Smugkig på den store SUV
Kia EV9 sætter standarden for fremtiden
Kia EV9 er skabt til at nytænke måden, vi transporterer os på. Sådan lyder sloganet fra Kia i præsentationen af deres helt nye EV9, som er en fuldelektrisk SUV. Det er mærkets flagskibsmodel, og den sætter på alle måder standarden for, hvad vi kan forvente fra Kia i de kommende år. Og det er ikke så lidt.
Udvendigt har Kias designere taget udgangspunkt i mærkets designfilosofi "Opposites United", om forener naturen med modernitet. Lyssignaturen er helt unik, og bilen har et innovativt Star Map-LED-dagskørelys, som også kommer til at være på kommende elektriske Kia-modeller. Indvendigt er der prioriteret plads, komfort og teknologi for alle personer i bilen. Der er en tredje sæderække, og det er muligt at få enten seks eller syv sæder.
Den har en rækkevidde op til 563 km (WLTP) og kommer i en Long Rang-udgave med baghjulstræk og en GT-Line-udgave med firehjulstræk og en rækkevidde op til 505 km (WLTP). Begge udgaver med et batteri på 99,8 kWh. Teknologisk er bilen også helt med fremme. Den har 15 sensorer inklusiv to lidar-sensorer, som giver mulighed for at scanne og registrere objekter i 360-graders synsfelt. Listen med teknologi og sikkerhed er lang, og her kan fremhæves muligheden for at starte bilen med dit fingeraftryk, head-up display og udvidet vejbane- og motorvejsassistent med Hands-On-sensor.
Kia EV9 er virkelig noget for sig. Helt unik og banebrydende elektrisk bil. Den forventes at komme til Danmark i efteråret 2023, hvor det vil være muligt at booke prøveture. Glæd dig!