Ford Bronco 2022 Terrain
IKONISK FIRHJULSTRÆKKER

Ford Bronco - hårdfør, eventyrlysten og legendarisk

For første gange nogensinde er Ford Bronco kommet på det europæiske modelprogram hos Ford. Og den er også landet i Danmark i et begrænset antal! Den legendariske bil er med firhjulstræk og kan klare alle typer terræn. Bronco kommer til vores FordStore i Esbjerg i løbet af 2023, hvor det bliver muligt at booke prøveture.

Oplev den ikoniske bil

Ny Ford Bronco - terrængående legende

Ford Bronco har været en eftertragtet bil i Fords hjemland USA, siden den blev relanceret i 2020 efter 25 års fravær på markedet. Baseret på den ikoniske Ford Bronco fra 1966 indbyder den nye udgave til eventyr, og det er nu blevet europæernes tur til at få fingre i hårdføre og legendariske firhjulstrækker. Ford har nemlig valgt at sende et begrænset antal af den nye generation til Europa.

På det danske marked kommer varianterne Outer Banks og Badlands, som begge er med en brølende 2,7 liters V6 benzinmotor. De har 10-trins automatgear, drejningsmoment på 563 Nm og hele 335 hk. Takket være firhjulstrækket, avancerede teknologier og op til syv forskellige køretilstande lever Ford Bronco helt op til terrænsystemet G.O.A.T. (Goes Over Any Type of Terrain).

Den nye Bronco er blandt andet kendetegnet ved sit brede frontgitter, de ikoniske runde forlygter og bilens firkantede design. Der er skjulte detaljer overalt på bilen, som hylder Bronco'ens arv i form af små "easter eggs" som skjulte Bronco-logo'er. Den er tydeligt inspireret af forgængeren, men opdateret med moderne teknologi, som 360 graders kamera, 12" touchskærm, trådløs opladning af telefonen samt flere førerassistentteknologier.

Den legendariske Ford Bronco kommer til Danmark i løbet af 2023. Det bliver muligt at se den og booke prøveture fra vores FordStore i Esbjerg.
Priserne forventes at starte fra 1.540.000 kr.

Ford Bronco 2023 Badlands Stoevsky

FORD BRONCO Uanset terræn og vejforhold klarer Ford Bronco opgaven. Den ikoniske bil kan nu fås i Europa. 

Det mener vores Ford-ekspert

"Den ikoniske og ærkeamerikanske Ford Bronco appellerer til alle, der elsker off-road-kørsel og drømmer om en bil, der skiller sig ud."

Jijo
Jimmi Johnsen
Salgschef, FordStore Esbjerg
Ford Bronco 2023 Badlands Terraen

Ford Bronco med stærk 2,7 liters V6 benzinmotor

Der skal kræfter til, når en bil skal klare off-road terræn, og netop derfor er Ford Bronco udstyret med en stærk motor. Det er en 2,7 liters V6 benzinmotor, og den er med 10-trins automatgear. 

Drejningsmomentet er på 563 Nm, og den har hele 335 hk. Den accelererer fra 0-100 km/t på 6,7 sekunder.

Bronco er naturligvis med firhjulstræk, og den er med terrænsystemet G.O.A.T. (Goes Over Any Type of Terrain). Systemet blev introduceret for et par år siden, da Bronco blev relanceret, og den lever fuldt ud op til navnet. Bronco kan nemlig køre i alle terræn, og automatgearet gør det nemt at køre bilen, uanset om det er på vej eller i terræn.

Ford Bronco 2023 Badlands Dynamisk

To varianter: Outer Banks og Badlands

I Danmark kommer der to varianter af Ford Bronco: Outer Banks og Badlands. Motoren er den samme i de to varianter. Den fulde beskrivelse af udstyret i de to varianter er endnu ikke tilgængelig. 

Men det er dog offentliggjort, at Outer Banks har seks køretilstande, mens Badlands har syv. Outer Banks fås med Normal, Eco, Sport, Slippery, Mud/Ruts og Sand, mens Badlands har Normal, Eco, Slippery, Mud/Ruts, Sand, Rock Crawl og Baja. 

Som standard har bilen desuden High-Performance Off-Road Stability Suspension’ (HOSSS), som er et imponerende affjedringssystem, der reducerer bump og andre ujævnheder op med 20 procent. Det spiller derfor en afgørende rolle under terrænkørsel. 

GALLERI

Ford Bronco design og interiør

Ford Bronco er helt ikonisk, og der er mange designdetaljer, som er inspireret af den originale udgave fra 1966 og frem.
Gå på opdagelse i nogle af detaljerne i galleriet.

