Clever Hjemmeladning 4

Opladning af elbil

Hvilken ladeløsning skal du vælge til din elbil?

Den Store Ladeguide 2026 gør dig klogere på ladeløsninger til din elbil. Vi ser nærmere på muligheder, og hvad det koster.

Vi hjælper og vejleder dig gerne, hvis du har nogle spørgsmål.

Kontakt os

Alt om opladning af elbil

Den store ladeguide 2026

- Bliv klogere på, hvilken ladeløsning du skal vælge til din elbil

Er det tid til at skifte bilen ud med en elbil? Så er du bestemt ikke alene! Salget af elbiler stiger år for år, og når man skifter brændstofbilen ud med en elektrisk, skal du nu lige pludselig til at forholde dig til opladning. 

Overvejer du en elbil, eller har du allerede købt en, så har du nok opdaget, at der er utrolig mange måder at lade og betale for strømmen på. Du kan eje eller leje ladeboksen, betale for et abonnement eller bare selv betale den rene strømpris. 

Mulighederne er mange, og derfor har vi lavet både en video- og skriftlig guide for at give dig et indblik i, hvilke faktorer som afgør, hvilken løsning der er den bedste og billigste for dig.

Har eller overvejer du en plug-in hybrid, så fortvivl ikke. Vi har også lavet en guide til dig:

Ladeguide plug-in hybrid

VIDEO: Bilguiden ser nærmere på ladeløsninger til elbilen

Kend dit behov

Hvordan finder jeg den bedste ladeløsning til elbilen?

Når du skal finde ud af, hvad den bedste ladeløsning til din elbil er, skal du have besvaret et par centrale spørgsmål:  

- Hvor mange kilometer kører du om året?
- I hvor høj grad har du behov for at benytte de offentlige ladestandere?

Derudover er det selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvad du skal betale for strømmen, og hvor langt din elbil kører på en kWh. I denne guide tager vi udgangspunkt i nogle gennemsnitlige tal og gennemgår gennem nogle regneeksempler dine forskellige muligheder for at oplade elbilen.

Bemærk, at nedenstående priseksempler er fra marts 2026 og løbende kan ændre sig.

I 2025 lavede Bilguiden også en videoguide med konkrete regneeksempler. Selvom videoen ikke er den nyeste, er mange pointer stadig aktuelle. Den skrevne ladeguide herunder opdateres løbende (senest marts 2026).

Muligheder for opladning af elbil

 

Clever Udeladning 2

Offentlig ladestander

Offentlige ladestandere giver mulighed for at oplade på farten og er typisk kraftigere end en almindelig ladeboks. Du finder dem ved ladestation, tankstationer og parkeringspladser.

Her kan du lade med 11 kW og op til 500 kW på de hurtigste lynladere.

 

Clever Hjemmeladning 1

Ladeboks

Opladning af elbil derhjemme sker med en ladeboks. Den kan enten lejes med en abonnementsløsning, eller du kan købe den selv og få installeret.

Her lader man typisk med 11 kW.

Familie Ladestander 2

Offentligt ladenetværk

Offentlige ladestandere til dig på farten...

Det offentlige ladenetværk er ladestandere, som er tilgængelige, når du er på farten.

Fordelen ved det offentlige ladenetværk er, at de ofte er placeret ved steder, du kommer forbi som:

  • Supermarkeder/parkeringsplader
  • Tankstationer
  • Ladestationer

De offentlige ladestandere er typisk såkaldte lynladere eller hurtigladere, som kan lade med en effekt fra 50-400 kW. Nogle udbydere tilbyder et abonnement, så kWh-prisen bliver lavere. Bliver du en sjælden gæst hos de offentlige ladestandere, kan du også bare betale standerprisen.

 

Familie Opladning XC40

Offentligt ladenetværk

.. eller dig der bor i lejlighed

Bor du i lejlighed, eller har du ikke mulighed for at opsætte ladestander derhjemme, så kan du bruge det offentlige ladenetværk. 

Der findes et utal af udbydere, både nationalt og internationalt, hvor Clever, Ionity, Spirii og E.ON er nogle af de største. Nogle tilbyder et abonnement, hvor du kan få rabat eller lade til et fast beløb hver måned.

