange ønsker besvaret er, hvornår Clever kan betale sig, når deres abonnement umiddelbart er meget dyrere end andres. Dette afhænger i høj grad af dit behov for at bruge offentlige ladestandere.

I ovenstående regneeksempel er vi gået ud fra samme kørselsbehov på 25.000 km (5.000 kWh) om året. Men her er 30 procent af de kørte km (og dermed dit strømforbrug) opladt på en offentlig lynlader til en pris på 3,25 kr./kWh. Denne pris kan godt være markant højere i perioder af døgnet.

Som det fremgår, er OK (skarpt efterfulgt af Norlys), ved 30 procent offentlig opladning, den billigste løsning det første år. Over fem år bliver refusionsabonnementet igen billigere pga. den lavere abonnementspris.

Men bemærk, at Clever hurtigt kan blive mere fordelagtigt for dig, hvis din offentlige ladepris per kWh er højere, eller du har et højere kørselsbehov og/eller benytter over 30 procent offentlig opladning.