500 kW ladetest: Slår Zeekr 7X ny Europarekord?

Zeekr 7X har fået en forrygende start i Danmark. Ikke mindst fordi den lader fra 10-80% på bare 13 minutter. Men kan den faktisk gøre det endnu bedre, hvis den får en lynlader, der er kraftig nok? Bilguiden tester bilen på en 500 kW lynlader i Odense.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·
Bilguiden Zeekr7x Opladning (3)

Hvor hurtigt kan en Zeekr 7X egentlig lade, når temperaturen siger 10 grader? Det har Bilguiden testet i Odense på en af de helt nye og stadig ganske få 500 kW lynopladere fra Eviny som findes i Danmark og faktisk hele Europa.

Bilguiden har fået fingre i en Zeekr 7X Core, som adskiller sig fra Long Range og Privilege-udgaverne, der har et større NMC-batteri og dermed også længere rækkevidde. Core er udstyret med et mindre batteri af LFP-typen på 75 kWh som giver den opgivet rækkevidde på op til 480 km. Men den kan stadig oplade med op til 480 kW og angiveligt toppe op med flere hundrede kilometer på under 10 minutter.

480 kW er der dog ikke mange offentlige lynladere som tilbyder, og derfor opgiver Zeekr selv ladetiden fra 10-80% til 13 minutter ved 360 kW, hvilket stadig er meget hurtigt.

MEN noget tyder jo på, at bilen faktisk kan gøre det endnu bedre, og det satte Bilguiden sig for at undersøge på en af de nye 500 kW-lynladere hos Eviny ved Drejebænken i Odense.

Se resultatet af testen i videoen fra Bilguiden herunder og vurder selv, om vi sætter ny Europarekord på en lynoplader?

VIDEO: Se Bilguiden teste en af de hurtigst opladende elbiler i Europa på en af de kraftigste lynopladere.

Europarekord ved 10 grader

Vi tør godt kalde resultatet af dagens ladetest for en lille uofficiel Europarekord som selvfølgelig med tiden vil blive slået. Også når temperaturen igen stiger til over 20 grader.

I Kina har flere elbiler præsteret at oplade fra 10-80 procent på under 10 minutter, men her er også tale om elbiler med det højteknologiske 900V-ladesystem, som endnu ikke tilbydes i personbiler i Europa. Der findes også lynopladere til lastbiler på over 1.000 kW, men altså endnu ikke til personbiler.

Derfor er 500 kW indtil videre det kraftigste, man kan komme i nærheden af på vores breddegrader. Men i takt med udviklingen af nye og kraftigere elbiler og batterityper er dagens rekord på godt 10 minutter helt sikkert på vej til at blive slået. Ikke desto mindre er det en imponerende ladetid - og spørgsmålet er i virkeligheden om vi behøver så meget mere, når vi kan få over 300 km rækkevidde på batteriet på under 10 minutter.

Vil du også kunne lade som en af de hurtigste i Danmark kan du læse mere om Zeekr 7X og booke en prøvetur via knappen herunder.

Læs mere om Zeekr 7X

Zeekr7x Opladning Grafik

Her kan du se ladekurven og den gennemsnitlige og maksimale ladeeffekt under testen.