Opel til skarpe priser? Vælg en af de 6 brugte, som vi har til salg

Vil du også købe en Opel til en skarp pris - og vælge blandt de mange Opel-biler i vores store udvalg? Hos os får du bilhandel uden bøvl, så gør som mere end 10.000 andre hvert eneste år, og køb din næste bil hos os. Opel har i mange år været en integreret del af udvalget af nyere brugte biler hos os, og vi har altid mange Opel-modeller på lager. Så kør en tur ind forbi os i Bilernes Hus i Silkeborg. Vi sørger naturligvis for at rådgive dig grundigt undervejs, og at du er godt kørende i din nye bil. Hos os kan du være sikker på en problemfri bilhandel og fair priser på såvel din bil som din byttebil.

Opel har helt siden 1950'erne været en af de førende bilmærker på det danske marked. Dengang hed modellerne Opel Kaptajn, Opel Admiral og Opel Rekord. I dag hedder modellerne blandt andet Opel Karl, Opel Astra og Opel Insignia. Det tyske bilmærke blev grundlagt helt tilbage i 1862, hvor der i første omgang var fokus på produktion af symaskiner. Senere gik man over til motorcykler og fra kort før 1900-tallet begyndte Opel at producere biler og lastbiler.

I 1929 blev en del af det oprindelige firma solgt til amerikanske General Motors (GM) på grund af en dyr arvesag - og to år senere overtog GM hele Opel-koncernen. Det amerikanske moderselskab, der i mange år været verdens største bilproducent, bevarede ejerskabet helt til 2017, hvor Opel blev solgt til franske PSA, der i forvejen ejer Peugeot-, Citroën- og DS-mærkerne. I 2021 fusionerede FCA med franske Groupe PSA, der blandt andet rummer Peugeot, Opel og Citroën, til et samlet selskab, der hedder Stellantis.

Som følge af fusionen driver Stellantis hele fjorten bilmærker, heraf fem fra PSA Group (Citroën, DS Automobiles, Opel, Peugeot og Vauxhall) og ni fra FCA (Abarth, Alfa Romeo, Chrysler, Dodge, Fiat, Jeep, Lancia, Maserati og Ram).

Stellantis sælger årligt mere end 7 millioner biler og antages at være verdens fjerdestørste bilproducent efter Toyota Motor, Volkswagen Group og Renault/Nissan. I Danmark har Opel været blandt de store mærker i adskillige årtier - og modeller som Opel Kadett, Opel Vectra og Opel Astra har været blandt de bedst sælgende i sine klasser. Opel har mange gange hentet titlen som henholdsvis Årets Bil i Danmark og International Car of the Year - senest i 2016, hvor man med Opel Astra gjorde rent bord i begge kåringer.

6 BILER
Viser nu 6 af 6 biler

Se hele vores udvalg i brugte Opel

Alle brugte biler til salg netop nu