DSC01707 2

VIDEOTEST: Kia EV6 er tæt på perfekt til prisen

Interessen for Kias nye elbil EV6 har været stor, siden den blev præsenteret. Over 1000 danskere har forudbestilt bilen uden at have kørt i den inden, men nu står den endelig på dansk grund klar til prøveture.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·

Se hele videoen fra bilguiden med Kia EV6 her.

Kia EV6 er den første elbil fra Kia på en helt ny platform som i øvrigt skal danne grobund for endnu flere elbiler fra Kia de kommende år. Og jeg kan lige så godt sige med det samme, at det her tegner utroligt godt for fremtiden.

EV6 deler som bekendt platform med Hyundai Ioniq 5. Mens Ioniq 5 har en akselafstand på ikke mindre end 3 meter, så er EV6’s ti cm kortere. Trods det er EV6 med sine knap 4,7 meter næsten 5 cm længere, og akselafstanden er stadig uhørt lang og næsten den samme som for eksempel en Volvo V90. Det giver både masser af plads i kabinen men også en helt anden køredynamik.

Bilguiden EV6 Interior

Interiøret i EV6 er minimalistisk og stilrent. Det store panel i instrumentbordet har en særlig overflade og er lavet af genbrugsplast. Foto: bilguiden

DSC01681 2

Kia EV6 er både bred og lang. Takket være den nye platform hvor alt det, der optager plads i en fossilbil er væk, kan dimensionerne udnyttes maksimalt. Foto: bilguiden

To batterier - fire rækkevidder

EV6 fås med to batteristørrelser på 58 og 77 kWh kaldet Standard Range og Long Range. Standard range har baghjulstræk og en rækkevidde på 394 km. Long Range har baghjulstræk med 229 hk og en rækkevidde på 528 km.

Du kan også få en Long Range Performance med firehjulstræk, 325 hk og et moment på 605Nm (0-100 km/t på 5,2 sek.). Her falder rækkevidden til 506 km. Sidstnævnte fås også som mere sportslig GT-Line med 20" alufælge og en rækkevidde på 484 km.

Artiklen fortsætter længere nede...

Ladeguide: Hvilken ladeløsning skal jeg vælge?

Plugin-hybrid, elbil eller "bare" en almindelig hybridbil. Eller en ren elbil? Der er nok at vælge imellem, og her giver vores bilredaktør dig svar på en lang række spørgsmål.

Se video-guiden her - eller læs den skrevne udgave her.

Bestselleren spås at blive versionen med det store batteri og baghjulstræk som også har længst rækkevidde. Og det undrer ikke, da de 229 hk og 0-100 km/t på 7,3 sekunder vil tilfredsstille langt de fleste. Også selvom den udgave kører rundt med et batteri på 477 kg og har en totalvægt på knap to ton. Alligevel føles Kia EV6 usædvanligt letkørt.

DSC01711 2

Designet på bagenden af EV6 er en smagssag. Læg mærke til, at EV6 ligesom søsteren fra Hyundai (og for eksempel Tesla) ikke har en bagrude-visker. Foto: bilguiden

Masser af udstyr og sikkerhedsteknologi

Uden at skulle vælge ekstraudstyr får du som sædvanlig et højt udstyrsniveau hos Kia. For bare at nævne noget indebærer det 19” alufælge, klimaanlæg, parkeringssensor for og bag med bakkamera, varme i rattet og de to store 12” skærme i kabinen.

Sikkerheden har også fået et nøk opad på EV6, som nu holder dig mellem striberne på vejen – advarer og bremser bilen ved venstresving for modkørende og selvfølgelig træthedsregistrering, nødopkald og skiltegenkendelse.

Bilen har også standard mobilmodem og kan via Kias app Connect blandt andet fjernaflæse bilens batteriniveau, indstille ladetider og sætte den til at være driftsvarm hver morgen, når du skal af sted. Samtidig er en mere energieffektiv varmepumpe standardudstyr.

Du kan også tilvælge en Upgrade-pakke som for 35.000 kroner giver dig ekstra sikkerhedsudstyr som blindvinkelalarm og nødbremse ved krydsende trafik og mere komfort i kabinen.

En anden nyhed hos Kia og en del af en Assistent-pakke til 15.000 kroner er en fjernbetjent parkeringsassistent, hvor du med nøglen kan køre bilen frem og tilbage i en parkeringsbås. Med i pakken er også et velfungerende 360 graders kamera og blindvinkelkamera.  

 

Bilguiden EV6 Instrumentpanel

Tilkøber du Assistent-pakken vil du, når du blinker til højre eller venstre, få vist et kamera i instrumentpanelet med den blinde vinkel. Foto: bilguiden

Rummelig og god rækkevidde

EV6 er ikke nogen SUV men har stadig en frihøjde på knap 16 cm. I praksis føles det ikke meget anderledes end en almindelig hatchback, men udsynet er godt, indstigningen nem, og så byder kabinen på masser af plads.

EV 6 har et såkaldt frunk foran på 52 liter. Det reduceres dog til 20 liter ved versionen med firehjulstræk. Til gengæld får du et stort og rummeligt bagagerum på 510 liter.

Bilguiden EV6 Klima

Betjening af radio og navigation kan med et enkelt tryk ændres til at betjene klimaanlægget. De samme knapper har altså to funktioner. Foto: bilguiden

Er du interesseret i en Kia EV6? 324.900 kr.

Læs meget mere om Kia EV6, dens priser og book en prøvetur her.

Der tages forbehold for prisændringer.
Kia EV6 koster fra
Bilguiden EV6 Bagagerum

Bagagerummet er ganske stort, selvom den skrånende bagende gør det knap så regulært som en stationcar. Du kan fjerne en bundplade og få lidt yderligere plads i højden. Foto: bilguiden

Bilguiden EV6 Bagsaede

Der er masser af plads til langbenede passagerer på bagsædet i Kia EV6. Foto: bilguiden

Ultrahurtig ladning og godkendt rækkevidde

Det store spørgsmål for en elbil er jo, hvor lang rækkevidden er med dit kørselsmønster. Har du hang til en tung speederfod og kører du meget på motorvej, eller kan du nøjes med 80 km/t på landevejen. Det har stor betydning for den reelle rækkevidde. Heldigvis er EV6 også med helt fremme i feltet, når det kommer til både rækkevidde og ladetider.

EV6 kan lade med 800 volt, hvis du kan komme i nærheden af de såkaldte Ulfra Fast Chargers – også kaldet UFC-ladere eller superladere. Indtil videre er de placeret tæt på motorvejene og trafikerede hovedveje.

Vælger du en elbil, kommer du ikke uden om at investere i et ladeabonnement og kan du komme til det også en ladeboks i indkørslen.

Til sidst er det værd at nævne Kias 7 års fabriksgaranti (eller op til 150.000 km) som selvfølgelig også gælder for elbiler og batteriet på elbilen, hvor Kia garanterer minimum 70% af den oprindelige rækkevidde efter 7 år. 

Bilguiden EV6 Udstyr

Vælger du en Upgrade-pakke får du en udvidet Adaptiv fartpilot (Niveau 2) som selv kan skifte vejbane, når du blinker. Foto: bilguiden

Bilguiden EV6 Plads

Der er masser af aflægningsplads i EV6 takket være den nye platform som er helt flad i bunden. Foto: bilguiden

Se flere nyheder i vores bilmagasin