Nyttig viden

Hvor mange hestekræfter har en Volvo XC60 T5 egentlig? Og hvor meget må en Ford Fiesta ST1 reelt trække på krogen? Og kan det virkelig passe, at en Dacia Sandero ikke koster mere end 112.980 kroner? Svarene på det - og en million andre spørgsmål - kan du finde i Bil-Revyen 2019, der netop har ramt boghandlerne.

 

Helt siden 1959 - altså gennem 60 år - har Bil-Revyen eksisteret i forskellige udgaver og udformninger. Nu er den seneste udgave - Bil-Revyen 2019 - sendt på gaden, og her finder du svar på stort set alt, hvad der har med bilerne på det danske marked at gøre.

Efteråret 2018 har været hektisk på det danske bilmarked, ikke mindst efter den nye WLTP-brændstofforbrugsnorm har gjort sit indtog.

Som altid er Bil Revyen en komplet guide over bilmodellerne på det danske marked. BR2019 Tillæg Opslag 4

- Det gælder også i år, hvor oversigten er fuldt opdateret frem til redaktionens afslutning, fortæller motorjournalist Steen Bachman fra Forlager Benjamin, der både står bag Bilmagasinet og Bil-Revyen 2019.

Giver stor indsigt

I seks årtier har Bil-Revyen været den mest grundige gennemgang af det danske bilmarked, og i år indeholder Bi-Revyen omtaler af 522 bilmodeller. Men det er langt fra det eneste, man kan hente i opslagsværket på 212 sider.

- I år giver bogen også en fyldestgørende forklaring på netop den nye WLTP-brændstofforbrugsnorm og overgangen dertil, hvilket har stor indflydelse på markedet det næste stykke tid, fortæller Steen Bachman.

Som altid er der også et leksikon i Bil-Revyen 2019, som blandt andet fortæller om principperne ved moderne trykladning, hybrid- og undervognsteknologi. Desuden er der en gennemgang af de forskellige motortyper og en række andre informative og grafiske artikler.

Vind et eksemplar

- Uanset om man vil læse om snusfornuftige hybrid- og elbiler, potente sportsvogne eller de helt små mikrobiler, så stiller Bil Revyen sulten med billeder, tekniske data og omtaler, der er fuldt opdateret med alle nyheder, forklarer Steen Bachman. BR2019 Tillæg Opslag 2 copy

Det er hans kollega, bil-eksperten Peter Henneberg, der igen i år er redaktør for Bil Revyen.

Komplet oversigt over alle biler på det danske marked samt specifikationer og detaljer på 1535 nye biler.

Værket er illustreret af Bil Magasinets fotografer, og Bil-Revyen 2019 fås i boghandler, stormagasiner og kiosker. Her er prisen 189,95 kroner. Man kan dog også bestille bogen på Bilmagasinets hjemmeside.

På Bjarne Nielsens Facebook-side kan du - indtil den 21. december - vinde et gratis eksemplar af Bil-Revyen 2019. Klik her for at gå til vores Facebook-side.

 BR2019 Tillæg Opslag 1 copy

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere