Tips & tricks

Der skal ikke meget til, før de fleste når grænsen for spirituskørsel på 0,5 promille. Og mange har givetvis stået i en situation, hvor de har været i tvivl om, om det nu også er forsvarligt at sætte sig ind bag rattet. Det sikreste er at lade bilen stå - det mener Rådet for Sikker Trafik.

 

Promillegrænsen i Danmark er på 0,5, og i folkemunde har man altid talt om, at en normalt bygget dansk mand kan drikke to genstande, uden at komme over den grænse.

Men ifølge Rådet for Sikker Trafik (RST) er det usikker grund - og anbefalingen herfra er helt klar: Man bør maksimalt drikke en genstand, hvis man vil sætte sig bag rattet. 

Dog skynder RST sig at understrege, at det bedste er helt at undlade et indtag af alkohol. Så er man nemlig sikker.

Alt mange trafikdræbte

Men det er ikke alle danske bilister, der formår at skille alkoholindtag og bilkørsel ad, selv om det er blevet bedre over de senere år - eller mindre skidt, om man vil.

Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker med spritkørsel er ifølge RST faldet med 27 procent i perioden fra 2013 til 2017. 

På trods af det fald er antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i forbindelse med promille- og spirituskørsel fortsat alt for høj. 

Flest spritbilister er mænd

De seneste tal viser nemlig, at der i samme periode blev dræbt 140 mennesker, mens 829 personer kom alvorligt til skade. To ud af tre dræbte er typisk spritbilsterne selv. 

Og her taler vi altså om ulykker, hvor et motoriseret køretøj er blevet ført af en person, der har været påvirket af spiritus.

Politiafspærring foto Rigspolitiet

Langt de fleste spritbilister er i øvrigt mænd, skriver RST. Faktisk er tallet så højt, at ni ud af ti - eller 90 procent - af spritbilisterne er mænd.

Kørekortet bliver frakendt

Hvis man bliver standset af ordensmagten med en promillen på mellem 0,5 og 1,2 - og det er første gang - så får man en betinget frakendelse af sit kørekort.

Samtidig får man en bøde, der omtrent svarer til ens månedsløn efter skat ganget med ens promille.

Desuden skal man gennemføre et særligt ANT-kursus om alkohol, narkotika og trafik - og det koster lige nu 3200 kroner at deltage i. 

Mister kørekortet i tre år

Er ens promille over 1,2 får man en ubetinget frakendelse af kørekortet i tre år - men der er dog en mulighed for, at man kan søge om at køre med en særlig alkolås - læs mere om den her.

Desuden får man bøde og påbud om ANT-kursus på samme vilkår som ved lavere promille.

Er ens promille over 2,0 kan frakendelsesperioden være længere, ligesom man får en betinget fængselsdom. Bøden svarer til ens månedsløn efter skat.

En ubetinget fængselsdom

Hvis man kører spritkørsel flere gange, så er konsekvensen meget naturligt, at straffen bliver højere - og at der er tale om ubetinget fængsel.

Hvad man præcist får i straf, afhænger af promillen, samt hvor mange gange, man er blevet taget i at køre spritkørsel. Der er også en række yderligere omstændigheder, som kan påvirke udfaldet.

Endvidere kan man få sit køretøj konfiskeret. Det betyder, at staten overtager bilen - og at man ikke får den tilbage.

Læs meget mere her.

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere