Volvo

En fremgang i maj-salget på intet mindre end 12,4 procent har Volvo Cars netop noteret sig globalt. Fremgangen er sat i forhold til salget i maj 2018 - og det samlede 2019-salg ligger næsten ti procent højere end samme periode sidste år.

 

Volvo har netop offentliggjort, at det globale bilsalg i maj er steget med 12,4 procent i forhold til maj sidste år. Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.

I løbet af forårsmåneden blev der solgt 60.196 modeller, og de tre mest vigtige markeder for Volvo rapporterede alle om en vækst i omsætningen fra maj 2018 til maj 2019.

Volvo V60 2019 1600 4a

De tre markeder er Europa, Kina og USA, som står for henholdsvis 49, 21 og 14 procent af det samlede salg.

SUV-modellerne hitter

Den tocifrede vækst i volumen blev især drevet af efterspørgslen på de tre succesfulde SUV-modeller, Volvo XC60, Volvo XC40 og Volvo XC90, der var de tre bedst-sælgende biler i produktprogrammet.

Volvos nyeste modeller, Volvo V60 og den netop lancerede Volvo S60 har også bidraget til det stærke salg over hele verden.

Volvo XC40 2018 1600 82

I de første fem måneder af 2019 blev der solgt 278.051 Volvo-biler, hvilket svarer til en stigning på 9,6 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Volvo XC60 er nummer et

Kina rapporterede en vækst på hele 17,4 procent i maj sammenlignet med samme periode sidste år, mens væksten i Europa nåede 16,9 procent. I USA steg salget lidt mere behersket og landede på 4,5 procent.

Den bedst sælgende model globalt set var i maj Volvo XC60 med 17.510 eksemplarer.

Er du også Volvo-entusiast, så kan du læse meget mere om de fine modeller her.

Volvo XC60 Polestar 2018 1600 07

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere