Vi giver dig overblikket over ladeløsninger til din plug-in hybrid

2021 blev et rekordår for salget af plug-in hybridbiler i Danmark. For blot to år siden udgjorde bilerne kun to procent af det samlede salg af nye biler. I 2021 udgjorde plug-in hybriderne hele 23 procent. Det betyder, at endnu flere danskere skal manøvrere rundt i junglen af ladeløsninger til deres nye bil. For hvilken ladeboks og ladeabonnement skal man vælge, og kan det overhovedet betale sig? Vi giver dig overblikket i denne artikel.

Bemærk at nedenstående priseksempler er fra juli 2022 og kan have ændret sig siden.

Er du i tvivl om forskellen på mild hybrid, hybrid og plug-in hybrid?

Se vores hybridguide

DEN STORE LADEGUIDE VIDEO: Se hele ladeguiden på youtube delt i to videoer for enten elbiler eller plug-in hybridbiler.

Hvad er en mormorlader?

Du kan altid lade med den såkaldte mormorlader (der er beregnet til at bruge på besøget hos mormor, som ikke har en ladeboks). Laderen følger med bilen og har et særligt stik til bilen i den ene ende (Type 2) og så et almindeligt DK-stik i den anden ende. Bilen kan dermed lade direkte fra en almindelig stikkontakt og til den pris per kWh, du normalt betaler for din strøm.

Ved brug af mormorladeren skal du være opmærksom på, om laderen er tilpasset de danske regler. Laderen skal være begrænset til en kontinuerlig belastning på maksimum seks ampere (1,4 kW). Ellers er der risiko for, at ledninger kan smelte og i værste fald bryde i brand.

Man kan også tilkøbe en kraftigere mormorlader, der kan lade med 16 ampere (3,7 kW), men så skal den også tilsluttes et strømstik, som har sin egen sikringsgruppe i strømtavlen og er forsikret med 16 ampere.

Generelt anbefaler Sikkerhedsstyrelsen kun at bruge mormorladeren som en nødlader. Det kan du læse mere om her.

 

Hvordan fungerer en ladeboks?

Fordi en mormorlader er begrænset til færre ampere og lader meget langsomt, vælger mange at få installeret en ladeboks. Ladeboksen skal installeres af en autoriseret elinstallatør, men så må den også trække hele 3x16 ampere fra din gruppetavle – eller hvad der svarer til en effekt på 11 kW.

Den højere effekt fra en ladeboks betyder, at du kan oplade din plug-in hybridbil væsentligt hurtigere. Mange plug-in hybrider kan dog kun lade på én fase (3,7 kW) og enkelte på to faser. Uanset hvad må anbefalingen være at investere i en 11 kW ladeboks, der er forberedt til en ren elbil. Selvom det koster flere penge at tilkøbe en ladeboks og få den installeret, kan det på den lange bane godt være det billigste for dig. Under alle omstændigheder har du fordelen af at kunne lade langt hurtigere end med mormorkablet.

Mormorlader

TIP:
Når du skal udregne ladetiden, kan du tage batteriets effekt i kWh og dividere med den ladeeffekt, du kan komme i nærheden af. Hvis batteriet for eksempel er på 14 kWh og du skal oplade hjemme med 3,7 kW, vil det tage knap fire timer.

Ladeguide2022 Phev.00 03 44 04.Still002

Hvordan udregner jeg mit behov?

Når du skal finde ud af, om en ladeboks og ladeabonnement er noget for dig, så er der nogle spørgsmål, du skal have besvaret først:

Hvor meget strøm bruger din bil per km?
Hvor mange kilometer kører du om året?
Hvad er din pris per kWh?
Har du behov for at lade op både ude og hjemme eller kun hjemme?

I den bedste verden har du selv dannet dig et indtryk af, hvor mange kilometer bilen reelt kører per kWh. I de kommende regneeksempler går vi ud fra producentens WLTP-tal og trækker 20 procent fra for at korrigere for kortere rækkevidde om vinteren. Ifølge en stor norsk test, så kan det svinge mellem 10-40 procent fra de opgivne tal om vinteren.

Eksempel
Vi tager i denne guide udgangspunkt i den mest solgte plug-in hybrid herhjemme - Ford Kuga Plug-in Hybrid.

Ford Kuga er opgivet til at køre 56 km på en opladning. Trækker vi 20 procent fra hedder tallet 45 km. Batteriet i en Kuga er opgivet til 14,4 kW (brutto), men for at skåne batteriet for fuld afladning kan der aldrig oplades mere end ca. 12 kW (netto).

45 km / 12kW = ca. 3,75 km/kWh.

En stor undersøgelse fra Danmarks Statistik med svar fra over 35.000 PHEV-ejere viser, at de i gennemsnit kører halvdelen af deres kørte kilometer på ren el. Det går vi derfor også ud fra i de kommende regneeksempler.

Ovenstående eksempel vil altid være en guideline. Du kender bedst selv dit præcise kørselsbehov og forbrug, og de opnåede kilometer per kWh skal altid ses som et gennemsnit over hele året.

