Alpine lanceres nu i Danmark
Nu er Alpine officielt kommet til Danmark og introduceres til åbningsweekend 6.-7. juni hos Bjarne Nielsen i Herning.

Nu er Alpine officielt kommet til Danmark og introduceres til åbningsweekend 6.-7. juni hos Bjarne Nielsen i Herning.

Fra 27. maj 2026 er det franske performancemærke Alpine officielt lanceret i Danmark. To elbiler – A290 og A390 – kan nu bestilles og opleves hos udvalgte forhandlere i landet.
Salget af Alpine er åbnet i Danmark med RN Danmark som importør. Mærket indgår i Renault Group, der i forvejen står bag Renault og Dacia, og udvider nu modelprogrammet med et rendyrket performancebrand.
Alpine har rødder tilbage til 1950’erne og er kendt fra både rallysport og international motorsport, herunder Formel 1 og Le Mans. Efter genintroduktionen af sportsvognen A110 i 2017 er mærket nu overgået til fuldelektriske modeller med A290 og A390. De to biler er de første og lanceres i Danmark ved introduktionen.
Læs mere: Alt om Alpine A290
Alpine bliver introduceret gennem et netværk af fire autoriserede forhandlere i Danmark. Bilerne kan opleves i Gentofte, Odense, Herning og Aarhus. I Jylland er Bjarne Nielsen i Herning blandt de udvalgte forhandlere, hvor kunder får mulighed for at opleve modellerne tæt på. Den officielle premiereweekend afholdes 6.-7. juni, hvor der er åbent hus og mulighed for prøvekørsel.
Læs mere: Alt om Alpine A390

Alpine A290 ligner Renault 5, men er bygget med udgangspunkt i Alpines motorsportsarv. Foto: Alpine
Ved lanceringen introduceres to modeller med forskelligt fokus og anvendelse. Alpine A290 er en kompakt elbil med fokus på køreegenskaber og dynamik, mens A390 er en større fastback med fem døre og mere plads til hverdagsbrug.
De to modeller deler performanceorienteret tilgang, men adskiller sig i både størrelse, effekt og praktisk anvendelse.
- Vi glæder os selvsagt helt vildt til at introducere Alpine for de danske bilkøbere. Med introduktionen af Alpine fuldender vi vores line up af mærker fra Renault Group, der jo i forvejen tæller Dacia og Renault. Alpine er noget mere og andet og henvender sig til en kundegruppe vi ikke tidligere har henvendt os til. En kundegruppe, for hvem design og performance er afgørende, siger Søren Hyltoft - Kommunikations og Marketingchef hos RN Danmark, der importerer Alpine til Danmark.

Interiøret i Alpine A290 minder også meget om Renault 5s. Foto: Alpine
A290 er udviklet som en kompakt elbil med fokus på præcision og køredynamik. Den ligner ved første øjekast Renault 5 Electric, men det er en moderne fortolkning konstrueret med udgangspunkt i Alpines motorsportsarv. Modellen er baseret på Renault Groups AmpR Small-platform, men har gennemgået omfattende tekniske ændringer.
Modellen er udstyret med bl.a. torque vectoring via software, performanceoptimeret undervogn og opdateret chassis. Sammenlignet med Renault 5 er A290 teknisk videreudviklet med fokus på stabilitet, styring og respons.
Alpine A290 introduceres med en startpris fra 264.990 kr.

Alpine A390 er helt sin egen, og det er en familieracer med skarpe designlinjer. Foto: Alpine
A390 placerer sig som en elektrisk familiebil med performancefokus. Modellen er en femdørs fastback med plads til fem personer og et bagagerum på 537 liter.
Modellen er udstyret med Alpine Active Torque Vectoring og er udviklet med fokus på vægtfordeling og kørestabilitet. Ved lanceringen i Danmark introduceres GT-versionen med 400 hk, mens en GTS-version med højere effekt følger senere.
Alpine A390 introduceres med en startpris fra 509.990 kr.

I Alpine A390 får du sportssæder med Alcantara og et Devialet premium lydsystem med 13 højtalere. Foto: Alpine
Alpine placerer sig i et segment, hvor fokus i højere grad er på køredynamik og performance end på rækkevidde alene. Det gør modellerne relevante for bilkøbere, der prioriterer køreoplevelse og teknisk opsætning frem for klassiske elbiler som maksimal rækkevidde og laveste pris.
Særligt A290 henvender sig til købere, der ønsker en kompakt bil med sportslige egenskaber, mens A390 kombinerer høj effekt med plads og anvendelighed i hverdagen.
Alpine kan opleves hos Bjarne Nielsen i Herning, hvor vi holder officiel premiere på mærket i weekenden 6.-7. juni. Man får fem års garanti på begge biler.