SUV COUPE
XPENG L03 - næste generations SUV coupé
XPENG L03 er en helt ny model fra XPENG, hvor et yderst dynamisk design går op i en højere enhed med masser af banebrydende teknologi og førsteklasses interiør.
Den er designet af XPENGs globale designteam med input fra kreative profiler i 23 lande. Den tager inspiration fra naturen og introduceres i følgende farver på de europæiske markeder: Phantom Purple, Arctic White, Midnight Black, Rock Gray og Silver Frost.
Bilen har alt, hvad der kendetegner XPENG med innovativ teknologi og fokus på brugeren, så både køreoplevelse og hverdagens praktik forenes.
Det kan lyde højtflyvende, men det er helt jordnært. For det handler om, at teknologien gør det nemmere for dig. Det er lige fra assistentsystemerne til app'en, hvor du kan indstille bilen, så skærm, sæder og andre indstillinger passer præcis til dig, allerede inden du sætter dig bag rattet.
Der er nok at gå på opdagelse i, og vi glæder os til at introducere bilen. Den kan bestilles allerede nu.

Roadshow
Oplev XPENG L03 i Silkeborg
- Se den 29. august til 2. september
XPENG L03 kommer på roadshow i løbet af august og september, og vi får besøg af bilen i vores XPENG showroom i Silkeborg:
Lørdag 29. august til onsdag 2. september
Du kan i vores åbningstid se og opleve bilen, men det er desværre ikke muligt at prøvekøre den endnu.
Her kan du få en fornemmelse for størrelsen og pladsen og kvaliteten i bilen.
Det mener vores XPENG-ekspert
"Vi oplever massiv interesse for XPENG L03. Med et flot design, skarp pris og masser af udstyr er det utrolig svært at finde hår i suppen."

GALLERI
XPENG L03 design og interiør
Tidsløst design og en strømlinet kabine, hvor materialer og teknologi løfter oplevelsen til et hidtil uset niveau i forhold til prisen.





Modelprogram
XPENG L03 modeller, priser og specifikationer
XPENG L03 fås i hele fire varianter: RWD Standard Range, RWD Long Range, AWD Performance og AWD Performance Ultra. Forskellene ligger primært i hhv. baghjulstræk eller firehjulstræk, motoreffekt, batteristørrelse/rækkevidde samt ladehastighed.
Du kan herunder få et overblik over modellerne og se den lange udstyrsliste.
XPENG L03RWD Standard Range
RWD Standard Range er med baghjulstræk (RWD) og har en rækkevidde op til 445 km (WLTP). Motoren har en effekt på 245 hk, og den kan accelerere fra 0-100 km/t på 7,5 sekunder. Batteriet er på 58,3 kWh og kan DC-oplades med maksimalt 193 kW (10-80% på 20 min.). Alt er standardudstyr. Eneste tilvalg er anhængertræk (1.500 kg) og evt. lakfarve.
Udvalgt standardudstyr
- Adaptiv fartpilot (ACC)
- Aktiv vognbaneassistent (LCC)
- Adaptiv kurveassistent (ATC)
- Automatisk nødbremsesystem (AEB)
- Blindvinkelassistent (BSD)
- Advarsel om bagkollision (RCW)
- Advarsel om krydsende trafik bagved (RCTA)
- Døråbningsalarm (DOW)
- Automatisk hastighedsjustering m. skiltegenkendelse (TSR)
- Parkeringsassistent (APA) med 360° kamera
- Fjernstyret parkering via app
- Førerassistance med træthedsovervågning og passagerpåmindelse (DSM)
Pris fra239.995 kr.Lån fra2.624 kr./md.
XPENG L03RWD Long Range
RWD Long Range er med baghjulstræk og har en rækkevidde op til 520 km (WLTP). Motoren har en effekt på 245 hk, og den kan accelerere fra 0-100 km/t på 6,6 sekunder. Batteriet er på 71,2 kWh og har en maksimal DC-ladeeffekt på 236 kW (400V). Forskellen er kun på selve drivlinjen. Alt er standardudstyr som ved Standard Range.
Pris fra269.995 kr.Lån fra2.916 kr./md.
XPENG L03AWD Performance
AWD Performance er med firehjulstræk og har en rækkevidde op til 440 km (WLTP). Motoren har en effekt på 388 hk, og den kan accelerere fra 0-100 km/t på 4,5 sekunder. Batteriet er på 71,2 kWh og har en maksimal DC-ladeeffekt på 236 kW (400V). Alt er standardudstyr som ved Standard og Long Range med ganske få muligheder for tilvalg.
Pris fra299.995 kr.Lån fra3.211 kr./md.
XPENG L03AWD Performance Ultra
AWD Performance Ultra er med firehjulstræk og har en rækkevidde op til 440 km (WLTP). Motoren har en effekt på 388 hk, og den kan accelerere fra 0-100 km/t på 4,5 sekunder. Batteriet er på 71,2 kWh og har en maksimal DC-ladeeffekt på 236 kW (400V).
Udvalgt yderligere udstyr
- 20" alufælge
- Gule bremsekalibre for og bag
- Udvidet XOPERA lydanlæg med 18 højttalere
- Massage i fører- og passagersæde
- Dobbelt AI-Turing chips (tre i alt) med forberedelse til "Next Generation Pilot" (NGP) og VLA 2.0 (kommer i 2027)
- AI-baserede kørefunktioner (VLM)
- Intelligent vognbaneskift (ALC)
- Aktiv støjreduktion (RNC)
- Mulighed for Black Edition udgave med sorte fælge, bremsekalibre og eksteriørdetaljer (+ 10.000 kr.)
Pris fra329.995 kr.Lån fra3.512 kr./md.
Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Se prisliste for oplysninger om brændstofforbrug, CO2 udledning og energimærkning.
NYESTE TEKNOLOGI
Ultra med hele tre Turing Chips
L03 bliver den første model som er forberedt til XPENGs VLA 2.0 assistentsystem, som du kan opleve i videoen til venstre.
Ultra-varianten tilføjer en dobbelt AI-Turing-chip, så bilen har i alt tre. Det giver adgang til intelligent vognbaneskift, AI-baserede kørefunktioner, udvidede parkeringsfunktioner og forberedelse til XPENGs kommende NGP (Next Generation Pilot).
XPENG planlægger gradvist at introducere VLA 2.0 i Europa fra 2027.