Ladestander

Fire muligheder: Hvad skal du vælge?

Nu skal du så finde ud af, om dit kørselsbehov retfærdiggør investeringen i en ladeboks og/eller abonnement. I nedenstående eksempler går vi ud fra, at man har sin bil i mindst tre år.

1: Lad med mormorlader eller ladeboks

Her betaler du din normale kWh-pris og bruger den medfølgende mormorlader eller køber en kraftigere mormorlader eller får installeret en ladeboks.

En ladeboks eller en kraftigere mormorlader koster typisk mellem 3-8.000 kr. Selvom du ejer en plug-in hybrid, som typisk kun lader på en fase, bør du kraftigt overveje at fremtidssikre dig til en ren elbil med en 11 kW ladeboks.

Foruden selve ladeboksen skal du sikre dig, at du har den rette elinstallation. Det kræver en ekstra sikringsgruppe i din strømtavle med et kraftstik/kabel tilknyttet, som ladeboksen kan tilsluttes. Rådfør dig med en elektriker og få en samlet installationspris.

Uanset hvilken løsning du vælger, betaler du blot for den brugte strøm, som du plejer. Eksemplerne herunder er beregnet ud fra en gennemsnitlig kWh-pris på 3 kr. (inkl. alle el- og transportafgifter og moms). Vælger du at investere i en kraftigere mormorlader eller en ladeboks og installation af denne, skal du huske at medregne denne udgift.

Bemærk at de kommende regneeksempler for en plug-in hybrid udelukkende omhandler de elektriske kilometer. Vi har også lavet en guide, hvis du er i tvivl om, hvordan du udregner det samlede brændstofforbrug for en plug-in hybrid.

Plug-in hybrid (3,75 km/kWh)

Årligt kørselsbehov
(50% på ren el)

10.000 km

20.000 km

30.000 km

Forbrug pr. år

1333 kWh (4000 kr.)

2667 kWh (8000 kr.)

4000 kWh (12.000 kr.)

Udgift på tre år:

12.000 kr.

24.000 kr.

36.000 kr.

2: Offentligt ladenetværk

Har du behov for at lade mest ude eller er det din eneste mulighed, fordi du bor i lejlighed eller lignende, så tilbyder flere udbydere et ladeabonnement, hvor du enten betaler en fast pris hver måned uanset forbrug, eller du betaler en mindre fast abonnementspris og kan så bruge deres ladenetværk til en fast lavere pris per kWh.

Bliver du en sjælden gæst hos de offentlige ladestandere, kan du også vælge at benytte dem efter behov og betale via kreditkort eller app direkte til udbyderen. Så er du heller ikke låst til et bestemt ladenetværk, men prisen for strømmen er typisk højere.

3: Ladeabonnement med leje af boks (Clever)

Clever er en af Danmarks største udbydere af ladeabonnementer med adgang til et stort offentligt netværk af ladestandere.

Hos Clever betaler man 7500-8000 kr. for installation af ladeboksen, alt efter om man køber en ny bil ved oprettelsen. Man opnår nemlig rabat gennem bilforhandlere med Clever-partnerskab. Nogle bilmærker har også særligt favorable tilbud på Clever, hvis man køber en specifik model. Dette fremgår af prislisten på bilen. Foruden installationsprisen betaler du et fast månedligt abonnement.

Fordelen ved abonnementer som Clever er, at du stort set kender din faste månedlige udgift, uanset hvor meget strøm du lader*. Og du kan både lade derhjemme og på hele Clevers ladenetværk.

* Clevers tilbagebetaling betyder, at du får refunderet strømprisen hver måned beregnet ud fra et gennemsnit af elprisen mellem klokken 23-06 i hele måneden. Benytter du ikke intelligent opladning (hvor du kun lader, når det er billigst og om natten), eller har du ikke variabel afregning og betaler en fast kWh-pris uanset tidspunkt på døgnet, så vil du formentlig skulle medregne en merudgift til strøm udover abonnementsbetalingen til Clever.

En væsentlig detalje ved Clever er, at du ikke ejer ladeboksen. Den dag du opsiger dit abonnement, skal boksen pilles ned og sendes retur og det skal gøres af en autoriseret elektriker. Clever opkræver 1800 kr. for dette men tillader også, at du selv betaler en elektriker for at pille boksen ned. 

Plug-in hybrid

Clever Unlimited

Clever Unlimited Network

Clever Go**

Abonnement pr. måned

369 kr.

419 kr.*

245 kr.

295 kr.*

Under 99 kW:
4,75 kr./kWh
Over 99 kW:
6,50 kr./kWh

Energitillæg pr. måned

195 kr.

195 kr.

Etableringsomkostninger

7.500 kr.

8.000 kr.*

-

Nedtagning af ladeboks

1.800 kr.

-

Udgift på tre år

29.604 kr.

31.904 kr.*

15.840 kr.

17.640 kr.*

* Prisen gælder ved køb af Clever-abonnement uden om Clever-partner.
** Forbrugsafregnet opladning.

4: Ladeabonnement med refusion (eje af ladeboks)

Ved denne løsning køber og ejer du selv ladeboksen. Samtidig kan du opnå afgiftsrefusion på op til 0,95 kr./kWh (pr. 1. juli 2022) for al opladning af bilen. Denne refusionsordning er vedtaget i folketinget med udløb (indtil videre) i 2030. Elafgiften og dermed også refusionssatsen falder løbende frem mod 2030. I 2023 falder elafgiften for eksempel med 18 øre.

For at være berettiget til afgiftsrefusion, må du ikke have solceller, og din bolig må ikke være registreret som elopvarmet, da dette i forvejen giver refusion. Så har du allerede et elopvarmet hus, sparer du ladeabonnementet for at opnå refusion.

Der findes efterhånden mange udbydere af refusionsabonnementer med eller uden ladeboks. Du kan vælge at købe ladeboksen selv. Den koster typisk 4-10.000 kroner alt efter udbyder/producent. Der findes også udbydere som for eksempel Evse, Takecharge, Zapp og Sperto, hvor du køber ladeboksen til ca. 5-7.000 kr. Herefter betaler du et fast månedligt abonnement på 70-100 kr., og så kan du få refunderet ca. 95 øre per kWh, du oplader.

Der findes også større spillere på markedet som OK, Norlys, Aura og E.ON. Ved OK kan man som hos Clever leje ladeboksen mod en højere abonnementsbetaling, men ellers er det primært løsninger, hvor man køber ladeboksen til 10-14.000 kr. inkl. installation og herefter betaler et månedligt abonnement på 70-100 kroner for at opnå refusion.

Ladeboksen skal indeholde en godkendt måler til refusion, og aflæsningen sker typisk hver måned eller hvert halve år, hvor man får refunderet det opladede antal kWh ganget med refusionssatsen. Du skal altså ikke lade en plug-in hybrid mere end en 5-8 gange, før abonnementet er tjent hjem hver måned. Modsat har du en engangsudgift til køb og installation af en ladeboks.

Eksempel

I nedenstående regneeksempler går vi ud fra et minimum ejerskab på tre år, en minimumspris på ladeboks inkl. installation af autoriseret elektriker på i alt 10.000 kroner. Den samlede pris vil variere alt efter dine ønsker til ladeboks, kabeltræk og omfang af installation.

Udgiftseksempel er beregnet med en kWh-pris på 3 kr. (inkl. moms, strøm- og transportafgifter) og en refusionssats på 0,95 kr./kWh (inkl. moms). En samlet strømpris på tre kroner kan lige for tiden virke lav, men lader du, når strømmen er billigst, er et gennemsnit på 3 kr./kWh ikke helt ved siden af.

Plug-in hybrid (3,75 km/kWh)

Årligt kørselsbehov
(50% på ren el)

10.000 km

20.000 km

30.000 km

Elforbrug

1333 kWh (4000 kr.)

2667 kWh (8000 kr.)

4000 kWh (12.000 kr.)

Refusion (0,95 kr./kWh)

1266 kr.

2534 kr.

3800 kr.

Ladeabonnement

70-100 kr./md.
840-1200 kr./år

Pris per år

3574-3934 kr.

6306-6666 kr.

9040-9400 kr.

Ladeboks + installation

10.000-14.000 kr.

Udgift på tre år

20.722-25.802 kr.

28.918-33.998 kr.

37.120-42.200 kr.

Web Phev Grafer

KONKLUSION: Hvad er billigst for dig?

Med ovenstående regneeksempler kan du nu begynde at danne dig et overblik over, hvilken løsning som passer bedst til dit kørselsbehov.

Har du en plug-in hybrid med et gennemsnitsforbrug på 3,75km/kWh og kører omkring 10.000 km om året med halvdelen på ren el, er det billigst blot at lade med mormorladeren (løsning 1) og betale din normale strømpris. Ulempen er en langsom ladetid, og det er dyrt at lade ude på netværket af ladestandere uden et abonnement.

Kører du 20.000 km om året med halvdelen på ren el begynder et ladeabonnement med refusion at kunne betale sig. Især set i forhold til at du kommer til at eje en ladeboks og dermed lader væsentligt hurtigere end med mormorladeren. Du har dog ikke adgang til ubegrænset ladning på de offentlige ladestandere og må i stedet betale efter behov.

Med Clever betaler du knap 30.000 kroner på tre år. Så kører du mere end 20.000 km om året med halvdelen på ren el, så er det en billigere løsning for dig. Vær opmærksom på, at Clever tilbagetaler ud fra den gennemsnitlige strømpris kl. 23-06. Så lader du uden for dette tidspunkt, vil du få en ekstraudgift for selve strømmen. Samtidig ejer du ikke ladeboksen og vil ved opsigelse miste adgangen til ladeboksen.

Hos Clever er den altoverskyggende fordel adgangen til deres store ladenetværk, hvor du kan lade alt det du vil/kan til samme abonnementspris. Så kommer du med andre ord til at benytte deres ladenetværk og lade meget ude, så bliver Clever en endnu bedre forretning.

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin