Renault løfter sløret for massiv produktoffensiv

Renault har præsenteret deres strategi frem mod 2020. Her skal blandt andet lanceres 12 nye modeller til europæiske forbrugere.

Mette Munk Nielsen
·
Renault R Space 2026 Konceptbil Skraa Forfra

Renault gearer op mod 2030 med en ambitiøs strategi, der bringer 12 nye modeller til Europa. Blandt nyhederne er en banebrydende elbil-platform med rækkevidde på op til 1400 km og et innovativt koncept, der gentænker bilens indretning.

Efter stor succes i de mindre bilklasser med de nye Renault Clio, Renault 5 og Renault 4, flytter det franske mærke nu fokus mod de større segmenter. Frem mod 2030 vil Renault lancere 12 nye modeller i Europa, hvor især C- og D-segmentet (mellemklassen og de store biler) står for tur.

Målet er at bygge videre på den nuværende momentum, hvor Renault 5 allerede har rundet 100.000 solgte enheder, og den længe ventede elektriske Twingo står lige for døren.

Renault R Space 2026 Konceptbil Fra Siden

Renault har afsløret den nye konceptbil Renault R Space på deres strategidag. Foto: Renault

Ny platform: 800V og 1400 km rækkevidde

Den teknologiske spydspids i strategien er den helt nye RGEV medium 2.0 electric platform. Platformen er udviklet specifikt til de europæiske behov og bringer markante forbedringer med sig:

  • Ultrahurtig opladning: Takket være en 800V-arkitektur minimeres ventetiden ved ladestanderen.
  • Tre varianter: Platformen føder tre forskellige modeller, herunder en version med 750 km rækkevidde (WLTP) og en kraftfuld 4x4-udgave med en trækkraft på op til to tons.
  • Rækkeviddeforlænger: Som en teknisk nyskabelse introduceres en elbil med rækkeviddeforlænger, der gør det muligt at tilbagelægge op til 1400 km på en enkelt opladning.
Renault R Space 2026 Konceptbil Kabine

Bagdørene på Renault R Space kan åbnes 90 grader. Foto: Renault

Renault R Space: Fremtidens indretning

I forbindelse med strategidagen fremviste Renault konceptbilen R Space. Med en længde på 4,5 meter og et unikt "one-box" design, udfordrer bilen de traditionelle rammer for funktionalitet.

Blandt de mest bemærkelsesværdige detaljer er forruden, der strækker sig hele vejen op og udgør bilens tag, samt bagdøre der kan åbne 90 grader. Kabinen er ekstremt fleksibel; passagersædet kan skydes helt tilbage til anden række, og de tre individuelle bagsæder kan lægges fladt ned, så der bliver plads til alt fra store indkøb til en cykel. Sikkerheden er tænkt ind på ny med airbags indbygget direkte i sæderne.

Renault R Space 2026 Konceptbil Rat

Et indblik i, hvordan instrumentbordet kan se ud i fremtiden i en Renault. Foto: Renault

Global vækst uden for Europa

Selvom fokus er skarpt på Europa, ser Renault også mod resten af verden. Med en vækst på 11 % i det internationale salg i 2025, planlægger mærket at lancere 14 nye modeller på markeder som Latinamerika, Indien og Sydkorea. Dette supplerer de allerede offentliggjorte nyheder som Kardian, Grand Koleos og Boreal.

Med i alt 26 nye modeller på verdensplan frem mod 2030 understreger Renault, at de ikke har tænkt sig at sætte tempoet ned, men tværtimod intensiverer jagten på både markedsandele og teknologisk førerskab.

Se mere: Hele Renaults nuværende modelprogram