Kia

"Det første køreindtryk af den nye e-Niro, som elbilen kommer til at hedde, efterlader nemlig et meget positivt indtryk...". Det er en af konklusionerne i landets mest udbredte bilblad - FDM's Motor, som netop har haft den kommende elbil fra KIA til test. Modellen betegnes som både rummelig og vellykket.

 

Der er allerede både talt meget og skrevet endnu mere om den nye KIA e-Niro, der blev præsenteret for offentligheden på Los Angeles Motorshow i begyndelsen af december.

Selv om modellen først bliver introduceret i de to Bjarne Nielsen KIA-bilhuse i løbet af det tidlige forår, så har FDM's medlemsblad Motor allerede haft muligheden for at teste den kommende elbil.

Det er den erfarne motorjournalist Søren W. Rasmussen, der har taget den hårde tjans bag rattet - og han er meget begejstret. Således indleder han sin gennemgribende anmeldelse med at konstatere, at: "Kia Niro er som elbil en rummelig og vellykket familiebil, der for mange sagtens kan fungere i hverdagen...". Kia e Niro 2019 1600 02

Efter et positivt indtryk 

Søren W. Rasmussen mener, at KIA med den kommende SUV, der fås i tre forskellige elektriske udgaver (ren el, plugin-hybrid og hybrid), har leveret noget, der ligner et pletskud uden lige.

FDM-journalistens første køreindtryk af den nye e-Niro efterlader et meget positivt indtryk.

"Betjeningen er enkel, idet gearvælgeren er erstattet af en drejeknap, der blot sættes over i "D", hvorefter bilen kan køre forlæns. Så er det blot at træde speederen, og holder man for eksempel på en skråning, sørger bilen selv for, at den ikke ruller baglæns. Lettere kan det ikke være at komme i gang (...)". Kia e Niro 2019 1600 04

En meget veloplagt motor

Både indretningen, rummeligheden og rækkevidden får roser med på vejen. Og det gør selve kørekomforten også:

"På vejen mærker man en meget veloplagt motor, der lynhurtigt kan bringe bilen op i fart eller få overstået en overhaling. Det er sjovt og fascinerende (...)".

Du kan læse hele FDM-testen af KIA e-Niro her - og så kan du i øvrigt følge med på Bjarne Nielsens nyhedssite, hvis du vil være helt skarp på, hvornår den nye SUV-elbil fra KIA lander i Danmark.

Vil du i kontakt med et af vore KIA-bilhuse, så finder du information om dem her.

Kia e Niro 2019 1600 01

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere