Oplev alle de lækre mazda biler


Mazda blev grundlagt i Japan i 1920 - altså for næsten 100 år siden. Det kvalitetsbevidste bilmærke har altid bestræbt sig på at skabe biler, der er mere og andet end "blot" et transportmiddel.

Det beviser en model som Mazda MX-5, der er verdens bedst sælgende sportsvogn. Nogle vil også mene, at den er en af sjoveste.

Det handler om ihærdighed, innovation og ikke mindst præcision.

Mazda 2

Stor køreglæde
FRA  125.978 kr.

Fra 1.469 kr./md.*

Mazda CX-3

Kompakt crossover fuld af køreglæde
FRA  194.379 kr.

Fra 2.149 kr./md.*

Mazda 3

Perfekt balance mellem effektivitet og dynamik
FRA  250.000 kr.

Fra 2.709 kr./md.*

Mazda CX-30

Fantastisk køreoplevelse og enestående pladsudnyttelse
FRA  275.000 kr.

Fra 2.959 kr./md.*

Mazda 6

Høj ydelse Avanceret teknologi
FRA  284.395 kr.

Fra 3.049 kr./md.*

Mazda CX-5

Effektivitet og dynamiske præstationer
FRA  289.378 kr.

Fra 3.099 kr./md.*

Mazda MX-5

Ikonisk roadster
FRA  294.379 kr.

Fra 3.149 kr./md.*


* Finansieringsvilkår er gældende. Klik på en bil for at se gældende vilkår for den konkrete finansieringsberegning.

Op igennem 1980'erne og 1990'erne var Mazda et af de helt store hit på det danske marked med storsællerterne Mazda 323 og Mazda 626.

Sidstnævnte model, der var en konkurrent til blandt andre Opel Vectra, Toyota Carina og Ford Sierra/Mondeo, blev således kåret til Årets Bil i Danmark 1993. I den periode var Mazda blandt de fem bilmærker, som havde flest biler kørende på dansk asfalt - kun overgået af Toyota, Opel, Volkswagen og Ford.

I dag hedder modellerne Mazda2, Mazda3 og Mazda6 - og desuden er der kommet et par højbenede udgaver til i form af Mazda CX-3 og Mazda CX-5.

Fra kork til køretøjer

Mazda har eksisteret siden 1920 og har produceret biler siden 1931. Dermed er Mazda en af de ældste bilproducenter i Japan. I 1920 blev mærket grundlagt med et formål, der havde ganske lidt med bilproduktion at gøre.

Dengang fremstillede Mazda således kork, og det var først ti år senere, i 1930, at virksomheden etablerede en produktion af motorcykler, som året efter udviklede sig til også at omfatte lette vare- og lastbiler.

Mazdas første personbil blev sat i produktion i 1960. De første personbiler var små, og det var først i 1966, da Mazda havde produceret 2 millioner køretøjer, at der kom en større bil med en motor på 1500 kubikcentimeter. Med de større biler fik Mazda fodfæste på eksportmarkederne.

Mazda fik stor succes i USA 

Mazda Motor Corporation, almindeligt kendt som Mazda, har sin base i Fuchü, Hiroshima. Mazda udviklede sin egen Wankelmotor, hvilket var en måde at differentiere sig fra de andre japanske bilmærker på.

Det virkede for Mazda og de begyndte i stigende grad at eksportere deres biler. I 1970 brød de igennem på det amerikanske marked og havde stor succes frem til oliekrisen i 1973.

Amerikanerne begyndte at købe biler med bedre brændstoføkonomi, og dermed blev Mazdas relativt tørstige modeller hurtigt upopulære. Mazda led store tab, og var i 1975 på randen af konkurs.

Fra 1979 til 2010 har Mazda haft et partnerskab med Ford Motor Company.

Ford købte en bid af Mazda

Partnerskabet blev dannet på baggrund af de økonomiske problemer, som opstod for Mazda op gennem i 1960’erne og 1970’erne. Ford købte aktier i Mazda og i 1979 ejede de 7 procent af organisationen. I 2002 købte de yderlige 20 procent og senere yderligere 5 procent.

Partnerskabet med Ford bød på en række udviklingsmuligheder indenfor fælles design og motorteknologi - og partnerskabet var en form for joint venture, hvor begge parter fik en hel del ud af samarbejdet.

Den verdensomspændende finanskrise i 2008 betød imidlertid, at Ford i stor stil måtte fokusere på egne brands, og i stedet forsøgte at sælge ud af de forskellige mærker, som man havde delvist ejerskab i. Ford solgte i den forbindelse både sine ejerandele i Volvo, Jaguar, Land Rover og altså også Mazda, i jagten på at optimere egne ressourcer.

Mazda i joint venture med Toyota

Det betød at Ford - på trods af et ellers yderst succesfuldt partnerskab, hvis resultat kan ses i flere dele bilmodeller - solgte sine aktioner og overlod kontrollen af Mazda. I 2015 overtog Mazda de resterende aktiver, som Ford ejede, og helt siden 2010 har Mazda faktisk udviklet sine biler.

Dog underskrev den japanske bilkoncern i 2011 en partnerskabsaftale med Toyota. Mazda skulle forsyne Toyota med teknologi til benzin- og dieselmotorer, mod at de i stedet kunne drage nytte af Toyotas viden på området for hybrid-teknologi. Dette partnerskab eksisterer fortsat.

Mazda begyndte for alvor at titte frem på de danske landeveje i slutningen af 1970'erne, hvor modellerne 323 og 626 blev lanceret. Netop de to biler solgte i nærmest ekstrem stor stil i Danmark i adskillige år - med de to Toyota-modeller Corolla og Carina som de primære konkurrenter.

Flere eftertragtede Mazda-modeller

I dag er især Mazda6 en favorit blandt firmabilister - og skal det hele være lidt sjovere, så kryber en del entusiaster også gerne ned i den lavtliggende Mazda MX-5.

Dog er det japanske bilmærke for længst også ”hoppet med på vognen” i forhold til SUV-modeller. Både CX-3 og CX-5 sælger ganske glimrende på det danske marked. De to biler er høje udgaver af henholdsvis Mazda3 og Mazda6.

Blandt de mest klassiske Mazda-modeller findes - ud over førnævnte MX-5 - findes RX-7, som er en yderst eftertragtet samler-bil. Men også Mazda Cosmo, 323F, MPS-udgaven af Mazda3 samt den storsælgende Mazda5 er blandt favoritterne i manges øjne.

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, Wikipedia.org, Mazda.dk.

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere