BILGUIDEN - Vi elsker biler
Test og anmeldelse af Ford Explorer
Den nye Ford Explorer er landet i Danmark, og vi tog i juli 2024 et af de første eksemplarer med på prøvekørsel.
I videoen herunder kan du se og høre meget om, hvordan motorjournalist Hans Sandal fra Bilguiden oplever den nye elbils køreegenskaber.
VIDEOTEST: Bilguiden har taget en køretur i Ford Explorer og gennemgår oplevelsen for dig.
Ford Explorer har masser af udstyr som standard
Ford Explorer er tilgængelig i to varianter – Select og Premium, og uanset dit valg af drivlinje, kan du være sikker på, at din bil er toptunet med hensyn til komfort og sikkerhed.
Som standardudstyr i Explorer Select får du bl.a. 19” alufælge, LED-lygter for og bag, nøglefri adgang og start, bakkamera, opvarmede forsæder og rat, 12-vejs el-justerbart førersæde i Sensico kunst-dellæder med lændemassage, 14,6” justerbar SYNC Move touchskærm og meget mere.
Rykker du fra Select over i Premium opgraderes med endnu mere lækkert standardudstyr. For eksempel 20” alufælge, B&O Premium audio system, fuldt kunstlæder på sæderne, håndfri el-bagklap, adaptive matrix LED-forlygter og ambientebelysning i regnbuens farver i bilens døre, midterkonsol og soundbar.
Indvendigt i Ford Explorer er der masser af komfort, spændende features og smarte detaljer. Udover nøglefri adgang og start har bilen også ’Easy Start’, hvilket betyder at bilen automatisk tænder, idet du sætter dig i bilens forsæde og blot har bilnøglen i lommen.
Mellem bilens forsæder kan du opbevare din computer, vandflasker eller andet i den 17 liter store MegaConsole. En 14,6” SYNC Move justerbar touchskærm kan hæves eller sænkes efter dit behov, mens skærmen samtidig dækker over et lille opbevaringsrum, hvor du sikkert kan opbevare din telefon eller pung. Når du forlader bilen, og bilen låses, bliver rummet også automatisk låst.
Ford Explorers bagagerum på 470 liter er ikke bare rummeligt, men også særligt smart, da det kan justeres i højden, så læssekanten ændres, og der dermed skabes endnu mere plads til opbevaring.

Bagagerummet kan indstilles i to niveauer og der er sågar endnu et lille opbevaringsrum nederst med plads til ladekabler. Foto: Bilguiden
ANMELDELSER
Det skriver anmelderne
Ford Explorer har begejstret anmeldelserne, og du kan læse et udpluk herunder.
- "Den nye Explorer tager udgangspunkt i VW ID.4, som den langt hen ad vejen deler teknik med. Men Ford har alligevel formået at skabe sin egen bil, og den virker vellykket."Der gives ikke score
- "Den nye Explorer er Fords bud på en elektrisk SUV i den meget populære mellemklasse, og med masser af hjælp fra VW-koncernen og overordentlig smarte dæk, er det lykkes at skabe en bil, der har lige så skarpe køreegenskaber som priser."Der gives ikke score