Størrelse
XPENG L03 med god plads til alle
XPENG L03 er en mellemstor model, der giver dig god plads.
Bilen har følgende mål:
- Længde: 465 cm
- Bredde: 192 cm
- Højde: 160 cm
- Akselafstand: 285 cm
Her får du en bil med et sportsligt ydre, som gemmer på en praktisk familiebil, hvor der er god plads på alle sæder.

Ny version
XPENG L03 i Black Edition
Skal du have det hele med, så vælg XPENG L03 i Black Edition. Bilen bygger videre på topmodellen Performance Ultra, og her får du:
- 20" Black Edition alufælge
- Sorte bremsekalibre
- Black Edition eksteriørdetaljer
Dermed får bilen et helt sort look og alt det udstyr, som man kunne drømme om.

Rummelig
XPENG L03 har plads til 369 liter i bagagerummet
XPENG L03 kombinerer det aerodynamiske design med en rummelig kabine i høj kvalitet. Det er ikke kun i kabinen, der er god plads. Det er der også i bagagerummet, som nemt åbnes med den elektriske bagklap.
Der er plads til 369 liter i bagagerummet som i kombination med et lettilgængeligt frunk foran på 89 liter tilbyder masser af plads. Der findes desuden en smart lille opbevaringsskuffe på syv liter under bagsæderne.
Hældningen på bagsæderne kan justeres, og som noget nyt også nedfældes 40:20:40, så der kan ligge lange genstande eller ski i midten.

App
XPENGs app er en forlængelse af bilen
XPENG er en teknologivirksomhed, og det kan tydeligt ses i deres app til bilen. Den er en helt naturlig, digital forlængelse af bilen, og der er mange smarte funktioner, som du kommer til at bruge hver dag.
Det er alt fra opladning til opvarmning/afkøling af bilen inden afgang. Men også, at du kan bruge app'en til at parkere bilen.

Batteri
XPENG L03 har et LFP-batteri
Et LFP-batteri er en batteritype med litium-jernfosfat, som er kendt for høj driftssikkerhed, lang levetid og stabil ydeevne. En af de store fordele ved LFP-teknologien er, at batteriet uden problemer kan oplades til 100% i hverdagen.
Det gør opladningen mere enkel og fleksibel, fordi du kan udnytte bilens fulde rækkevidde, hver gang du lader op.
I XPENGs modeller med LFP-batteri får du derfor en praktisk elbilsløsning, hvor daglig opladning til 100% er en naturlig del af brugen.

Sikkerhed
XPILOT ASSIST giver dig hjælp bag rattet
XPENG er et højteknologisk mærke, og det betyder, at du får mange smarte funktioner, og det kommer også til udtryk, når det gælder sikkerhed.
XPILOT ASSIST hedder systemerne, der blandt andet har avancerede sensorer og konstant overvågning af omgivelserne, og det hjælper med at undgå uheld.
Adaptiv fartpilot, automatisk nødbremse, adaptiv kurveassistent, blindvinkelassistent, 360° kamera og meget mere er med som standard.

SUV coupe med plads til hele familien. XPENG L03 er en veludført bil med højt udstyrsniveau, smukt design og masser af funktioner, som ikke bare er need to have, men virkelig nice to have i hverdagen.

Trådløs opladning
Der er to pladser i midterkonsollen til opladning af mobiltelefonen. Den lader med 50W, og der er ventilation, så telefonen ikke bliver for varm under opladningen.

Ambiente belysning
Skab en stemning i XPENG L03 med ambiente belysningen. Her er der 256 farver, så du kan designe og tilpasse kabinen til dit humør.

Seks smukke farver
XPENG L03 har som standard farven Arctic White. Der kan tilvælges en anden lak mod merpris.
Vælg mellem Silver Frost, Rock Gray, Midnight Black, Phantom Purple og Black Edition (kun i forbindelse med Performance Ultra).
Find svaret her eller fang os på chat, telefon eller e-mail
Spørgsmål om XPENG L03
Find nærmeste XPENG-lokation
Xpeng forhandlere
Andre XPENG-modeller

XPENG G6
Sporty, intelligent og højteknologisk SUV. Lynhurtig opladning, masser af udstyr, teknologi og komfort. Rækkevidde op til 525 km (WLTP).Pris fra299.995 kr.Lån fra3.211 kr./md. 
XPENG P7+
Design som sporty fastback, rummelighed som en SUV. Topudstyret og rækkevidde op til 530 km (WLTP).Pris fra359.995 kr.Lån fra3.814 kr./md. 
XPENG G9
G9 er ladekongen - en stor, rummelig og luksuriøs, elektrisk SUV. Masser af udstyr og teknologi og rækkevidde op til 585 km (WLTP).Pris fra499.900 kr.Lån fra5.218 kr./md.
Det med småt
Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Bilen kan være vist med ekstraudstyr.
Se prisliste og/eller modelfanen for oplysninger om brændstofforbrug, CO2 udledning og energimærkning.




