Ford Transit Custom vinder flere priser

Den nye udgave af Ford Transit Custom har allerede vundet priser nationalt og internationalt, og dermed ser det ud til, at dens popularitet fortsætter med den nye generation.

Mette Munk Nielsen
·
2022 FORD TRANSIT RANGE TRAIL BEV SPORT LIMITED 02 LOW

Fords nyeste generation af Ford Transit Custom har allerede vundet flere priser. Både i Danmark og internationalt er den blevet hædret, og den tegner dermed til fortsat at være en salgssucces for Ford.

Ford Transit Custom ligger konstant i toppen af salgslisterne, og den nyeste generation har udsigt til at fortsætte den tendens. Den har i hvert fald allerede vundet flere priser. 

Internationalt er den kåret som "International Van of the Year" (IVOTY). Her er det 25 varebilsjournalister, der har kåret bilen. 

- Vi er meget stolte over, at Transit Custom har fået denne prestigefyldte pris af IVOTY-juryen. Transit Custom, den bedst sælgende varebil i 1-tons segmentet i Europa, er udviklet til at imødekomme forskellige kundebehov. Udover vores prisvindende dieselmotorer vil kunderne inden længe også kunne vælge den nye Transit Custom som plug-in hybrid eller i en 100 % elektrisk variant, siger Hans Schep, general manager, Ford Pro.

Det er femte gang Ford Transit vinder den flotte IVOTY-pris og tredje gang, at det er med 1-tons varianten.

Mere om Ford Transit Custom

Den elektriske Ford E-Transit Custom er en game changer på markedet for elektriske varebiler.

- Tom Maxmølris, Head of Commercial Vehicles, Ford Danmark.
Fordtransitcustom Limitedvan Artisanred 001 LOW

Ford Transit Custom er en populær varebil, og det ser også ud til, at den nye generation bliver det. Foto: Ford

Elektrisk udgave kåret ved danske Auto Awards

Den kommende generation af Ford Transit Custom bliver også elektrisk under navnet Ford E-Transit Custom, og den model vandt i denne uge titlen som "Årets varevogn" ved Auto Awards i Danmark.

Her er det en jury bestående af 15 danske motorjournalister, der bedømmer varebilerne.

- Vi er meget stolte af at vinde prisen som ”Årets Varevogn” til dette års Auto Awards 2023. Den elektriske Ford E-Transit Custom er en game changer på markedet for elektriske varebiler. Den er som altid klar til at klare det beskidte arbejde, mens dens elektriske drivlinje, helt nye design og innovative features vil hjælpe vores kunder til en mere effektiv arbejdsdag i en ny digital æra. Vi ser meget frem til at lancere den herhjemme til næste år, siger Tom Maxmølris, Head of Commercial Vehicles, Ford Danmark.

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin