Anmeldelser og test af Kia Picanto

KIA Picanto blev introduceret på det danske marked i 2004, hvor den på det tidspunkt var Danmarks billigste bilmodel med en prisseddel på lige under 100.000 kroner. Med esp-system og airbags var KIA Picanto en overraskende veludstyret bilmodel, sammenlignet med de andre daværende biler i segmentet.

Modellen blev hurtigt en stor succes på det danske marked, hvor KIA-forhandlerne oplevede stor interesse for den lille bil i det såkaldte a-segment, der også er kendt som klassen for mikrobiler. Den første udgave af KIA Picanto delte platform med Hyundai Getz - og også i de senere versioner er det familiære slægtskab med Hyundai kommet til udtryk i kraft af, at man har delt motorer, drivlinjer, platforme og udstyr.

Den seneste udgave af KIA Picanto blev lanceret i 2017 og er tredje generation tilført et facelift i 2021. På andre markeder hedder modellen KIA Morning, KIA EuroStar og Naza Suria - men i Europa er navnet KIA Picanto. Med et samlet salg på næste 50.000 eksemplarer af KIA Picanto den klart bedst sælgende model fra det sydkoreanske mærke herhjemme. Faktisk har der stået KIA Picanto på mere end hver tredje solgte KIA siden årtusindeskiftet.

Som alle andre KIA-modeller leveres KIA Picanto naturligvis med markedets ubetinget bedste garantiordning, der er lig med en syvårig fabriksgaranti.


Optaget: 2020-12-01 23:00:00 Den anmeldte bil: Kia Picanto Prestige


Kias mindste model Picanto har eksisteret siden 2003 og kom i 2017 i sin tredje generation. Nu er der kommet et facelift, så den er klar til endnu et par år på markedet.

Kia Picanto er med faceliftet både design og køremæssigt klar til fremtiden. For bare fem år siden var mikroklassen den allermest solgte i Danmark. Siden er salget faldet, men der er stadig rigtig mange for hvem en Kia Picanto uden tvivl opfylder alle behov og mere til. Bilguiden kører i denne video i det mellemste udstyrsniveau Prestige som også har fået en Upgrade-pakke.

I det mellemste udstyrsniveau Prestige - som de fleste nok vil vælge - får du en opgraderet ny 8” touchskærm med trådløs opkobling til Apple Carplay / Android Auto. Det er første gange dette fås i en Kia. Foruden den lækre skærm får du også elruder bag, flere højttalere og ikke mindst bakkamera.

Kan du ikke få nok kan du få en Upgrade-pakke til 10.000 kr., hvor du får endnu mere udstyr. Det indebærer bl.a. LED-for og baglygter, 14” alufælge, tågelygter, aircondition, læderrat med varme og varme i forsæderne. Og selvom 10.000 er mange penge, så er det værd at overveje, om budgettet kan bære det, da det vil forøge værdien af bilen betragteligt og samtidig ikke koste mange kroner ekstra i månedlig ydelse. 


Udvendigt er der ikke den store forskel at spore på den nye og forgængeren. LED-lygterne gør den væsentligt mere moderne at se på. Foto: bilguiden

Kvalitet og 7 års garanti

Kia Picanto er ikke den billigste bil i sin klasse, men hele 7 års garanti og en god kvalitetsfornemmelse er stærke kort, der retfærdiggør den højere pris.

Samtidig har du mulighed for at tilvælge sikkerhedspakker som er de helt store biler værdig. Picanto har allerede 6 airbags og automatisk nødbremse fra laveste udstyrsniveau Vision. Du kan dog også gå hele vejen og få en mere sportslig GT-Line-udgave med en helt anden front, røde designdetaljer, og så har du her muligheden for at vælge endnu mere af det nyeste sikkerhedsudstyr som ellers ofte er forbeholdt de større modeller. Det gælder fx fartpilot, udvidet nødbremse med forgængergenkendelse, udvidet vejbaneassistent og træthedsregistrering. 


En ny stor 8" touchskærm (i Prestige-udgaven) med trådløs opkobling gør kabinen meget mere moderne. Foto: bilguiden

Rummelig og økonomisk

Picantos rummelighed er der ikke pillet ved, og den klarer 255 liter i bagagerummet og to voksne på bagsædet på de kortere ture. På de længere bliver pladsen lidt trang for især voksne bagsædepassagerer - men det kan sagtens lade sig gøre.

Motoren i Picanto er den samme 1 liters tre-cylindrede 67 hestes benzinmotor som dog er blevet 7 procent mere brændstofeffektiv. Den passer rigtig fint til bilens størrelse og du behøver ikke mere i dagligdagen eller til en hurtig overhaling.

