Ford

Den legendariske Ford Mustang fra Steve McQueen-filmen Bullitt er kommet på auktion i Florida. Og den skulle være god nok – det er simpelthen den rigtige model, som den afdøde legendariske skuespiller trillede rundt i San Fransiscos kuperede gader i, tilbage i 1968. 

Der findes sportslige biler – og så findes der Ford Mustang. Og der findes fremragende film – og så findes der Bullitt.

På samme måde kan man sige, at der findes mange fede biljagter fra førnævnte film – men der findes kun en, der er så intens, som biljagten er det i Bullitt.

Nu kan du selv prøve kræfter med den selvsamme bil, som den afdøde amerikanske skuespiller Steve McQueen kører i, i den omtalte film fra 1968.

Det helt rigtige eksemplar

På auktionssitet Mecum.com er følgende bilmodel nemlig sat på auktion: 1968 Ford Mustang GT ”Bullitt”.

Mustang1Den er simpelthen for fed, den gamle Ford Mustang, der er identisk med den, der blev brugt i Bullitt-filmen. Foto: Mecum.com

Ifølge alle optegnelser er det den nøjagtige bil, der er tale om – altså den, som gennem en 11 minutter lang og særdeles hæsblæsende biljagt bringer Steve McQueen tættere på de forbrydere, som han jagter.

Det skriver både websitet selv her – og adskillige internationale medier bekræfter historien. Også i Berlingske kan man læse en længere gennemgang af både filmen, manden og bilen.

Prisen bliver et stykke over pebret

Det forventes, at prisen for den grønne model, der ser noget medtaget ud, bliver rekordhøj. Hvilket betyder, at prisen bliver højere end de 22 millioner kroner, som den hidtil dyreste ”muscle car” kostede på en tidligere auktion.

Mustang2Måske det også her vil være en fordel, hvis man selv kan skrue og rustbehandle til husbehov. Foto: Mecum.com

1968-modellen vil dermed også sætte rekord som dyreste Ford Mustang. Her er rekorden 2,2 millioner US-dollars – og det hammerslag faldt på en særlig Shelby GT500-udgave fra 1967.

Man kan læse meget mere om modellen – og også komme med egne bud på auktionens særlige site. Der er også et væld af fede fotos på den side.

Har du fået mod på en nyere udgave af Ford Mustang, så kan du læse meget mere om den model her.

 

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere