Kia EV3 2024 Fra Siden

Det siger anmelderne om Kia EV3

BILGUIDEN - Vi elsker biler

Test og anmeldelse af Kia EV3

Bilguiden har haft fingrene i den helt nye elbil Kia EV3, som har en rækkevidde på op til 605 km.

VIDEO: Se hele Bilguidens gennemgang af Kia EV3.

Kia EV3 er seneste skud på stammen af elbiler fra Kia. Den kompakte crossover er på trods af sin længde på 4,3 m overraskende rummelig. Og så har den i Long Range udgaven en imponerende rækkevidde på op til 605 km.

I videoen herunder gennemgår Bilguidens Hans Sandal alt, hvad den nye elbil har at tilbyde. 

Det indebærer blandt andet en rummelig kabine, klasseledende rækkevidde og masser af standardudstyr.

Bilguiden Kia EV3 Barnevogn

Kia EV3 har trods sin længde på 4,3 meter et rummeligt bagagerum på hele 460 liter, der sagtens kan rumme en barnevogn. Foto: Bilguiden

Startpris på 269.000 kroner og to batteristørrelser

Du kan få Kia EV3 med to batteristørrelser på 58 kWh og 81 kWh kaldet henholdsvis Standard Range og Long Range. Standard Range har en opgivet rækkevidde på 436 km mens det store batteri altså giver den op til 605 km (WLTP). 

Begge modeller har en ydelse på 204 hk (150 kW) og understøtter hurtig DC-ladning, hvor Long Range-versionen kan oplades fra 10-80 % på cirka 31 minutter med en ladekapacitet på op til 128 kW. Standard Range-modellen kan lade med op til 101 kW, og begge understøtter hjemmeladning (AC) med op til 11 kW.

Bilguiden Kia EV3 Bagende

Kia EV3 minder meget om EV9 i designet. Foto: Bilguiden

Højt niveau af standardudstyr og 7 års garanti

Du kan vælge mellem fire forskellige udstyrsvarianter af EV3, hvoraf det kun er de to første kaldet Access og Prestige, som fås til Standard Range, mens Long Range også fås i en Upgrade og mere sporty GT-Line udgave.

Allerede fra Access får du masser af standardudstyr som blandt andet el-justerbare sidespejle med varme, LED for- og baglygter samt LED kørelys, 25 liters frunk, adaptiv fartpilot, automatisk fjernlysassistent, automatisk 2-zoners klimaanlæg, varme i førersæder, ventilationsdyser ved bagsæder, fjernstyret opvarmning af kabinen og pre-conditioner til DC-ladning, P-sensor for og bag, bakkamera med dynamisk guide, regnsensor, støjdæmpende forrude, varmepumpe, fuld digital instrumentering, trådløs Android Auto og Apple CarPlay, over the air softwareopdatering, udvidet nødbremse, intelligent skiltegenkendelse med hastighedsassistent og udvidet motorvejsassistent, udvidet træthedsregistrering, udvidet vejbaneassistent og vognbaneassistent hjælper med at holde bilen på rette kurs og advare føreren ved tegn på træthed eller utilsigtet vognbaneskift.

Som vanligt får du ved Kia EV3 imponerende 7 års garanti/150.000 km. EV3 skal serviceres hvert andet år eller for hver 30.000 km.

LÆS MERE: Se alle udstyrsvarianter og priser på EV3

Bilguiden Kia EV3 Infotainment

Kabinen er udstyret med et førerdisplay på 12" samt en 12" infotainmentskærm. Imellem findes en lille 5" touchskærm til betjening af klimaanlæg. Foto: Bilguiden

ANMELDELSER

Det skriver anmelderne

Se nyheder om Kia i vores Bilmagasin