BILGUIDEN - Vi elsker biler

Test og anmeldelse af Kia EV6

Bilguiden gennemgår Kia EV6, der er Kias første af syv nye elbiler på en helt ny platform inden 2026. EV6 har en skarp pris, et skarpt design og så er den proppet med udstyr. Samtidig kan den køre omkring 500 km på en opladning og lades helt op på under en halv time! Kia EV6 kan forudbestilles allerede nu men kommer først til Danmark til efteråret. I denne video gennemgår vi alle detaljerne om bilen, priser og udstyr.

Den helt nye Kia EV6 kan nu reserveres i Danmark. Kunder, der gerne vil have en eldrevet crossover med lang rækkevidde, ultrahurtig opladning med 800 V, et iøjnefaldende design og hæsblæsende præstationer, kan nu reservere EV6 mod et refunder bart depositum på 1000 kr.

Vi tager et smugkig på Kia EV6 fra "Bilguiden - Vi elsker biler".

Volvo V60 har været længe ventet, siden den for alvor kom på markedet. Og der er også virkelig sket underværker på både design og pladsforhold. 

I den tidligere udgave var pladsforholdene nemlig noget af det, som modellen fik store hug for. Den var ganske enkelt for trang på bagsæderne og bagagerummet var for småt. Det har Volvo lyttet til og ændret drastisk i den nye udgave. Hvor meget vender vi tilbage til.

Poul Jørgensen har mærket en kæmpe interesse for Volvo V60, og det er ikke uden grund.

- Uanset hvilket af de tre udstyrniveauer, man vælger, så sidder man bare fantastisk, siger Poul Jørgensen, der også roser gearkassen og kørekomforten til skyerne.Gearkassen skifter meget blødt og meget lækkert og sikrer samtidig, at man har en jævn trækkraft i hele omdrejningsområdet, fortæller han.

Årets firmabil i Danmark

Volvo V60 er kåret som Årets Firmabil 2019 og anmelderne fremhæver komforten, det praktiske og rummelige design og ikke mindst et godt udstyrsniveau til en fornuftig pris.

"Folk er virkelig glade for at køre i den her bil. Og det er alt fra anvendeligheden til pladsen og den komfort, som V60'eren har."

Med V60 sigter Volvo også efter børnefamilierne og har fokuseret på at skabe en alsidig familie-stationcar med høj sikkerhed og en god køreoplevelse.

- Folk er virkelig glade for at køre i den her bil. Og det handler om alt fra anvendeligheden til pladsen og den komfort, som V60'eren har, fortæller Poul Jørgensen.

Masser af sikkerhedsudstyr

Som altid hos Volvo er sikkerheden i højsædet, og det kan være svært at overskue de mange forskellige funktioner som både følger med og kan tilkøbes.

Med tryk på en nødknap får du hjælp med det samme, hvis uheldet skulle være ude. Nødbremse og Lane Keeping Assist er standard, og bilen hjælper dig altså både med at bremse ved uforudsete forhindringer, og er du på vej ud over vejstriberne, hjælper bilen dig med at rette op. 

- Det ligger som en helt fast del af Volvos DNA, og sådan bliver det ved med at være, fastslår Poul Jørgensen. 

Som ekstraudstyr fås V60 også med et system, der gennem en radar registrerer fodgængere og trafik omkring bilen og både advarer dig men også automatisk undviger og bremser ned. Den store intuitive skærm i midten er standard og her styres langt størstedelen af bilens komfort og funktioner. Det betyder, at interiøret føles meget stilren uden for mange ligegyldige og dumt placerede knapper. 

En sidste ting som er værd at fremhæve, er LED-lygterne, som faktisk også giver en ekstra sikkerhed i mørke, fordi udsynet er forbedret væsentligt i forhold til halogen eller xenonlygter.

Volvo er ren køreglæde

Volvo V60 er ikke en bil, der appellerer til at køre ræs i. Den 190 hestes dieselmotor kan sagtens skubbe en fremad, når det er nødvendigt. Men den opfordrer altså mest til en tilbagelænet og ja – lidt mere rolig kørestil. 

Har du brug for mere power, ja så fås V60 selvfølgelig også med flere hestekræfter i benzinmotoren T5 og hybridudgaverne T6 og T8, hvor du får over 300 hestekræfter under motorhjelmen.