
Kia EV6 77 Long Range Upgrade
269.900 kr.
Billån 3.410 kr./md.
Kraftfuld
Kia EV6 GT er en kraftfuld, hurtig og veludstyret performancebil, der giver en køreoplevelse i særklasse. Baseret på den populære Kia EV6 er det her Kias kraftigste produktionsbil. Det er rå power, avanceret teknologi og strømlinet design, der til sammen giver en bil, du bare vil køre mere i.
Bilen er udstyret med et 84 kWh-batteri, og den har 609 hk, men aktiverer du launch control får du op til 650 hk. Den kan accelerere fra 0-100 km/t på 3,5 sekunder, og den har en rækkevidde op til 450 km (WLTP).
Så ønsker du elektrisk performance er Kia EV6 GT et godt bud. Du får selvfølgelig også Kias unikke 7 års garanti.
GALLERI
Kia EV6 GT har endnu flere sporty designdetaljer. Se dem her.
Kraftfuld motor
Kia EV6 GT fås i én udgave, der har et batteri på 84 kWh, firehjulstræk (AWD) og op til 650 hk. Den har 609 hk, men de sidste udløses ved at bruge launch control, som aktiveres med en separat knap på rattet.
Det giver også en acceleration fra 0-100 km/t på blot 3,5 sekunder, ligesom du aktiverer topfarten på 260 km/t.
Den har en rækkevidde op til 450 km (WLTP), og den har ligesom Kia EV6 800-volts opladning. Den kan derfor lynlade med op til 258 kW, og det giver en ladetid fra 10-80% på blot 18 minutter.
Udstyrsniveau
Der er masser af udstyr i Kia EV6 GT. Det svarer til topmodellen på Kia EV6, og så er der endda ekstra GT-designdetaljer som GT kofanger, kølergrill og lyssignaturen mellem forlygterne.
Derudover er der alt det udstyr, du drømmer om, og en lang liste med sikkerhedsudstyr og førerassistancesystemer, som hjælper under kørsel.
Det er desuden muligt at tilvælge et glassoltag.
Veldesignet crossover
Kia EV6 GT er som sagt baseret på Kia EV6, og her får du en veldesignet og rummelig crossover. Det er en sporty familiebil, der har lidt kant, og den er virkelig velkørende.
Så vil du ikke have en performancebil, men kan lide design og udtryk på bilen, så er det EV6, du skal se nærmere på.
MODELprogram
Kia EV6 GT er udstyret til fingerspidserne, og du kan her se, hvad du får med.
Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Se prisliste for oplysninger om brændstofforbrug, CO2 udledning og energimærkning.
God plads
Motoren i Kia EV6 GT er som en performancebil, men indvendigt er den ligeså meget en stor og rummelig familiebil - præcis ligesom Kia EV6.
Du får et praktisk bagagerum på 480 liter - 40 liter mindre end EV6. Den kan også fås med anhængertræk, og her kan GT-udgaven trække op til 1.800 kg, præcis som søstermodellen.
Sikkerhed
Du kan roligt sætte dig bag rattet i Kia EV6 GT. Der er masser af sikkerhedsudstyr og -teknologi, der sammen med førerassistancesystemerne hjælper dig under kørslen.
Det er alt fra automatisk nødbremse til vejbaneassistenter, og så har du både head-up-display, skiltegenkendelse og adaptiv fartpilot til at hjælpe under kørslen.
Med p-sensorer for, bag og på siden samt bakkamera med dynamisk guide bliver parkering en leg, og den aktive blindvinkelassistent sørger for at give besked, hvis der er personer eller biler i den blinde vinkel.
Opladning
Du kommer til at nyde alle ture i Kia EV6 GT, men en særlig detalje gør også de lange ture mere komfortable. Og det er ikke el-justerbare forsæder, selvom det selvfølgelig også tæller op, men den lynhurtige udeladning.
Med den banebrydende 800 volt opladning, som man kender fra EV6, kan du oplade bilen fra 10-80% på blot 18 minutter. Den lader med helt op til 258 kW ved DC-lynladning.
Det bliver ikke nemmere at være afsted - eneste ulempe er, at du dårligt kan nå at strække benene og hente kaffe, inden bilen er klar til at køre videre.
Kia EV6 GT har specialdesignede skålsæder foran, som giver en sporty fornemmelse og er virkelig komfortable. Materialet er ruskind og med neon-grønne syninger.
Sæderne er elektrisk justerbare, og du kan derfor tilpasse dem helt til dig. Førersædet er med memory, så er I flere, der kører, kan det nemt tilpasses den enkelte og huske indstillingerne.
Når vinteren er over os, er varme i sæde og rat fantastisk, og Kia EV6 GT har begge dele, ligesom bagsædepassagerne kan glæde sig over, at der også er varme i bagsæderne.
Derudover får du mulighed for at køle forsæderne, der er med ventilation. Dermed kan du lave den perfekte temperatur, uanset om det er vinter eller sommer.
Der er hele fem forskellige lakfarver at vælge mellem på Kia EV6 GT.
Standarden er Runway Red, mens du kan tilvælge Aurora Black Pearl, Snow White Pearl og Wolf Gray. Der er også den matte Yacht Blue Matt, som er den, der vises på billedet.
KIA EV6 GT De strømlinede designlinjer fra Kia EV6 ses også på GT-modellen, men de neon-grønne detaljer understreger sportsligheden.
Prøver du at finde rundt i junglen af forskellige ladeløsninger til de elektriske biler? Fortvivl ikke. Vores motorredaktør forklarer de forskellige muligheder og har samtidig lavet en sammenligning af priserne på de mest udbredte ladeløsninger.
Se videoguiden her - eller læs den skrevne udgave her.
Kia EV6 scorer de maksimale fem stjerner i sikkerhed i Euro NCAP sikkerhedstest, og dermed gør EV6 GT også.
Herunder kan du finde den fulde rapport.
Find svaret her eller fang os på chat, telefon eller e-mail
Ladeløsning
- Ladeboks derhjemme - netværk på farten
Hos Bjarne Nielsen samarbejder vi med Clever, der har Danmarks største ladenetværk. Her får du mulighed for at have en boks derhjemme samt at benytte ladenetværket i hele Danmark, når du er på farten.
Abonnementet kaldes Clever One, og det koster 799 kr. pr. måned (+evt. energitillæg), og du kan lade frit til den pris.
Spørg gerne din salgskonsulent om mere information om Clever.