Dacia

 

Dacia har netop præsenteret tredje udgave af deres minibil Sandero, og det bliver en meget mere moderne udgave.

Dacia er på kun fire år blevet et forholdsvis populært mærke i Danmark. Lige nu kører 24.491 Dacia rundt i Danmark – og kigger man ud i Europa, slog mærket sidste år rekord med ikke færre end 737.000 solgte biler.

Og nu er der godt nyt til alle Dacia fans - og alle andre, der er på udkig efter en ny og ikke mindst billig mindre bil. Selvom den nye Dacia Sandero og Sandero Stepway udspringer af forgængeren, så er tredje generation et designmæssigt tigerspring. Og det uden at gå på kompromis med Dacias DNA – nemlig simpelt og pålideligt.

Populær model - populær størrelse

Ikke færre end 6.5 millioner kunder har købt Dacia. Sandero, der nu kommer i tredje udgave, har været den bedst sælgende bil i sit segment i Europa – når man udelukkende kigger på privatkøb. Herhjemme er der solgt mere end 4800 styk af modellen.


Her ses Sandero Stepway i forgrunden med mere crossover-design og øget frihøjde. Foto: Dacia

Moderne design

Designet er blevet mere strømlinet på grund af en lavere taglinje, en mere skrå forrude og bredere hjulafstand. Som med den nuværende Sandero kan man også få den nye version i den populære Stepway med mere frihøjde og et crossover-design. Den nye Stepway adskiller sig endnu mere fra den normale Sandero end forgængeren. Kølerhjelmen er anderledes og nye tågelygter og kølergrill gør den til helt sin egen.

Den nye Sandero og Sandero Stepway forventes til Danmark i begyndelsen af det nye år – de danske priser er endnu ikke på plads.

Om Dacia:
Dacia begyndte i Rumænien i 1968. Renault. I 1999 blev det opkøbt af Renault og i dag er alle modellerne bygget på Renaults velkendte motorer. Dacia sælges i 44 lande – fortrinsvis Europa. Kernen i Dacia er value for money. I 2019 slog man rekord med 737.000 solgte biler - og i alt har Dacia nu næsten 6,5 millioner kunder.