Hyundai SANTA FE Women’s Worldwide Car of the Year 2025
Den store SUV Hyundai SANTA FE har vundet global anerkendelse med titlen som Women’s Worldwide Car of the Year 2025.

Den store SUV Hyundai SANTA FE har vundet global anerkendelse med titlen som Women’s Worldwide Car of the Year 2025.
Hyundai SANTA FE har fået en global anerkendelse i form af prisen Women’s Worldwide Car of the Year 2025, hvor den vandt for Large SUV og den samlede pris.
Women’s Worldwide Car of the Year 2025 er en pris, der uddeles af en international jury, der udelukkende består af kvindelige biljournalister. De kommer fra 55 forskellige lande, og de gennemgår bilerne grundigt og finder en vinder i forskellige kategorier.
I kategorien Large SUV (stor SUV) vandt Hyundai SANTA FE i 2025. Her vandt den femte generation af bilen blandt andet på grund af design, drivlinjer (i udlandet fås den også som hybrid) og at den er så rummelig.
Derudover blev den rost for firhjulstrækket og evnen til at kunne køre i alt terræn.
Hyundai SANTA FE vandt både som Large SUV og blev samlet Supreme Winner. Foto: Hyundai
Når man har fundet vinderne i alle kategorier, bliver der også kåret en vinder på tværs, og her var det også SANTA FE, der løb med sejren og titlen som Supreme Winner.
Dermed cementerede SANTA FE sin position som en af de førende SUV'er på markedet. Den har desuden vundet flere forskellige priser som Årets SUV kåret af TopGear.com, Årets Bil kåret af Carwow, iF Design Award og Red Dot Design Award.