Årets Bil i Danmark 2024: BMW i5
BMW i5 er kåret som Årets Bil i Danmark 2024. Den fremhæves for sine sportslige køreegenskaber og vandt også årets Bilglædepris.
BMW i5 er kåret som Årets Bil i Danmark 2024. Den fremhæves for sine sportslige køreegenskaber og vandt også årets Bilglædepris.
Det blev BMW i5, der løb med sejren, da Årets Bil i Danmark 2024 blev kåret. Foran biler som VW ID.7, Bud Dolpin og Kia EV9 tog den prisen for blandt andet sine sportslige køreegenskaber.
For første gang nogensinde er en BMW kåret som Årets Bil i Danmark. Det skete, da BMW i5 løb med prisen som Årets Bil 2024, og det var en stolt administrerende direktør for BMW i Danmark, der modtog prisen.
- BMW i5 er først lige lanceret i sidste måned og allerede nu har der været en overvældende interesse for den nye model. Vi har modtaget mange positive tilbagemeldinger fra både journalister, forhandlere og kunder. At vinde titlen som Årets Bil samt prisen for køreglæde - endda for første gang for BMW - gør os naturligvis både stolte og meget glade, sagde Jan Askholm og tilføjede:
- Vi er ydmyge over for anerkendelsen og glæder os over den positive modtagelse, BMW i5 har modtaget på det danske marked.
BMW i5 fås også i en udgave med forbrændingsmotor, men det er den fuldelektriske udgave, der er blevet testet. Foto: BMW
BMW i5 var oppe mod et stærkt felt af elektriske biler med en overvægt af fuldelektriske. Toyota Prius plug-in hybrid havde sneget sig med blandt finalisterne, ligesom Hyundai Kona også var med i feltet. Kona fås både som benzinbil og fuldelektrisk. Vinderen, BMW i5, fås også med forbrændingsmotor, men det var den elektriske udgave, der blev testet.
Det er en jury med 20 medlemmer, der har testet bilerne på FDM Jyllandsringen og vejene omkring Silkeborg, og de endte med følgende bedømmelse:
Køreegenskaberne er gjort lige så lækre og inspirerende, som man kender det fra de mere traditionelle udgaver af BMW 5-serien, og det er egenskaber, jeg holder meget af.
Design og køreevner blev fremhævet som store fordele ved BMW i5. Foto: BMW
BMW i5 blev rost for de sportslige køreegenskaber, det elegante design og de velfungerende assistentsystemer. Den vandt desuden årets Bilglædepris.
Fra Motor/FDM var der tre jurymedlemmer, og bilteknisk redaktør i FDM, Søren W. Rasmussen fremhævede efterfølgende:
– Blandt de syv finalister skiller den nye BMW i5 sig ud ved at være designet som en helt almindelig bil i stedet for at have de utraditionelle former, der ofte indikerer, at der er tale om en elbil. Nu må en elbil gerne se traditionel ud, og det fortæller, at elbilerne er blevet hverdagskost. På samme måde er køreegenskaberne også gjort lige så lækre og inspirerende, som man kender det fra de mere traditionelle udgaver af BMW 5-serien, og det er egenskaber, jeg holder meget af, siger Søren W. Rasmussen.