BILGUIDEN - Vi elsker biler

Test og anmeldelse af Dacia Spring

Dacia Spring er Dacias første elbil lanceret i 2021. Den er bygget til et liv i byen og de mindre ture på landevejen og er suverænt Danmark billigste elbil. Selvom Spring har et mindre batteri og elmotor, så er det en let bil og kvik bil. Med en rækkevidde på op til 305 km klarer den de flestes daglige kørselsbehov og gør det med sin elmotor og automatiske drivlinje på en elegant, lydløs og behagelig måde.

Dacia Spring er bygget på samme platform som Renault Kwid der sælges på det Indiske og sydamerikanske marked. Også i Kina findes en Renault City K-ZE der ligeledes er en elbil som til forveksling ligner den nye Dacia Spring. Teknikken bag er altså velkendt og gennemprøvet og Renault har i efterhånden et årti udviklet elektriske biler med stor succes.

Anmeldelse af Dacia Sandero fra "Bilguiden - Vi elsker biler".

Lad os slå det fast med det samme. Dacia Spring er hverken luksus, læder eller lynhurtig. Til gengæld er den billig, brændstoføkonomisk (el) og behagelig.

For bare et år siden havde de færreste nok troet, at en ren elbil kunne købes til under 130.000 kroner i Danmark. Men det kan den nu og navnet er Dacia Spring Electric.

Dacia Spring stammer direkte fra Renault Kwid, der nogle år har været på markedet med benzinmotor i Indien og Sydamerika. I 2019 kom den i en elektrisk udgave som Renault City i Kina, og nu kommer den altså også til Europa med Dacia-logo og hele tre års garanti (8 år på batteriet/120.000 km.).


Dacia Spring Electric er en mikrobil med en længde på 3,73 meter. Foto: bilguiden 

Bybil til det lave kørselsbehov

Dacia Spring er en mikrobil på 3,73 meter. Elmotoren er på 33 KW hvilket giver den en ydelse på 44 hk. Det lyder ikke af meget i forhold til de 60-75hk 3-cylindrede benzinmotorer, man har været vant til i mikrobilerne. Men op til 70-80 km/t kan Spring sagtens være med og er faktisk ganske rap.

Spring er beregnet til bykørsel og korte ture på landeveje, og vil man både have den bedste køreoplevelse og den bedste rækkevidde bør man holde den fra motorvejen, hvor topfarten da også lyder på maks 125 km/t.


Kabinen i Spring er som man kan forvente af Danmarks billigste elbil. Og med opgradering til Comfort Plus får du en fin 7" skærm med mobilopkobling. Foto: bilguiden

Rækkevidden rækker til de fleste

Spring har et batteri på 27 kWh og det er i den lave ende. Men det er en lille bil med en totalvægt på bare 970 kg, og derfor har den trods alt en rækkevidde på 305 km ved ren bykørsel og 230 km ved blandet kørsel. I realiteten ville vi ikke regne med mere end 200 km, men det er vist også rigeligt til de flestes daglige kørselsbehov, inden den igen er parkeret ved ladeboksen i indkørslen.

LÆS OGSÅ:
Guide til den rigtige ladeløsning

Ved køb af en Spring bør du medregne en udgift til en ladeboks og måske et ladeabonnement. Så kan du lade den op på ca. 4,5 time og du kan også tilkøbe mulighed for hurtigladning ved en lynlader og lade den op fra 0-80% på knap en time.  Selvom der er en ekstraudgift til ladestander, så sparer du brændstofomkostninger, får en billig grøn ejerafgift og slipper for olie- og tandremsskift.


Pladsen i Spring er overraskende god, og der kan sagtens være fire voksne på en kortere tur. Foto: bilguiden

Udstyr følger prisen - men masser af plads

I Spring må du undvære udstyr som varme i sæderne, nøglefri betjening og fartpilot. Til gengæld har den aircondition, elruder for og bag, LED-lygter og opkobling til app, hvor du kan se ladetider og rækkevidde. Vælger du Comfort Plus-udgaven, som vi til enhver tid vil anbefale, så får du for knap 11.000 kr. ekstra metallak, parkeringssensor bag og bakkamera.

Spring er overraskende rummelig. Bagagerummet klarer 290 liter, og du kan godt sidde fire voksne i bilen på en kortere køretur. Hvis du sidder fire voksne i Spring daler accelerationen og rækkevidden uden tvivl. Men modsat får du lidt af den ballast, som Spring trods sit batteri på 186 kg nogen gange mangler lidt i de skarpe sving.

Spring har ikke de mest avancerede sikkerhedssystemer som i dag kræves for at score fem stjerner i Euro NCAP. Men den har seks airbags og vigtigt sikkerhedsudstyr som automatisk nødbremse og automatisk nødopkald.

Alt i alt er Dacia Spring et seriøst alternativ til en konventionel mikrobil. Den har automatgear, som du ofte blot kan drømme om i mikrobilerne, den har en behagelig og støjsvag kørsel og så har den ikke mindst en utroligt skarp pris for en elbil. Den fortjener derfor uden tøven en prøvetur, hvis dit daglige kørselsbehov er begrænset, og du ikke har behov for at lange ture på motorvej.


Bagagerummet i Spring klarer 290 liter og er overraskende rummeligt. Foto: bilguiden

Dacia Spring Electric 2022 1600 46

LAV PRIS. FED KØREOPLEVELSE. Dacia Spring har alle kvaliteterne ved at køre på ren el, uden at prisen stikker af.

ANMELDELSER

Det skriver anmelderne

Dacia Spring er et helt nyt bekendtskab i Danmark. Og hvem havde for bare et år siden troet, at man ville kunne få en ren elbil her i landet for under 130.000 kroner? Med den lave pris i mente er anmelderne enige om, at Dacia Spring gør det hæderligt i byen og til bilister med et lavt dagligt kørselsbehov. Og så kan du køre emissionsfrit, lydløst og med automatgear.

 

  • "Jävla vellykket. Volvo V60 overbeviser med god plads og agile køreegenskaber."
  • "Den nye V60 bringer Volvo tilbage på sporet. Designet lægger sig op ad den store V90, og det giver bilen en stærk karakter."
  • "Ny svensk herregårdsvogn. Volvo V60 udmærker sig ved have en sand overflod af plads."
    Der gives ikke score