Picanto kan også fås med en nyudviklet AMT-gearkasse. Det er stadig en manuel gearkasse men som selv skifter gear og kobler ud. Derfor er koblingspedalen også væk, men det er altså ikke i praksis en automatgearkasse. 

Kia Picanto klarer alle slags køreture, men der er ingen tvivl om, at den har det bedst i byen og på landevejen, hvor dens mindre motor trives og leverer langt det bedste brændstofresultat på ca. 20 km/l (WLTP).


Picanto er en mikrobil, men den kan samtidig sagtens have et par voksne på bagsædet eller to autostole, og det gør den velegnet som både familiebil nr. 2 eller parrets første bil. Foto: bilguiden



BILGUIDEN - se alle vores anmeldelser, tips og tricks
Se flere anmeldelser fra vores motorjournalist på Youtube.


Optaget: 2020-03-25 23:00:00 Den anmeldte bil: Kia Picanto GT-Line / Edition


Kia Picanto er en virkelig lækker mikrobil, og man bliver imponeret over, hvad man får for under 100.000 kroner. Samtidig gør Kias 7 års garanti den til et driftsikkert valg. 

Picanto ligger uden tvivl i den kvalitetsmæssige top, når vi snakker mikrobiler. Samtidig gør Kia meget for at gøre selv deres mindste biler så sikre som muligt.

Fordel nummer et for Kia Picanto er trods dens størrelse – rummeligheden. Picanto har nemlig fint plads til to bagsædepassagerer på kortere ture. Skal du ud på en længere tur afhænger det af passagernes benlængde, og hvor nemt man kan tilpasse sig.

Kia Picanto er jo ikke nogen familiebil, men den rammer alligevel bredt. Den henvender sig både til familien, der har behov for bil nr. 2 og som måske skal have plads til en autostol. Den henvender sig også til de unge, der skal have deres første bil. Eller de ældre der ikke har et stort kørselsbehov, men gerne vil beholde en billig bil. 


Bagsædepladsen fås ikke meget bedre i denne bilklasse. Foto: bilguiden

Øknomisk og letkørt

Kia Picanto kører rigtig godt og er med dens størrelse nem at manøvrere og parkere i byerne. Dens lille 1.0 liters trecylindrede motor med 67hk passer fint til bilen og giver en brændstoføkonomi på omkring 20 km/l. Der er overskud til en overhaling, og ikke mindst så lyder motoren ikke presset, selv når du trykker på speederen. Dette også takket være Picantos byggekvalitet. Den er nemlig generelt meget støjsvag.


Her ses en GT-Line udgave med ekstra udstyr og designdetaljer. Men den almindelige udgave er allerede fra begyndelsen flot udstyret. Foto: Bilguiden

Masser af kørekomfort og udstyr

Picanto giver fra laveste udstyrsniveau Ediiton en god kvalitetsfornemmelse, og du får vigtigt udstyr som aircondition og den automatiske nødbremse. Alligevel tilvælger mange en eller to ekstra udstyrspakker som ligesom i denne GT-Line udgave giver Picanto en endnu højere kvalitetsfornemmelse og kørekomfort.

Og selvom ekstraudstyret hæver Picantos pris, så er den ekstra udskrivning måske godt givet ud i længden – både i forhold til ekstra køreglæde og gensalgsværdi.


Interiøret i Picanto GT-Line er fuldt ud på højde med Kias dyrere modeller. Foto: bilguiden

Sikkerhed på flere områder

Picanto har fået fire NCAP-sikkerhedstjerner og med den automatiske nødbremse som standard får du en sikker bil, som også slår flere af dens konkurrenter på markedet. Det er uden tvivl mikrobilen til den kvalitetsbevidste køber som også vægter sikkerhed højt. Samtidig gør Kias 7 års garanti Picanto til en økonomisk og driftssikker vinder i sin klasse.


Bagagerummet i Kia Picanto er med 255 liters et af klassens største. Foto: bilguiden



BILGUIDEN - se alle vores anmeldelser, tips og tricks
Se flere anmeldelser fra vores motorjournalist på Youtube.

I tvivl om Kia Picanto er den rigtige for dig? Vi har samlet anmeldelser af bilen her. Bemærk at anmeldelser kan have forskellig dato og at bilen kan være blevet opgraderet siden anmeldelsen.

"Tredje generation går rent ind..."
"En stærk allrounder, der kører godt..."
"Et godt bud i populær klasse..."
(giver ikke score)


Komplet oversigt og sammenlign
ANDRE MODELLER DER KUNNE FRISTE DIG

Alle Kia modellerne