Polestar2 Lowres

VIDEOTEST: Er Polestar 2 bare en Volvo?

Polestar er først kommet til Danmark i 2021. Nu begynder de første elbiler at køre rundt i herhjemme, og derfor har vi kigget nærmere på den hypede elbil, der deler mange ting med Volvo men også er helt sin egen.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·

Bilguiden har kigget nærmere på den nye Polestar 2. 

Polestar var fra midt 90'erne Volvos performance-afdeling og er nu blevet sit helt eget elbils-mærke som endelig kan købes i Danmark. Og både udefra og når man sætter sig ind i bilen, kan man godt se og mærke, at Polestar er gift med Volvo. Alligevel er den også helt sin egen.

Polestar 2 deler da også platform og drivlinje med Volvos første elbil XC40 Recharge Twin. Begge har 408 hestekræfter og et moment på 660. Men hvor XC40 har en rækkevidde på knap 420 km så klarer Polestar 2 på grund af sin mere adrætte form omkring 470 km, og når også 0-100 km/t 0,2 sekunder hurtigere end sin søster-SUV.

Bilguiden Polestar2 Siden

Polestar er 4,6 meter lang og det giver en ret rummelig kabine og et pænt stort bagagerum. Foto: bilguiden

Masser af trækkraft og godkendt rækkevidde

Polestar klarer ligesom XC40 også 1.500 kg på krogen, men så daler rækkevidden selvfølgelig også. Rækkevidden afhænger som sædvanlig i høj grad af blandt andet din speederfod. En god tommelfingerregel er nok, at trække 10-15 procent fra den opgivne rækkevidde på 470 km. Det placerer den omkring de 400 km, hvilket også må siger at være rigeligt for langt de fleste i det daglige.

Foruden billigere brændstofomkostninger sparer du også på serviceomkostningerne. Især de første tre år som ved Polestar er helt gratis.

Bilguiden Polestar2 Bagfra

Bagenden er som en del andre nye modeller fra konkurrenterne med lygter som dækker hele bredden af bilen. Foto: bilguiden

Lang udstyrsliste

Polestar fås kun i en udgave. Her er alt til gengæld stort set standardudstyr. Masser af sikkerhedsudstyr og lækkert udstyr som glastag og adaptive Fuld LED-lygter med hele 84 inddelelige områder er med.

Herfra kan du så tilvælge især to nævneværdige ting som ekstraudstyr. Sæder i fuld læder og/eller denne udgave med en Performance-pakke.

Bilguiden Polestar2 Sikkerhed

Der følger alt ønskeligt sikkerhedsudstyr med en ny Polestar 2. Faktisk kan du slet ikke tilvælge mere. Foto: bilguiden

Bilguiden Polestar2 Faelge

20" alufælge, Öhlins-støddæmpere og Brembo-bremsekalibre er nogle af de ting som er med i Performance-pakken, der dog også koster yderligere 50.000 kr. Foto: bilguiden

Enkelt design og infotainment

Polestar er ligesom Volvo minimalistisk designet med enkle linjer. Polestar har dog ikke så meget læder som Volvo men mere stof og ru overflader, som føles lækre.

I Polestar får du også glæde af et helt nyt infotainmentsystem udviklet i samarbejde med Google som gør det ligeså intuitivt at betjene som en tablet. Det betyder også, at apps som Spotify eller Google Maps fungerer fuldstændig som på mobilen, uden at du skal spejle mobilen gennem Apple Carplay eller Android Auto. (Det kan du også, hvis du ønsker.)

Bilguiden Polestar2 Interior

Kabinen har mange design-ligheder med Volvo. Blandt andet rat, skærm og gearvælger. Polestar kommer ligesom nye Volvo'er også med Googles nye infotainmentsystem. Foto: bilguiden

Overraskende rummelig

Polestar er 4,6 meter lang og det kan godt mærkes i kabinen, der generelt føles rummelig. Også godt hjulpet på vej af glastaget.

Bagagerummet er ifølge Polestar på 405 liter men synes større i praksis.

Polestar har en række konkurrenter som Tesla 3 og Audi Q4 e-tron der både er billigere på papiret og hver især har sine fordele og ulemper. Så vær skarp på udstyrsforskellene, for når man sidder i en Polestar 2 mærker man ikke meget til ulemper, så det kommer i sidste ende meget an på personlige præferencer til design og køreegenskaber.

Bilguiden Polestar2 Bagagerum

Bagagerummet kan rumme 405 liter og et lille rum foran ('Frunk') under kølerhjelmen kan rumme 35 liter. Foto: bilguiden

Bilguiden Polestar2 Bagsaede

Polestar 2 mangler ikke plads på bagsæderne. Samtidig gør glastaget, der er standardudstyr, at der er masser af luft over hovedet og i kabinen. Foto: bilguiden

Ladeguide: Hvilken ladeløsning skal du vælge?

Prøver du at finde rundt i junglen af forskellige ladeløsninger til de elektriske biler? Fortvivl ikke. Vores motorredaktør forklarer de forskellige muligheder og har samtidig lavet en sammenligning af priserne på de mest udbredte ladeløsninger.

Se videoguiden her - eller læs den skrevne udgave her.

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin