Danmarks største udvalg? Lige nu har vi 355 nyere brugte Ford til salg

Køber du en Ford hos os, så kan du være sikker på, at du får en god bil med masser af kvalitet og kørekomfort. Vi er eksperter i Ford, og kan tilbyde dig en sikker, tryg og ordentlig bilhandel. Vi har nemlig Ford helt inde under huden med hele syv Ford-værksteder i vores koncern. Det betyder også, at vi har et stort udvalg af nyere brugte Ford-biler til attraktive priser.

Vi sælger mere end 10.000 biler årligt, og derfor er du i ganske sikre hænder, når du handler bil hos os. Vi sørger naturligvis for at rådgive dig grundigt undervejs, og at du er godt kørende i din nye bil. Hos os kan du være sikker på en problemfri bilhandel og fair priser på såvel din bil som din byttebil.

Ford blev grundlagt af den legendariske Henry Ford, som også er kendt for at være manden, der som den første indførte samlebåndsproduktion i industrien.

Det skete i forbindelse med udviklingen af Ford T tilbage i 1908, og det gjorde med et slag Ford-fabrikken kæmpestor - og siden har man stort set ikke set sig tilbage. Ford etablerede sit danske datterselskab i 1919. Dermed var den danske importør en af de første Ford-importører i Europa, og mærket har siden da været blandt de danske bilkøberes foretrukne mærke.

I Danmark er Ford det mærke, der har vundet den eftertragtede Årets Bil i Danmark næst flest gange, nemlig otte.

Med den legendariske Capri var Ford faktisk den producent, der vandt kåringen som den første - det var tilbage i 1969. Siden har både Fiesta, Escort (forløberen for Focus), C-Max, Sierra (forløberen for Mondeo), Focus og Scorpio vundet. Og Focus igen i 2019. Dermed er Ford det bilmærke, som har vundet kåringen i flest segmenter.

Ford har da også altid været et populært mærke i Danmark - og er således det bilmærke, som der findes tredjeflest biler af i Danmark. I dag hedder modellerne Fiesta, Focus, Mondeo, C-Max, S-Max og Kuga - og populariteten strækker sig også langt ind i firmabil-segmentet.

Her har Ford Mondeo altid været en yndling - ikke mindst med de særligt lukrative Vignale-versioner. Men også Ford Focus og Ford Kuga er populære firmabiler.

355 BILER
Viser nu 21 af 355 biler

Se hele vores udvalg i brugte Ford

Alle brugte biler til salg netop nu