Se alle vores 6 nyere brugte Volkswagen ID.3 her

ID.3 er Volkswagens første rene elbil, og den blev starten på VWs ID-serie, som løbende udvides. Den blev lanceret i 2019, mens de første biler blev leveret i 2020. Størrelsesmæssigt er den som en Golf, og den leverer virkelig på køreevnerne. Derfor blev den også kåret som Årets Bil i Danmark 2021. Gør dig klar til en elektrisk fremtid.

Hos Bjarne Nielsen har vi et udvalg af brugte ID.3 på lager, så de er klar til levering, og vi hjælper dig gerne med at finde den rette model til dig. Som en del af Nielsen Car Group har vi også adgang til brugte biler fra Bilernes Hus i Silkeborg.

Når du køber en brugt bil hos os, kan vi også hjælpe med finansiering, serviceaftale eller forsikring. Under klargøringen gennemgår vi bilen grundigt, og hvis der er fejl og mangler udbedres de. Vi giver desuden altid et halvt års garanti på vores brugte biler.

6 BILER
Viser nu 6 af 6 biler

Volkswagens første rene elbil: ID.3

ID.3 blev starten på Volkswagen ID-serie af elbiler, og det er dermed den første rene elbil fra det tyske mærke. Bilen er baseret på VWs nye MEB-platform, der er udviklet til elbiler, og platformen kommer til at være fundamentet for alle elbiler, som Volkswagen i de kommende år skal producere.

Bilen har størrelse som Golf, og den er virkelig velkørende. Batteriets placering i bunden af bilen giver en optimal vægtfordeling, og bilen har et lavt tyngdepunkt. Den er adræt, velafbalanceret og kan dreje skarpt, og det betyder, at den har en lille venderadius.

ID.3 blev Årets Bil i Danmark 2021

For Volkswagen har ID.3 været en virkelig god start på deres ID-serie af elbiler. Den blev nemlig kåret som Årets Bil i Danmark i 2021. Kåringen blev blandt andet begrundet med, at bilen er både sjov, komfortabel og økonomisk attraktiv.

Den blev også rost for at kunne stort set alt, man kan forvente af en elbil. Så selvom bilen først kom i slutningen af 2020, hvor kåringen fandt sted, var det alligevel nok til at overbevise juryen.

Tre batteristørrelser: Pure, Pro og Pro S

Da VW ID.3 kom på markedet, havde den kun to batteristørrelser, men der er siden blevet tilføjet en mindre størrelse. Derfor kan du finde den med tre forskellige batteristørrelser, der har fået hvert sit navn. Pure er det mindste batteri på 45 kWh, og den har en rækkevidde på 349 km.

Det mellemste batteri er Pro, og det er på 58 kWh. Det har en rækkevidde op til 423 km. Og så er der mulighed for at vælge det største batteri, der kaldes Pro S og er på 77 kWh. Det giver en rækkevidde op til 554 km.

Udstyrsvarianter som Family, Style, Life og Tech

Der er ikke mindre end otte forskellige udstyrsvarianter af Volkswagen ID.3. Det er en klar strategi at satse på et bredt modelprogram, der med forskellige batteristørrelser og udstyrsniveauer skal ramme bredt i befolkningen, så der er en ID.3 til alle.

Du kan derfor finde udstyrsvarianter som Family, Style, Life og Tech, og på hver brugt bils side kan du se, hvilket udstyr den har. Tryk ind på siden og bliv klogere på, om den model, du har set på, har det udstyr, du gerne vil have.

Brugte VW ID.3 fra årgang 2020-2024

Volkswagen ID.3 kom på markedet i 2020, og det vil selvfølgelig være den første årgang, du kan finde som brugt bil. Derudover er der biler fra både årgang 2021, 2022, 2023 og så småt også fra 2024. Det betyder, at du får en næsten helt ny bil, uanset hvilken model du vælger.

Ved at vælge en brugt udgave kan man lige tage toppen af nyprisen, og dermed enten få råd til en større bil eller bare spare pengene. Og samtidig slipper du for at vente på bilen, fordi den er på lager og klar til levering. Når bilen er næsten ny som ID.3, og dermed ikke har kørt mange kilometer, er det virkelig en stor fordel, at der ikke skal ventes på, at bilen skal produceres først.

Køb din brugte VW ID.3 hos Bjarne Nielsen

Hos Bjarne Nielsen har vi et udvalg af brugte Volkswagen ID.3 på lager, og vi sætter altid en skarp pris på vores brugte biler. Vi har en uafhængig samarbejdspartner til at vurdere priserne i forhold til markedet, og du kan derfor nemt få et overblik over, hvordan priserne er.

Er der en model, du gerne vil købe, kan du gøre det direkte på vores hjemmeside. Her kan du også vælge finansiering og har du en bil, der skal indgå i handlen, giver vi også gerne et tilbud på den. Læs mere om køb online her eller besøg din nærmeste Bjarne Nielsen.

Relaterede links