Ford

Elmotor og helt nye støjreducerende teknologi har gjort den nye Ford Kuga Plug-in Hybrid mere støjsvag end nogensinde. 

Det kommer ikke som en overraskelse, at nyere biler støjer mindre end gamle. I dag er bilerne også markant bedre isoleret og bygget, dækkene er videreudviklet og alt sammen gør støjniveauet i kabinen bedre.

I den nye Ford Kuga Plug-in Hybrid er støjniveauet hele 8 dB (decibel) lavere end støjniveauet i en Mondeo fra 2000. Og hele 20 dB lavere end en Ford Granada fra 1966.

3 dB giver en fordobling

Lydniveau måles i decibel. Og skalaen er logaritmisk. Det betyder, at når dB-tallet stiger med 3, så er det i praksis en fordobling af lydniveauet. Det betyder, at når støjen i den nye Kuga er 69 dB - altså 8 dB lavere end i Mondeo årgang 2000 som støjer med 77 dB, så er støjen i praksis også næsten tre gange lavere.

Almindelig tale ligger typisk ved 60-70 decibel mens musik på et diskotek typisk ligger mellem 100-110 decibel. Med Kugaens 69 dB støjer den altså omtrent det samme som når du snakker helt normalt. Du skal altså ikke hæve stemmen for at have en samtale i den nye Kuga.

Se testen af den nye Kuga Plug-in Hybrid her:

Ny teknologi hjælper til

Den lavere støj skyldes ikke ikke kun det faktum, at Kuga kan køre på ren el, og dermed i meget af tiden slet ikke har behov den mere støjende benzinmotor. Det markante resultat er også opnået ved hjælp af Fords nye ’whisper strategy’ – en række af både små og store justeringer, der bidrager til et lavere støjniveau.

- Det har vi gjort ved at anvende alt fra perforerede sæder, der absorberer støj, til gennemgående tests af forskellige dæk for at finde lige nøjagtig den dæktype, der skaber mindst støj. Så den nye Kuga er ikke blot blevet mere sportslig end sin forgænger – den leverer også en langt mere komfortabel køreoplevelse, forklarer Glen Goold, chefingeniør bag den nye Ford Kuga.

Alt fra dæk til sæder

En stor del af støjen i en el- eller hybridbil kommer fra dækkende og kontakten med vejbanen. Ford har i årevis testet over 70 forskellige dæktyper på forskellige underlag for at finde det, der støjer mindst uden at gå på kompromis med sikkerhed eller komfort.

Derudover har undersiden på den nye Kuga fået aerodynamiske plader, der holder støj fra både vejen og vinden ude af kabinen. Kanalerne bag bilens udvendige paneler er også mindre og smallere end i forgængeren, som gør det muligt at forbinde ledninger og andre komponenter fra ét område til et andet med minimal luftgennemstrømning på indersiden af karosseriet.

 
Moderne bilers polstring og interiør betyder selvfølgelig, at de støjer mindre end ældre biler. Foto: bilguiden

Vignale-udgave støjer endnu mindre

I Vignale, der er det højeste udstyrsniveau i den nye Kuga Plug-in Hybrid, er der også flere andre tiltag for nedbringe støjen yderligere. For eksempek har den perforerede lædersæder som reducerer antallet af flade overflader i kabinen, så støj kan blive absorberet frem for at blive reflekteret.

Vignale-udgaven har også Active Noise Cancellation (aktiv støjreduktion) som standard. Systemet består af tre mikrofoner i kabinen, der udsender såkaldt modlyd, som eliminerer støj på samme måde som støjreducerende hovedtelefoner.

Kører man på ren strøm i Kuga Vignale Plug-in Hybrid, udgør støjniveauet i kabinen blot 52 dB, som svarer til let nedbør.