Skal du lade meget ude, er det en fordel med et fast abonnement, som Clever tilbyder.

 

Clever Hjemmeladning 2

Oplad elbilen hjemme

Opladning med ladeboks

Når elbilen skal oplades derhjemme, sker det med en ladeboks. En mormorlader skal betragtes som en backup, og derfor skal du have en ladeboks installeret, når du køber elbil.

Den skal installeres af en autoriseret elinstallatør, men så må den også trække hele 3x16 ampere fra din gruppetavle – eller hvad der svarer til en effekt på 11 kW. Den kan derfor oplade din bil markant hurtigere end en mormorlader.

Nogle elbiler kan sågar oplade med 22 kW, men det kræver 32 ampere, og det er de færreste husstande, som har dette. Denne effekt vil kræve en opgradering af både stikledning og forsikringen i gruppetavlen, som økonomisk sjældent står mål med udbyttet.

Tip: Udregn ladetiden

Når du skal udregne ladetiden, kan du tage batteriets effekt i kWh og dividere med den ladeffekt, du kan komme i nærheden af. Hvis batteriet for eksempel er på 70 kWh, og du skal oplade hjemme med 11 kW, vil det tage omkring 6,4 timer.

Kan du komme til en lynlader på 150 kW og elbilen kan klare dette, vil det i teorien tage under en halv time. I praksis vil effekttab og batteritemperatur også her forlænge ladetiden en smule.

Clever Hjemmeladning 4

Valg af ladeboks

Skal man eje eller leje ladeboksen?

Når du skal have en ladeboks, har du både mulighed for at leje eller eje den. 

  • Når du lejer boksen, er det som regel billigere at få ladeboksen installeret. I stedet betaler du en lejeudgift hver måned inkl. en serviceaftale som en del af dit abonnement. Derudover er det oftest fordelagtigt at tilvælge samme udbyders elaftale.
  • Når du ejer boksen, er startomkostningerne højere, fordi du skal betale for boksen. Til gengæld betaler du en lavere månedlig pris for serviceaftalen. Du får også rabat på oprettelsen, hvis du tilvælger samme udbyders elaftale.

Du kan også købe boksen uden om en udbyder og selv finde en elektriker til installationen. Her skal du overveje, om du vil tegne et refusionsabonnement (ikke aktuelt i 2026/2027). 

Du kan herunder læse mere om fordelene ved et refusions- og serviceabonnement.

Clever Hjemmeladning 7

Valg af ladeboks

Abonnement og serviceaftale

Vælger du en ladeboks med abonnement, så er den altoverskyggende fordel muligheden for refusion af elafgiften. Du skal ikke køre mange km hver måned, før udgiften til abonnementet er tjent hjem. Derudover følger der som regel en serviceaftale med, så du er sikret, hvis der skulle nedbrud på ladeboksen.

OBS: Refusionsabonnementer er ikke aktuelt i 2026 og 2027, da regeringen har afskaffet elafgiften for alle kunder midlertidigt.

Har du solceller eller elopvarmet hus i form af fx varmepumpe, opnår du i forvejen refusion, og så vil et abonnement ikke kunne lade sig gøre.

Familie Opladning XC40 5

Elafgift og refusion

Hvad betyder afgiftsrefusion?

Afgiftsrefusion er en statsstøttet ordning for at fremme udbredelsen af elbiler i Danmark. Refusionsordningen er vedtaget i folketinget med udløb (indtil videre) i 2030.

For at være berettiget til afgiftsrefusion må du ikke have solceller, og din bolig må ikke være registreret som elopvarmet, da du i så fald allerede opnår refusion. Derved sparer du et evt.  refusionsabonnement/serviceaftale. 

OBS: Regeringen har vedtaget at fjerne elafgiften midlertidigt for alle danskere i 2026 og 2027. Det betyder, at alle refusionsabonnementer pt. er sat på pause/dvale i form af en nedsat abonnementspris som alene dækker serviceaftale på ladeboksen.

Clever Hjemmeladning 5

Refusionsabonnement

Fordele med elaftale

Har du en elaftale gennem samme udbyder som dit refusionsabonnement, opnår du refusion for afgiften inkl. moms. Har du derimod en elaftale gennem en anden udbyder, så kan du ikke længere opnå refusion for momsen, og så lyder refusionssatsen på 71,6 øre/kWh. Altså en forskel på godt 18 øre/kWh.

Refusionsabonnementerne som ikke tilbyder en elaftale kan dog stadig få fradrag svarende til abonnementsprisen. Så betaler du eksempelvis 70 kr./mdr. i abonnement, burde de tilbyde dig refusion inkl. moms svarende til 840 kr./år eller de første ca. 871 kWh/år.

Familie Opladning XC40 Mand

Rækkevidde og kwh

Forbrugstal på elbilen

Måske har du allerede et klart indtryk af, hvor mange kilometer din bil kører per kWh. Den opgivne rækkevidde kan variere meget alt efter årstid og kørselsmønster. Ifølge en stor rækkeviddetest af det norske FDM (NAF), så kan det svinge alt mellem 10-40 procent fra de opgivne tal om vinteren.

I de seneste test har eksempelvis en Ford Explorer AWD et forbrug om sommeren på 14,9 kWh/100 km (5% under det opgivne), mens det om vinteren lyder på 18,4 kWh/100 km (eller ca. 5,4 km pr kWh), hvilket svarer til af afvigelse på 18%.

En god konservativ tommelfingerregel set over hele året lyder derfor i denne guide på et gennemsnitligt forbrug på 5 km/kWh. Det vigtigste er, at sammenligningsgrundlaget mellem de forskellige ladeløsninger er det samme.

Clever Hurtiglader

Danmarks største udbyder

Hvad tilbyder Clever?

Clever har det største netværk af ladepunkter i Danmark. De tilbyder i dag et produkt, hvor du udover det månedlige abonnement betaler et energitillæg. Tillægget betales først, når den gennemsnitlige elspotpris på en måned overstiger 0,89 kr./kWh. Det udregnes: (Gns. indkøbspris - 0,89 kr./kWh) x dit kWh-forbrug = dit energitillæg.

Med Clever One får du altså mulighed for at lade hjemme på ladeboksen og ude på Clevers netværk til en fast månedlig pris + eventuelt energitillæg. 

Er du også elkunde hos Clever (Clever Power) slipper du for at skulle refunderes for den brugte strøm til elbilen hos dit nuværende elselskab. Har du en anden elleverandør, får du tilbagebetalt dit strømforbrug på ladeboksen ud fra et månedligt gennemsnit af elprisen mellem kl. 24-06. Prisen stiger altså, hvis du lader på dyrere tidspunkter.

Læs mere om Clever

Spotpris, tariffer, afgifter...
- Hvad er din pris per kWh?

Der bliver snakket meget om energipriser, og hvor meget strøm koster. Har du ikke en fastprisaftale, kan du via forskellige apps holde øje med spotprisen for strøm. Det er ret væsentligt, hvad du betaler, når du skal lade en elbil op, da den på en enkelt opladning lader, hvad der svarer til flere dages (for nogle ugers) strømforbrug i en normal husstand.

Mange lader om natten, hvor det ofte er billigere. Du kan via de fleste ladebokse's tilhørende app sørge for, at bilen kun lader op på de billigste tidspunkter af døgnet.

En kWh-pris består udover den rene elpris også af afgifter til staten, moms og transportomkostninger (nettarif) til dit netselskab. Spotprisen afhænger af, om du bor øst eller vest for Storebælt og tariffen hos det pågældende netselskab i dit forsyningsområde. Bemærk også, at de fleste netselskaber har højere transportomkostningerne i nogle tidsrum af døgnet (såkaldt spidslast).

Hvilken løsning skal du vælge?

I en tid, hvor elpriserne svinger meget hver eneste dag og fra time til time, er det svært at give et konkret bud på, hvad det koster at køre i en elbil over tid.

Derfor skal de nedenstående regneeksempler bruges til at sammenligne de forskellige løsninger ud fra samme forudsætninger, men de viser IKKE de præcise omkostninger, fordi de er afhængige af elspotpriserne og ikke mindst tarifferne, der varierer alt efter landsdel og el distributør.

