Nyheder fra bilens verden

Landmålervirksomheden HLM har oplevet en nærmest eksplosiv vækst over de senere år. I dag er der således mere end 50 medarbejdere i HLM, hvoraf de 25 er landmålere, der alle har et behov for komfortabel transport. Og her er det, at Bjarne Nielsen A/S kommer ind i billedet.

 

Der står Ford Grand C-Max på langt de fleste køretøjer, som landmålerfirmaet HLM råder over. Og det handler helt enkelt om, at det er det køretøj, der bedst lever op til de krav, som en landmåler har til komfort, plads og ikke mindst opbygning i varerummet.

- Vi har lige nu en flåde på over 30 biler, og selv om det ikke er dem alle, der er Grand C-Max, så er netop den model vores favorit, forklarer Michael Jørgensen, der er direktør i virksomheden, som er en af landets største af sin art.

I 2012, hvor HLM Landmåling A/S blev dannet, var der 12 medarbejdere - det tal er næsten femdoblet på bare syv år.

Skydedørene er et hit

- Vi fandt på et tidspunkt ud af, at Ford Grand C-Max var en af de eneste modeller i den størrelse, som er udstyret med skydedøre. Det er yderst praktisk, når man skal parkere alle mulige og umulige steder, og man ikke behøver frygte, at man ikke kan komme ind i varerummet fra siden. Det har faktisk været afgørende for, at vi faldt for bilmodellen, fortæller Michael Jørgensen.

BN HLM 8 web4

Via en samarbejdspartner i Spar Nord Bank kom HLM Landmåling A/S i kontakt med Bjarne Nielsen A/S i Køge, der er Ford og Volvo-forhandler, og her valgte virksomheden i første omgang at investere i tre Grand C-Max-eksemplarer.

- Vi havde naturligvis flere krav end det med skydedørene, og det handlede blandt andet om muligheden for at få bilerne beklædt med firmalogo og at få lavet en modulopbygning i varerummet. Endelig var der også en række sikkerhedskrav, som skulle opfyldes, påpeger Michael Jørgensen, der oplevede en rigtig god kemi med den store Ford-forhandler i Køge.

Sikkerheden har høj prioritet

Det sikkerhedsmæssige handlede primært om, at en landmålers køretøj skal kunne ses både nat og dag - og når sigtbarheden er nærmest ikkeeksisterende.

- Der skal være integreret orange blink- og advarselslys hele vejen rundt på bilerne, for vi holder jo ofte på steder, hvor der ellers ikke må parkeres. Men også det kunne Bjarne Nielsen løse på en, for os, tilfredsstillende måde, og så var der sådan set ikke så meget mere at betænke sig på, fortæller Michael Jørgensen.

Det var tilbage i 2015, at de første Ford Grand C-Max-modeller i HLM-kulør landede ved domicilet på Roskildevej, og siden har landmålerfirmaet investeret i yderligere 10. Desuden er der tre styk i ordrebogen hos Ford i Køge.

Bilerne opfylder alle behov

- Vi har desuden en Ford Transit Custom, en Ford EcoSport, samt et par andre bilmodeller i flåden. Der er et par af vores medarbejdere, der har brug for firhjulstræk, og der har vi valgt Nissan Qashqai til det formål. Men vi er glade for C-Max’en, det skal der ikke herske tvivl om. Og vi er også meget tilfredse med det samarbejde, som vi har med Bjarne Nielsen A/S, fortæller Michael Jørgensen.

BN HLM 5 web2

Et nærmere kig på - og i - en af HLM’s i alt 12 Ford Grand C-Max viser tydeligt, at der er kælet for indretningen af varerummet.

- Bilen er jo i sig selv lige så letkørt som en personbil, og så har du altså det her enorme rum til grej, som vi har indrettet efter de ønsker og behov, som medarbejderne har. Og det fungerer bare, påpeger direktøren.

Hos Bjarne Nielsen A/S i Køge er der naturligvis også fuld tilfredshed med samarbejdet, der foreløbig har strakt sig over de seneste tre år.

Lever op til forventningerne

- Vi havde et længere forløb, inden de første kontrakter blev skrevet under af HLM Landmåling, men det er slet ikke så usædvanligt. Der var jo en del krav og ønsker, som vi først skulle have løst, og det tager nogle gange lidt tid. Men nu står vi på den anden side, og det er vores klare indtryk, at de mange Grand C-Max klart lever op til forventningerne, fortæller Klaus Munch-Knudsen, der som erhvervskonsulent hos Ford i Køge har kontakten med HLM.

Sammenlagt står Bjarne Nielsen A/S for 15 køretøjer hos HLM Landmåling - og erhvervskonsulenten håber naturligvis, at der kommer flere til. 

- Firmaet har tre i ordre lige nu, og hvis de fortsætter med ekspansionen i samme grad som hidtil, jamen så opstår der jo helt naturligt et behov for yderligere biler. Og så er vi mere end klar til også at opfylde det behov, understreger Klaus Munch-Knudsen.

Hos HLM fortæller direktør Michael Jørgensen i øvrigt, at landmålervirksomheden har et ønske om en mere grøn løsning, og sammen med Bjarne Nielsen A/S er virksomheden i færd med at se på mulighederne for eksempelvis hybridbiler.

BN HLM 7 web1

FAKTA OM HLM:

HLM bygger på 20 års erfaring inden for teknisk landmåling, og virksomheden beskæftiger over 50 medarbejdere. HLMs hovedsæde ligger i Taastrup, med regionskontorer i Odense og Aarhus, og de dækker hele landet.
Med stor succes leverer de teknisk support i alle byggefaser. De holder sig konstant ajour med den nyeste udvikling og teknologi på området, og sikrer en optimal leverance hver gang.
HLM arbejder på en række af Danmarks største projekter i tæt samarbejde med de førende entreprenører. Læs mere her..

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere