XPENG P7+ 2026 Studie V Skraa

Mere af det hele med XPENG P7+

BILGUIDEN - Vi elsker biler

Test og anmeldelse af XPENG P7+

XPENG P7+ er en stor elektrisk familiebil med fokus på komfort, plads og premiumfornemmelse. Med en længde på over fem meter og en akselafstand på tre meter byder P7+ på meget generøse pladsforhold. Bagagerummet rummer 573 liter, og med bagsæderne lagt ned vokser kapaciteten til hele 1.931 liter. Samtidig gør hatchback-bagklappen bilen mere praktisk, end sedanformen umiddelbart antyder.

På vejen føles P7+ først og fremmest som en komfortabel langtursbil. Den er støjsvag ved motorvejshastighed, affjedringen er blød, og bilen glider roligt hen over ujævnheder. Den lægger ikke op til sportslig kørsel på samme måde som eksempelvis BMW i5, men komfortniveauet er højt.

Den testede Long Range-version har baghjulstræk og 313 hk, hvilket føles mere end tilstrækkeligt i hverdagen. Performance-udgaven med firehjulstræk og over 500 hk findes også, men for de fleste vil Long Range sandsynligvis være det mest oplagte valg.

Se hele Bilguidens test herunder.

VIDEO: Bilguiden gennemgår alt om den nye Xpeng P7+ for dig

ANMELDELSER

Det skriver anmelderne

 

  • "Headup-displayet er især nyskabende, fordi det integrerer kameravisning ved vognbaneskift, så man får et højopløseligt billede af siden af bilen, når man aktiverer blinklyset."
    Der gives ikke score
  • "Den kendetegnes ved en usædvanlig rummelig kabine med et lækkert interiør med lædersæder med indbygget massage på alle pladser, samt skærme til både for- og bagsædet."
    Der gives ikke score
  • "Pladsforholdene er derfor så generøse, at det er rimeligt, når XPeng også sammenligner sin nye elbil med en stationcar. Bagagerummet kan rumme mellem 573 og 1.931 liter, og uden at vi endnu har sat os i bagsædet af P7+, kan vi garantere, at der er plads til folk med meget lange ben på bagsædet."
    Der gives ikke score

Bemærk at anmeldelserne kan have forskellig dato, samt at bilen kan være blevet opgraderet siden anmeldelsen.