Stærk pris på faceliftet Renault Clio

Renault har sat en startpris på 169.990 kr. for den faceliftede Clio, der får Danmarkspremiere til nytårskur i januar.

Mette Munk Nielsen
·
Renault Clio 2023 Forfra

Renault holder fast i en skarp startpris for deres populære Renault Clio. Den kommer i en ny, faceliftet version til nytårskur i januar, og den kan købes for 169.990 kr. 

Hos Bjarne Nielsen gør vi klar til at tage imod den nye, faceliftede Renault Clio, som kommer til butikken til nytårskuren 6.-7. januar 2024. Og prisen vil stadig være skarp - den starter nemlig på 169.990 kr. 

Bilen fås med en 1.0 liters benzinmotor med 90 hk, og det er den eneste motorvariant, der kommer til at være i Danmark. Den kommer til at kunne fås i to udstyrsvarianter, Evolution og Techno. 

Her kan man glæde sig til det opdaterede udvendige design, hvor der er kommet en ny forkofanger, og hvor indfarvede dørhåndtag er standard. Bilens udvendige design minder om det, vi kender fra Megane Electric og Austral.

Interesseret i Renault Clio? Læs mere her

Renault Clio 2023 Skraa Fra Siden

Den nye, faceliftede Renault Clio kan ses hos Bjarne Nielsen til nytårskur i januar. Foto: Renault

Standardudgaven Evolution

Evolution er indgangsversionen, og her der meget lækkert udstyr som standard. Du får blandt andet fuldautomatisk klimaanlæg, varme i forsæder, håndfrit nøglekort, ratvarme og elruder for og bag. Den har desuden Apple CarPlay og Android Auto, der styres fra en 7" multimedieskærm. 

Den har baksensor og advarsel om sikkerhedsafstand til forankørende. 

Renault Clio 2024 Facelift Dansk Skraa Forfra

Udvendigt har Clio fået ændret designet, så det matcher mere Renault Megane E-Tech og Renault Austral. Foto: Renault

Topudstyret Techno

Skal du have lidt mere, så kan du vælge udstyrsvarianten Techno, som koster 189.990 kr. Den har en sporty forkofanger, tonede ruder, hajfinneantenne og højdejusterbare forsæder. 

Med midterarmlæn og trådløs opladning af telefon skal du nok blive godt kørende. Den har bakkamera, og hvis du ønsker mere udstyr, kan man tilkøbe for eksempel adaptiv fartpilot, 360 graders kamera og en 9,3" skærm. 

Renault Clio 2023 Skaerm

Med en stor skærm i midten, som kan opgraderes til 9,3", får du fuldt overblik over turen, og den fungerer med Apple CarPlay og Android Auto. Foto: Renault

Privatleasing til under 2600 kr. 

Vil du hellere privatlease, er det også en mulighed. Her kan man blive kørende med en udbetaling på 9.995 kr. og 10.000 km om året for 2.595 kr. om måneden for Evolution, mens Techno koster 2.995 kr. om måneden. 

Clio er en af de mest populære modeller fra Renault, og rekordåret var i 2013, hvor der blev solgt 5.748 biler.

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin