Istock 998658830

Vi spilder 38 år i kø om dagen

Vi bruger i gennemsnit 335.000 timer i kø om dagen på de danske veje, og tallet er stigende.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·

335.000 timer – eller hvad der svarer til over 38 år. Så lang tid spilder de danske trafikanter hver dag på kø i trafikken. Og tallet ser kun ud til at gå en vej, hvis ikke der gøres noget.

Bilkøerne og trængslen på i trafikken fylder ikke kun på asfalten men også i årets rapport om de danske statsveje, som Vejdirektoratet netop har udgivet.

- Vi befinder os i et krydsfelt, hvor vi hele tiden forsøger at tage størst mulige hensyn til både mobilitet, miljø og trafiksikkerhed. Rapporten giver et indblik i mange af de tiltag, vi arbejder med for at skabe et vejnet, der både klima-, sikkerheds- og teknologimæssigt er rustet til fremtiden, fortæller vejdirektør Jens Holmboe.

Stor udfordring på motorvejene

Trafikken på motorvejene steg sidste år med 3,2 procent og er samlet set steget med 36 procent siden 2010. Det skaber også flere forsinkelser.

Forsinkelsen per kilometer er klart størst på motorvejene. Her er det især motorvejene omkring de største byer, der skaber problemer. Det drejer sig især om Motorring 3 ved København efterfulgt af Køge Bugt- og Amagermotorvejen. Men også Fynske Motorvej og Østjyske Motorvej giver store forsinkelser.

Vidste du?: Selvom statsvejnettet kun udgør fem procent af hele det danske vejnet, så foregår 48 procent af kørslen på statsvejene.

Men hvordan løser man trængselsproblemerne, når der er få penge at bygge for?

En udbygning af motorvejene er en effektiv løsning. Vejdirektoratet har blandt andet udbygget den eksisterende motorvejsstrækning mellem Skanderborg Syd og Aarhus Syd fra en firesporet til en sekssporet motorvej, og de foreløbige tal viser, at det sparer en pendler på strækningen 24 timer i bilen om året.

Men der er ikke penge til at udbygge samtlige motorveje, og derfor arbejder Vejdirektoratet blandt andet med at lave smallere vejbaner, så der kan presses flere biler ind på næsten samme asfalt.

Siden 2013 har det for eksempel været muligt at køre i nødsporet i myldretiden på dele af Hillerødmotorvejen. Nødsporet er blevet udvidet og forstærket, og det giver plads til, at sporet kan klare almindelig trafik. 


Her ses, hvordan vejbanerne på motorvejen gøres smallere. Grafik: Vejdirektoratet

Køreassistenter giver mulighed for smallere vognbaner

En anden løsning er at gøre vejbanerne smallere, end de er i dag. I dag er en vejbane på motorvejen 3,75 meter bred, men Vejdirektoratet arbejder med på udvalgte strækninger at indskrænke et eller flere spor til mellem 2,5 og 3 meter. Med en mindre udvidelse af motorvejen i midterrabatten mellem de to spor giver det mulighed for en vejbane mere.

De smallere spor kan især lade sig gøre, fordi flere biler i dag fås med en kørerassistent, som hjælper med at holde bilen mellem striberne på vejen.

- Smalle spor forventes at have et voksende potentiale med udbredelsen af biler med ”Lane Keeping Assistance” (LKA), da LKA kan gøre det nemmere for føreren at holde egen vognbane, skriver Vejdirektoratet i rapporten.

Du kan læse mange flere tal, tendenser og fokusområder i rapporten fra Vejdirektoratet her.