Få en god start med din nye bil
Hos Bjarne Nielsen gør vi os umage, så overdragelsen af din nye bil bliver en god og tryg oplevelse. I dag er mange biler udstyret med avanceret teknologi, der gør din hverdag som bilejer både nemmere og smartere. Funktioner som forvarmning eller -nedkøling af kabine og batteri, intelligent opladning og adgang til nyttige apps er efterhånden standard i mange modeller.
For at få det fulde udbytte af bilens funktioner kan det være nødvendigt at oprette en Google-konto – særligt hvis bilen benytter en infotainmentløsning baseret på Google Automotive. I andre tilfælde kan en app fra bilproducenten give dig overblik over bilens nuværende rækkevidde, opladningsstatus, oplåsning af bilen, planlægning af opladning, ruteplanlægning, og meget mere.
Vi guider dig naturligvis igennem det hele, så du får en god start og kommer sikkert og ubesværet ud på vejen – med alle fordelene ved den nyeste teknologi lige ved hånden.