Netop derfor har vi valgt kun at gå ud fra et gennemsnit af selve spotprisen på 0,89 kr./kWh. Prisen er baseret på, at du primært oplader bilen om natten, hvor strømmen er billigst. 

 

Som det fremgår af tabellen, så afhænger den samlede månedlige pris selvfølgelig af, hvor meget du kører, og dermed hvor meget strøm, du bruger. Her har vi skitseret tre forskellige kørselsbehov, og det er for at vise lidt om, hvornår Clever giver mening.

Som det fremgår af de lilla felter (med 20% offentlig opladning) handler det i høj grad også om, hvor meget du har behov for at lynoplade på offentlige ladestandere.

Hvis du vælger at eje ladeboksen, så er det stort set samme pris over 36 måneder, om du tilvælger en serviceaftale eller ej. Grunden er, at du formentlig kommer til at bruge lidt flere penge i begyndelsen på køb af ladeboks og installation af en elektriker, i forhold til hvad ladeudbyderne kan tilbyde med en standardinstallation gennem deres udbyder.

Til gengæld betaler du et månedligt abonnement, som lige så stille gør løsningen med serviceaftale dyrere. Så hvis nu vi kiggede ud over 5 år, så vil løsningen med en serviceaftale selvfølgelig blive dyrere end en uden, og besparelsen på oprettelsen er betalt tilbage og mere til. 

Den store fordel ved serviceaftalen er de lave oprettelsesomkostninger, og som navnet antyder, at du har sikkerhed ved nedbrud eller defekter, fordi udbyderen skal ordne fejlen så hurtigt som muligt. 

Husk at prisen øverst er uden en elaftale, som alle med et strømforbrug skal have. Nogle tilbyder en elaftale til 0 kr./md. men så betaler man typisk et højere spottillæg. Det varierer meget efter udbyder.  

Clever Box forbliver den dyreste løsning. Bemærk dog at du som Clever Box kunde får rabat hos Clevers store offentlige ladenetværk på op til 1,50 kr./kWh, og at Clevers elaftale Power ikke har et spottillæg. Du sparer også på oprettelsen, hvis du skifter fra en anden ladeudbyder. 

Har du en ladeboks i forvejen, får du også typisk rabat på oprettelsen uanset udbyder, fordi kabeltræk og installation er lavet i forvejen. 

Hvis du vælger at leje ladeboksen, så kan du komme i gang for under 1.000 kr. inklusiv en standardinstallation. Det er altså den billigste måde at komme i gang på, men du betaler så også en højere pris pr. måned på lige knap 200 kr. inkl. en elaftale.  

Så billigt i starten men dyrere på den lange bane. I tabellen her er det igen ud fra en ejerperiode på tre år (36 mdr.), hvor prisen stort set er den samme per måned, om du vælger at eje eller leje. Men fordeler man udgifterne ud over fx fem år, så er det noget billigere at eje ladeboksen end at leje den – hvis den selvfølgelig ikke går i stykker.  

Hvornår giver det mening at vælge Clever?

Ift. Clever, så kan man se, at det er den dyreste løsning, indtil du når et kørselsbehov mellem 25-40.000 km eller mere. For så kører du så meget, at Clevers højere abonnementspris virkelig kan begynde at betale sig.  

Bemærk også, at eksemplet her er ved 20% lynopladning. Pendler du meget og har behov for at oplade endnu mere på de offentlige ladestationer og samtidig vil nyde godt af Clevers store ladenetværk, ja så er der ikke så meget at overveje.  

Bor du i lejlighed eller andelsbolig og er nødt til at lade ude, så må du jo så finde dig i en lidt højere månedspris hos Clever, men i forhold til at betale 3,5 kr. pr. kWh ved en lynoplader, så skal du jo ikke oplade mere end ca. 257 kWh om måneden, før det er tjent hjem hos Clever. Med et lavere opladningsbehov kan et abonnement hos fx Ionity eller blot opladning ad-hoc på byladere være en billigere løsning.

Husk at tillægge Clevers omfattende ladenetværk en betydning i hverdagen, da det giver en kæmpe grad af convenience, fordi de findes så mange steder. Så gider du ikke bøvle med at lede efter de billigste opladere, så er Clever nemt og bekvemt.