 

Ford Bronco 2023 Badlands Koere

Førerassistance til alle eventyr

Førerassistanceteknologien i Ford Bronco er udviklet til off-road eventyr og hjælper dig sikkert igennem alt terræn. Trail Toolbox er en række sofistikerede førerassistanceteknologier, som optimerer terrænkørsel.

Her får du blandt andet Trail Control, som giver mulighed for at sætte en fartpilot på op til 31 km/t, hvorefter føreren blot skal koncentrere sig om kørslen, og bilen vil selv accelerere og bremse. Et 360-graders kamera aktiveres automatisk under terrænkørsel og giver udsyn til bilens hjul, så der er god hjælp ved teknisk udfordrende terræn over sten og klipper.

Med Trail Turn Assist er en særlig bremseteknik, der reducerer sving med op til 40 procent og gør det muligt at foretage meget skarpe sving. Derudover er der Trail One-Pedal Drive, AdvanceTrac, Roll Stability Control og Trailer Sway Control, som alle hjælper føreren under kørsel.

Ford Bronco 2023 Interior Alle Saeder

Robust design ud- og indvendigt på Bronco

Udvendigt trækker den nye Ford Bronco tydelige designlinjer tilbage til originalen med de runde forlygter, det brede frontgitter og bilens firkantede design. Det hårdføre ydre matcher godt med bilens evner i off-road-terræn, og indvendigt passer interiøret til.

Instrumentpanelet er inspireret af den første Bronco-generation, og det afspejles blandt andet i farvevalget. Der er mulighed for trådløs opladning af telefonen, og telefonen holdes sikkert på plads, selv i udfordrende situationer hvor bilen hælder meget til den ene eller anden side.

Instrumentpanelet kan nemt tørres over med en klud, ligesom alle stik i bilen er beklædt med silikone for at beskytte mod mudder og snavs. Og alle overflader er designet til at være nemme at rengøre, når bilen mudres til under off-road-kørsel.

Ford Bronco 2023 Interior Rat

Gå på opdagelse i detaljerne

Der er skjulte detaljer overalt i Ford Bronco, som hylder bilens arv. De er designet til at blive opdaget, når bilen bruges.

Ford kalder det små easter eggs, og det er skjulte Bronco-logoer og GPS-koordinater til steder, der spillede en særlig rolle, da Bronco blev skabt. 

Ford Bronco 2023 Badlands Uden Tag Og Doere

Døre og tag kan afmonteres

På bare otte minutter kan du forvandle Ford Bronco totalt ved at fjerne døre og tag. Med et specialværktøj tager det ingen tid at åbne bilen fuldstændigt op. 

Det kan for eksempel være til off-road-kørsel om sommeren, når vejret tillader det, at du vil åbne bilen helt op.

Ford Bronco 2023 Badlands Fastgoerelsespunkt

Flere fastgørelsespunkter til oppakning

Ford Bronco er en bil til eventyr, og eventyr kræver ofte oppakning. Derfor er der flere fastgørelsespunkter på bilen, som gør det muligt at montere udstyr på op til 68 kg.

Det kan være en kano eller et surfbræt, du skal have med, ligesom det er muligt at opbevare døre og tag i bilen, hvis du har taget dem af. 

Find svaret her eller fang os på chat, telefon eller e-mail

Spørgsmål om Ford Bronco

Hvad er prisen på Ford Bronco?

Priserne for Ford Bronco er endnu ikke godkendt, men forventes at starte fra 1.540.000 kr.

Hvornår kommer Ford Bronco til Danmark?

Ford Danmark forventer, at den nye Ford Bronco kommer til Danmark i løbet af 2023. Den bliver kun tilgængelig i de danske Ford Stores, hvor Bjarne Nielsen i Esbjerg er én af dem.

Hvornår kom den første Ford Bronco?

Ford Bronco blev første gang lanceret i 1966, og den kom i fem generationer frem til 1996, hvor Ford tog den ud af modelprogrammet.

Næsten 25 år senere kom Bronco tilbage, da den blev relanceret i 2020. I 2023 kommer anden generation af den nye udgave, og det er denne model, vi nu får til Danmark.

Pristjek Illustration

Ny bil? Tjek bytteprisen

Med vores Pristjek kan du nemt og hurtigt få oplyst prisen på din nuværende bil. Det er helt gratis og uforpligtende, og giver dig et godt afsæt til at finde din næste bil.

Se hvad din bil er værd

Leveret af Indicata

Se flere nyere brugte biler

Ford

Det med småt

Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Bilen kan være vist med ekstraudstyr.

Se prisliste og/eller modelfanen for oplysninger om brændstofforbrug, CO2 udledning og energimærkning.