Flere detaljer om den nye Renault Twingo
Renault Twingo er tilbage som fuldelektrisk bil, og de første billeder og detaljer om bilen er nu offentliggjort.

Renault Twingo er tilbage som fuldelektrisk bil, og de første billeder og detaljer om bilen er nu offentliggjort.

Den nye Renault Twingo E-Tech electric får dansk premiere i marts 2026. Renault genopliver den ikoniske minibil i en elektrisk udgave med ny batteriteknologi og praktisk indretning til bykørsel.
Twingo blev lanceret i 1992 som en lille, pladsoptimeret bybil i A-segmentet. Modellen var særligt kendt for sit karakteristiske design og fleksible kabine.
I dag er udbuddet af små biler markant reduceret, men Renault vælger at relancere Twingo som elbil med henblik på at imødekomme behovet for kompakte og prisvenlige biler i byområder. Den deler desuden designfilosofi og teknologi med Renault 5 Electric og Renault 4 Electric, som også bygger på AmpR Small-platformen.
LÆS MERE: Renault Twingo bliver elektrisk
Og netop ved at genbruge teknologi fra de andre elbiler fra Renault har man kunne holde udviklingsomkostningerne nede, og dermed også kunne gøre bilen billigere. Det har desuden kun taget to år at udvikle bilen, og man har reduceret udviklingsomkostningerne med 20%.
Kilde: Renault

Med de søvnige, ovale øjne har Renault Twingo fået tilnavnet frøen, og de designdetaljer består på den elektriske udgave. Foto: Renault
Renault Twinge er udviklet og designet i Frankrig, og den skal produceres på Novo Mesto fabrikken i Slovenien, hvor der også har været produceret Clio og Twingo 2 og 3.
Den elektriske Twingo låner meget fra de andre elbiler fra Renault. Det er blandt andet platformen og OpenR multimediesystem, som er standard, og så kan man også få indbygget Google Automotive i Techno-versionen. Affjedringen har man lånt fra Renault 4 og 5 samt Renault Captur. Sædestoffet er det samme som Renault Austral.
LÆS MERE: Renault Twingo vises som prototype
Batteriteknologien er dog ny, og den er 20% billigere end de traditionelle Lithium Ion batterier, som man kender fra de andre elektriske Renault'er. En teknologi der også kommer til Renault Megane E-Tech Electric i foråret 2026.
Batteriet er på 27,5 kWh, og det giver en rækkevidde op til 263 km (WLTP). Motoren er på 60 kW (82 hk), og Twingo vejer blot 1.200 kg.

Med en længde på 3,79 meter og en venderadius lige under 10 meter er Renault Twingo skabt til byen. Foto: Renault
Renault Twingo lanceres i to versioner:
Tilgængelige farver bliver Absolute Red, Absolute Green, Mango Yellow og Starry Black.
Renault Twingo introduceres i Danmark i slutningen af marts. Priserne forventes offentliggjort i starten af januar, hvor der åbnes for bestillinger.