VIDEOTEST: Volvo ES90 med stort prisfald
Volvo nyeste fuldelektriske model hedder ES90. Den gør for alvor sin entré i Danmark i begyndelsen af 2026, men Bilguiden har set nærmere på modellen, der også allerede er nedsat med 55.000 kr.

Volvo nyeste fuldelektriske model hedder ES90. Den gør for alvor sin entré i Danmark i begyndelsen af 2026, men Bilguiden har set nærmere på modellen, der også allerede er nedsat med 55.000 kr.

Volvos ES90 er den nye fuldelektriske udgave af S90. Historisk en stor sedan, som typisk appellerede til ejere med titel af direktør, chef eller anden profession med et vist økonomisk råderum. Men den nye model er faktisk både en hatchback, og så har den netop fået et endnu skarpere prisskilt i forhold til mængden af standardudstyr.
Selvom den nye ES90 både er større, mere luksuriøs og langt bedre udstyret end dens forgænger, så er samtidig overraskende lav i dette segment. Da Volvo ES90 først vil kunne leveres i begyndelsen af 2026 har lanceringsprisen hidtil været med 2026-afgift.
Det tyder dog på, at den nye finanslov udskyder stigende afgifter på elbiler endnu et år, og derfor kunne Volvo også for nylig regulere prisen ned med 55.000 kr. fra 653.000 til 597.900 kroner. Det er en yderst skarp pris for en imponerende elbil med den nyeste 800V-opladningsteknologi og som kun leveres i allerhøjeste udstyrsniveau kaldet Ultra. Dermed placerer den nye ES90 sig også rigtig fordelagtigt i et felt med konkurrenter som BMW I5 sedan, Mercedes EQE og Audi A6 e-tron Sportback.
I videoen herunder fortæller Bilguidens Hans Sandal mere om modellen og viser den frem for første gang i Danmark. Køreturen må vente til det nye år, men i videoen bliver du klædt på til at vurdere, om du bør skrive dig op til at få besked som en af de første, når bilen lander hos forhandlerne.
VIDEO: Bilguiden fortæller alt om den nye Volvo ES90

Volvo ES90 har sedan-designlinjer men bagruden åbner sammen med bagklappen og giver bedre adgang til bagagerummet.