VIDEOTEST: Zeekr 001 byder på uovertruffen luksus

Zeekr 001 er som at køre i et luksusværelse på fire hjul. Blødt og lækkert interiør uanset hvor du kigger og rører, og så er den dejlig støjsvag.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·
DSC02509

Zeekr er endelig kommet til Danmark med tre modeller, hvoraf 001 nok må kaldes flagskibet om end 7X følger lige i hælene. 001 byder på interiør og køreegenskaber fra første klasse. Her går du ikke ned på hverken udstyr eller motorkraft.

Zeekr 001 er det, man betegner som en Shooting Brake - en forlænget hatchback. Modellen er ikke helt ny men har eksisteret siden 2021. Ikke desto mindre er den ny på det danske marked og stadig med helt fremme teknologisk. Bilen emmer af luksuriøse materialer og giver masser af støjsvag køreglæde. 

Bilguiden har taget en tur i bilen og gør dig klogere på, hvad Zeekr 001 har at tilbyde.

VIDEO: Bilguiden fortæller om alt det, Zeekr 001 har at tilbyde.

Zeekr til Danmark: I familie med Volvo og Polestar

Bag Zeekr står den kinesiske koncern Geely, der også står bag mere kendte og etablerede mærker som Volvo, Polestar, Lync & Co, Smart og Lotus. Med andre ord er det et omfattende netværk af knowhow og erfaring som står bag Zeekr, der i dag også er veletableret i Europa, hvor hele designafdelingen blandt andet er placeret i forbindelse med Volvos hovedkvarter i Gøteborg.

Nu kommer Zeekr for alvor til Danmark, og foruden 7X kan den mindre X og den eksklusive 001 også bestilles og prøvekøres i Danmark hos blandt andet Bjarne Nielsen i Hørsholm.

Omfattende garanti

Zeekr leverer en af bilbranchens bedste garantier i form af fem års fabriksgaranti eller op til 100.000 km. Serviceintervallet er 40.000 kørte km eller minimum hvert andet år. Hvis du også får foretaget serviceeftersyn ved det 6. og 8. år hos en autoriseret servicepartner som Bjarne Nielsen, så udvides garantien til hele 10 år/200.000 km.