Renault og Phoenix Mobility har indgået et samarbejde om at udvikle et retrofit kit, som skal bruges til at konvertere benzin- og dieselvarebiler til elbiler.
Vejen går mod flere og flere eldrevne biler også på markedet for varebiler. Der løbende nye modeller til, men der er samtidig en stor bestand af varebiler med benzin- eller dieselmotor. Dem forsøger Renault nu at gøre mere miljøvenlige sammen med virksomheden Phoenix Mobility.
Phoenix Mobility har base i Grenoble og specialiserer sig i konvertering af konventionelle biler til elbiler. Sammen med Renault har de underskrevet et "letter of intent" eller på dansk en hensigtserklæring om udviklingen af et retrofit kit. Kittet skal konvertere de benzin- og dieseldrevne varebiler til elbiler.
"Dette projekt er endnu et element i Renaults strategi med at gøre Re-Factory fabrikken i Flins til det første anlæg dedikeret til cirkulær økonomi", udtaler Francois Delion, Renault Group afters sales director.
Præsentation af det nye samarbejde mellem Renault og Phoenix Mobility. Foto: Renault
Kit til Renault Master skal være klar i 2023
Første skridt bliver at udvikle et retrofit kit til Renault Master, men efterfølgende skal andre modeller også have gavn af det nyudviklede kit.
Hensigten er at udvikle, markedsføre og sælge 1000 retrofit kits for at kunne vise overfor de professionelle brugere, at der er mange åbenlyse fordele ved at skifte til el.
De første fabriksfremstillede retrofit kits skal være klar i 2023.