Renault Master vinder Van of the Year 2025

Renault Master har fået prisen Van of the Year 2025 og bliver fremhævet for at kunne integrere alle former for brændstof og være effektiv.

Mette Munk Nielsen
·
Renault Master Wins 2025 Van Of The Year

Den nye Renault Master er blevet kåret som Van of the Year 2025. Med sit aerodynamiske design og en platform, der kan køre på både el, diesel og brint, er Renault Master fremtidssikret, lød det blandt andet fra juryen.

Der var hæder til varebilen Renault Master ved IAA Transportation i Hannover 16. september. Her fik bilen prisen som Van of the Year 2025, og valget var enstemmigt blandt juryen, der består af eksperter fra 25 europæiske lande. 

- Juryen var imponeret over det komplet nye design og det høje niveau af innovation og teknologi, der er udviklet til Renault Master. Blandt det som juryen fremhæver er avanceret aerodynamik, øget brugervenlighed, øget sikkerhed og komfort. Plus det faktum, at Master med den nye platform kan integrere både el, diesel og brint. Alle disse ting gør, at den møder kriterierne for en sådan pris. Bilen er fremtidssikret. Tillykke til Renaults LCV division med titlen, sagde Jarlath Sweeney, Chairman, International Van of the Year Award jury.

Renault Master 2024

Konge på landevejen

Renault Master - stor, rummelig og effektiv

Renault Master er en mester på landevejen, og varebilen er den største i Renaults modelprogram. Den kan have helt op til 22 m³ i varerummet, og lige siden 1980 har Master været på modelprogrammet.

Det er nu fjerde generation, som har vundet prisen Van of the Year 2025, og den fås både med dieselmotor og fuldelektrisk i en E-Tech-udgave. Det er også muligt at lave varebilen med brint som brændstof, og det er blandt andet derfor, den har vundet prisen. 

Med en Renault Master er mulighederne uendelige for din transport, og vi hjælper dig gerne med at finde den helt rette bil.

Book møde   Læs mere om Master

Femte gang en Renault varebil vinder

Det er femte gange Renault modtager prisen, og det er anden gang for Renault Master, der første gang vandt i 1998. Trafic vandt i 2002, Kangoo Z.E vandt i 2012, og i 2022 var det Kangoo Van. 

- Dette er en fantastisk pris og en anerkendelse til alle dem, der har arbejdet på projektet. Ny Master er et perfekt eksempel på det, der har gjort Renaults varevogne unikke de seneste 120 år. De er innovative, indeholder flere sidestillede teknologier, og er designet så de kan tilpasses alle de behov de professionelle kunder har, sagde Heinz-Jürgen Löw, SVP Renault Brand, Light Commercial Vehicles, da han modtog prisen. 

Kåringen kommer samme år, hvor Renault Scenic Electric vandt Car of the Year, og sidste gang, at et mærke vandt begge priser samme år var for 27 år siden. Og også dengang var det Renault - og pudsigt nok med den første Renault Scenic og Renault Master. 

Renault Master 2024 Lastrum

Stor og rummelig. Der er masser af plads i Renault Master. Foto: Renault

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin