Volvo

Søndag den 31. marts forventer britiske Volvo-entusiaster, at de kan sikre sig en plads i Guinness' Book of World Records, når de efter alt at dømme lægger asfalt - og biler - til den længste kolonne af klasiske Volvo-modeller gennem tiderne. Intet mindre end 600 Volvo'er er med i optoget.

 

Det handler om at sætte en verdensrekord - og det handler om at se og føle de klassiske Volvo-modeller. Men allermest handler det om at samle penge ind til et godgørende formål, nemlig kampen mod brystkræft.

De britiske Volvo-entusiaster har varslet, at der søndag den 31. marts skal sættes en rekord i form af mindst 600 flotte, farverige og ikke mindst klassiske Volvo-modeller, som i en lang parade skal køre en runde ved Bruntingthorpe Proving Ground, der ligger tæt ved Leicester.

volvo 240 turns 40 photo gallery 1

Der er faktisk så god plads på det sted, at flere tusinde biler kan være med - men der skal altså "blot" 600 til at slå den hidtidige rekord ifølge Guinness' Book of World Records.

Ikoniske herregårdsvogne

Kolonnen af køretøjer skal naturligvis udelukkende være af mærket Volvo, for at rekordforsøget nu også bliver til en rekord, men Volvo-klubber fra hele Storbritannien har også meldt deres ankomst.

Der ventes en bred vifte af forskellige modeller - fra efterkrigsklassikere som Amazon-serien og P1800-coupéerne over de ikoniske herregårdsvogne og sedan-versioner fra 1980'erne til de helt nye og flotte modeller.

Rekordforsøget er gratis at overvære - og man kan læse meget mere om det her. Vi følger naturligvis op på, hvor mange biler der reelt kommer med i rekordforsøget. Donationer og indtægter fra merchandise-salget støtter Breast Cancer Care UK.

Vil du også være Volvo-ejer - så klik her.

V164 7

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere